Kommentarer lukket til Landbrugsstyrelsen: Hurtig behandling af anmodning om projektforlængelse hvis tilsagn er ved at udløbe
Landbrugsstyrelsen har netop meddelt, at de behandler din anmodning om projektforlængelse hurtigt, hvis dit tilsagn er ved udløbe på grund af forsinket sagsbehandling.
Hvis din projektperiode står til udløbe, mens du venter på at få meddelt tilsagn fra Landbrugsstyrelsen, vil din anmodning om projektforlængelse blive behandlet på 5 arbejdsdage. Du skal indsende din anmodning efter du har modtaget dit tilsagn og inden udgangen af april.
På grund af lang behandlingstid
Sagsbehandlingstiden på et par ordninger har været usædvanligt lang, og Landbrugsstyrelsen er klar over, at du derfor har kortere tid end normalt, til projektperioden udløber. Der er fuld forståelse for, at den kortere projektperiode kan være problematisk i forhold til at afslutte dit projekt rettidigt.
Derfor arbejder styrelsen på at få givet de sidste tilsagn hurtigst muligt. Når du modtager dit tilsagn, kan du søge om projektforlængelse. Hvis du indsender din anmodning inden udgangen af april 2018, vil du få svar inden for 5 arbejdsdage, fra din anmodning om projektforlængelse er modtaget.
Dette gælder anmodning om projektforlængelse på ordningerne Miljøteknologi 2016 (kvæg og svin), etablering af løsdrift i farestalde 2016, modernisering af slagtesvinestalde 2016 og økologisk investeringsstøtte 2016. Hvis du allerede har sendt en anmodning om projektforlængelse på nævnte ordninger, vil den blive behandlet hurtigst muligt og senest med udgangen af april.
Søg om forlængelse i Tast selv-service
Du skal søge om forlængelse via Tast selv-service, hvor du skal gå ind og oprette en kopi af dit eksisterende ansøgningsskema og rette i dette.
Kommentarer lukket til AFLYST: Kursus i eftersyn af maskiner i jordbruget
Kurset er aflyst!
Onsdag den 31. oktober kl. 9.00-16.00 udbyder Centrovice et kursus vedrørende virksomhedens lovpligtige eftersyn af egne maskiner, teknik og udstyr samt opdatering af arbejdsmiljølovens krav vedrørende arbejdsmiljø og virksomhedens arbejdspladsvurdering.
Centrovice udbyder dette kursus som AMU-kursus i samarbejde med Dalum Landbrugsskole. Der kan søges VEU-godtgørelse og befordringstilskud.
Målet med kurset
Deltageren kan udføre lovpligtigt sikkerhedseftersyn af tekniske hjælpemidler der anvendes i gartneri, land- eller skovbrug i henhold til gældende bestemmelser for eftersyn og vedligeholdelse af tekniske hjælpemidler. Deltageren kan vurdere om tekniske hjælpemidler udsat for specielle forhold har behov for særligt eftersyn og evt. afprøvning samt om der er behov for at tilkalde særligt sagkyndig til at udføre vedligeholdelse og eftersyn.
Hvem kan deltage i kurset?
Alle med behov for at gennemføre eftersyn af tekniske hjælpemidler, indenfor land- og skovbrug, gartneri og kirkegård. Kurset er desuden yderst relevant for virksomhedens arbejdsmiljørepræsentant.
Tilfredse og glade kursusdeltagere
Da kurset blev afholdt i efteråret 2017 var der stor tilfredshed med kurset blandt deltagerne. Torben G. Hansen, Lykkesholm, Harndrup fortæller:
“På kurset kom vi igennem rigtig meget godt om eftersyn og vedligeholdelse af maskiner, så nu ved jeg, hvad jeg skal være opmærksom på, når jeg arbejder med mine maskiner og laver eftersyn af dem. Der var både ting jeg ikke vidste og ting, der var gode at få genopfrisket, så jeg er rigtig glad for, at jeg tog mig tiden til kurset og fik den viden – den perfekte form for dovenskab er jo at gøre tingene rigtig første gang, og det er jeg i hvert fald klædt på til nu.
Konkret fik jeg et fif til at ’fikse’ brandslukkeren, hvis den ikke virker, hvis uheldet skulle være ude, og så blev jeg også klar over at faresignalerne på emballage har skiftet udseende. Det var bare nogen af de mange guldkorn jeg fik med mig den dag, og som jeg ikke ville vide, hvis ikke jeg havde taget på kurset.
Generelt har jeg fået meget større viden om, hvad jeg skal huske at tjekke på mine maskiner og hvad jeg skal skrive ned, så nu føler jeg mig helt klar, når arbejdstilsynet en dag stikker hovedet ind. Det giver mig en tryghed og en vished om at tingene er som de skal være – for min egen og for mine medarbejderes skyld.”
Form
Kurset afholdes for mellem 20 og 30 deltagere og oprettes kun ved minimum 20 deltagere.
Pris
Kursusgebyr: 118 kr.
Forplejning: 280 kr.
Kursusmateriale: 400 kr.
I alt 790 kr. ekskl. Moms pr. person inkl. forplejning og materialer. Forplejning og materialer kan fravælges.
Deltagere med gyldig længerevarende uddannelse, kan ikke få tilskud fra AMU og skal betale 858 kr. i kursusgebyr + forplejning og kursusmaterialer.
Vigtigt vedrørende tilmelding
Da opfølgningskurset er et AMU-kursus (AMU 47913) skal du OGSÅ tilmeldes på www.efteruddannelse.dk Også selvom du allerede ER tilmeldt hos Centrovice.
Først når du er korrekt tilmeldt på www.efteruddannelse.dk, vil der blive udstedt kursusbevis.
NB! Du skal tilmelde dig på www.efteruddannelse.dk inden kursusstart. Brug kviknr.: 461301Centro121-18
Har du brug for hjælp til registrering og lønkompensation?
Har du problemer med tilmeldingen og VEU-godtgørelsen kan du kontakte Majken Helsgaard, Dalum Landbrugsskole på tlf. 6313 2711.
I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved Centrovices arrangementer kan blive taget fotos eller filmklip, som efterfølgende benyttes i markedsføringsøjemed.
Mange vintersædsmarker lider under den hårde barfrost og udtørrende vind, vi oplever i denne periode. Det går selvfølgelig hårdest ud over de marker, der i efteråret blev etableret i et vådt såbed med efterfølgende dårlig rodudvikling. Snegleangreb har ligeledes udtyndet plantebestanden og svækket planterne, ligesom de store nedbørsmængder har lavet huller i markerne.
Men hvornår er marken så ringe, at der skal sås om?
I vinterhvede og til dels i rug kan isåning af huller og svækkede områder godt lade sig gøre. I vinterhvede vil det være oplagt at bruge vårhvede, men hvis man isår vårbyg skal man være opmærksom på at blandkorn tit afregnes 5-10 kr pr. hkg lavere. Her anbefales det at lave en aftale med en nabo, som opfodrer kornet på bedriften, hvis det er muligt.
I vinterbyg er der tit for stor forskel i høsttidspunkt til, at det kan svare sig at så i. Her kan man kun udbedre regulære huller og områder.
Omsåning af vintersæd kan komme på tale, når plantebestanden er meget tynd, og planternes vitalitet og rodnet er stærkt svækket. Det vil sige, hvor nedbør, snegle og tilslemmet jord har skadet afgrøden. En tynd bestand af robuste planter og med god jordstruktur kan give et fornuftigt udbytte.
Herunder sammenlignes ligevægtsudbytter for vinterhvede og vårbyg, hvor der regnes på omkostninger her i foråret. Høst og hjemkørsel forudsættes ens for de to afgrøder.
Eksemplet viser, at det kun kan betale sig at så om, hvis hveden ser ud til at give noget mindre end vårbyg. Det betyder også, at man i en generelt god afgrøde kan acceptere områder med svækkede planter.
Hvis du er i tvivl om der skal sås om:
Behandl marken som om den vil overleve, dvs giv gødning (dog ikke mere end kvælstofkvoten til vårbyg) og bekæmp græsukrudt. Broadway, Serrate og Topik er mest skånsom overfor en eventuel efterfølgende isåning af vårbyg.
Beslutning om omsåning bør udsættes til, du er færdig med at etablere øvrige vårafgrøder.
Husk at udbyttet i vårbyg falder med 0,8 hkg pr. ha pr. dag, der sås efter midten af april, så omkring 1. maj er der måske allerede tabt 1300 kr pr. ha i en vårbygmark, og du kan acceptere et endnu lavere udbytte i vinterhvede.
Hvis der skal sås om:
Nedsprøjt afgrøden med 600 g glyphosat pr. ha – dobbelt dosis hvis der er væselhale. Hvis der afgrøden ikke skal være artsren, og der ikke er ukrudt, der ønskes bekæmpet, kan nedsprøjtningen undlades.
Udfør 1-2 harvninger inden såning – husk at jorden tit vil være sammenslemmet, hvor der skal sås om.
Vinterrapsen har mange steder haft megen modgang, først en såning i et udfordrende såbed og senest adskillige dage med barfrost og høj sol. Særligt marker med angreb af kålbrok kan være truede. Derfor kan omsåning af vinterraps blive aktuel på en del lokaliteter, men 15 vinterrapsplanter pr. m2, der gror godt til, vil ofte være nok til at sikre et pænt udbytte, når de er ensartet fordelt og ukrudtet er under kontrol.
Ved vækststart handler det om at danne sig et overblik over hele markens eller delmarkens plantebestand og træffe en beslutning ud fra en vurdering af både plantebestand og planternes størrelse og vitalitet. Du bør således foretage en skønsmæssig vurdering af i hvor stor en del af marken, der kan forventes et tab som følge af enten et for lavt plantetal eller en for dårlig udvikling/vitalitet af planterne.
Ved vækststart bør rapsplanterne være friske i hjerteskuddet, sprøde i roden og begynde at sætte nye hvide rødder. Der kan ikke forventes fuldt udbytte, hvis rapsplanterne er små og svage.
Omsåning på grund af kålbrok
Kålbrok breder sig desværre og findes i flere og flere marker. Ved kraftige angreb på hovedroden er planterne tit gået ud om foråret. Hvis angrebene derimod sidder på siderødderne, og der også er mange uangrebne rødder, udvikler rapsen sig oftest væsentlig bedre end forventet. En forudsætning er dog, at planterne er veletablerede, dvs. har en kraftig udviklet rod fra efteråret. En anden forudsætning er, at der er normale eller gode vækstbetingelser i foråret. I tørre forår har planterne nemlig svært ved at optage vand og næringsstoffer, fordi rodudviklingen er hæmmet af kålbrok.
I en undersøgelse udført af Agrovi blev der i en mark med næsten 100 % angrebne planter fundet et udbyttetab på ca. 70 % i områder med angreb hovedsagelig på hovedroden og 25 % tab i områder med angreb hovedsagelig på siderødder.
Hvis der i foråret er 20 veletablerede planter pr. m2, hvor der kun er angreb på siderødder, og udsigt til normale eller gode vækstbetingelser, anbefales omsåning ikke.
Forholdsregler ved omsåning
Hvis der er anvendt Kerb 400 SC under dispensation, kan der ifølge brugsanvisningen sås vårraps, ærter, hestebønner, majs og kartofler. Bemærk at såning af korn ikke må finde sted før 7 måneder efter Kerb-behandling.
Økonomi
Når der skal tages stilling til eventuel omsåning, er det vigtigt at gøre sig klart, at der allerede er sket et tab. Det gælder således om at minimere tabet. Du skal altså tage stilling til om, en ny afgrøde kan give et bedre økonomisk resultat end den skadede afgrøde. Spørgsmålet er, hvilket økonomisk resultat den skadede vinterraps kan give, og hvilket økonomisk resultat giver en alternativ afgrøde.
Ligevægtsudbytterne er beregnet med den forudsætning, at kravet om flere afgrøder fortsat er opfyldt, så man fortsat får den fulde EU-støtte.
Gødningskvote ved omsåning
Den kvælstofmængde, der er tildelt vinterrapsen, skal med i gødningsregnskabet for den afgrøde, der sås i stedet for. Der er ingen generel dispensationsmulighed, hvis man har udbragt hele kvælstofmængden inden omsåning.
Kommentarer lukket til Skadedyr i rapsen forår 2018
Glimmerbøsser i vinterraps
Forekomsten af glimmerbøsser er stærkt styret af temperaturen. Glimmerbøsserne kommer frem fra deres vinterhi i hegn og lignende ved ca. 9º C, mens kortere flyveture kræver 12-13º C, og længere flyveture kræver ca. 15º C.
Glimmerbøsserne gør størst skade i det helt tidlige knopstadie, hvor løvbladene endnu dækker knopperne. Husk at topskuddet max. udgør 15 % af udbyttet. Når vi nærmer os blomstring, stiger skadetærsklen til 10 glimmerbøsser pr. plante.
Ved begyndende blomstring er bekæmpelse kun aktuel ved meget kraftige angreb – i størrelsesordenen 20 glimmerbøsser pr. plante.
Vær opmærksom på, at skadedyrssprøjtning under blomstring også bekæmper snyltehvepse. Snyltehvepseparasitter spiser i stort omfang glimmerbøssens larver, og mængden af snyltehvepse har derfor betydning for angrebsstyrken af glimmerbøsser året efter.
Der er kun 4 aktuelle midler til bekæmpelse af glimmerbøsser, da der er udviklet resistens mod de øvrige godkendte midler. De 4 midler er Avaunt, Biscaya OD 240, Mavrik 2F/Mavrik Vita og Plenum 50 WG, har hver sin virkemekanisme – kun Avaunt har bimærke. Det har ikke været muligt at finde forsøg med afgørende forskelle mellem midlerne. Men da Biscaya er midlet med den bedste effekt på skulpegalmyg, så bør dette middel reserveres til dette brug.
Mavrik Vita er en ny formulering af Mavrik 2F med samme indhold af aktivstof. Firmaet oplyser, at effekten af Mavrik Vita og Mavrik 2F ligger på samme niveau, men Mavrik Vita er mere blandbar med Solubor og andre mikronæringsstoffer. Vær opmærksom på, at Mavrik 2F er forbudt at anvende og opbevare fra og med 20-08-2018.
Doseringer og virkningstid
Vores anbefalede doseringer kan du finde under ’Aktuelle løsninger’.
Som tommelfingerregel kan der forventes en virkningstid på 5 dage ved kraftige angreb og høje temperaturer. Ved lavere temperaturer og lavere angrebsstyrke, er virkningstiden længere.
Sprøjteteknik og vandmængde
Anvend 200 l vand med f.eks. en 025 lavdrift/refleksdyse med 3,5 atm. og 6,5 km/t eller en 03 lavdrift/refleksdyse med 3,5 atm. og 7,7 km/t.
pH i sprøjtevæsken
Halveringstiden for Mavrik 2F/Mavrik Vita, dvs. den tid det tager før halvdelen af aktivstoffet er nedbrudt, er afhængig af pH i sprøjtevæsken. Ved pH 9 er halveringstiden 1,25 dage og ved pH 7 er halveringstiden 22,5 dage. Normalt udsprøjtes Mavrik straks efter påfyldning, og tilsætning af syre er derfor ikke nødvendigt. Bliver man derimod stoppet i at udføre sprøjtning grundet vejrforhold eller andet, og sprøjtning må udsættes til næste dag, så anbefales det at tilsætte syre til blandingen. Der kan tilsættes 50 -100 g citronsyre pr. 100 liter vand for at sænke pH.
Bladribbesnudebiller
Bladribbesnudebillen overvintrer i hegn mm. og dukker normalt op omkring medio april, ved rapsens strækningsvækst og er derfor omkring en uges tid før glimmerbøsserne.
Bladribbesnudebillen ligner skulpesnudebillen, men ser lidt spættet ud grundet en uregelmæssig hvidgrå behåring og har en hvidlig plet øverst på ryggen. Bladribbesnudebillen har derudover rødgule fødder.
Larverne kan findes inde i stænglerne fra slutningen af april til og med begyndelsen af juni. Stængelmarven er brunfarvet af larvernes gnav og afføring. Ved kraftige angreb kan planterne nødmodne.
Behov for bekæmpelse af bladribbesnudebiller kan fastlægges via gule fangbakker. Der er oprettet et registreringsnet for bladribbesnudebiller. En tysk tommelfingerregel siger, at hvis der indenfor 3 dage er fanget mere end 10 biller pr. fangbakke, bør der udføres en behandling. I tyske forsøg er der målt merudbytter på op til 20 procent ved bekæmpelse ved meget kraftige angreb. Til bekæmpelse af bladribbesnudebiller skal der anvendes andre midler end ved bekæmpelse af glimmerbøsser.
Hvis bladribbesnudebillerne skal bekæmpes bør det ske med f.eks. 0,2 kg Karate pr. ha. Men Karate anbefales ikke imod glimmerbøsser grundet resistens, derfor kan en blanding af to midler blive aktuelt.
Snarest efter såning af spinaten og inden der er gået 3 dage, bør ukrudtsbekæmpelsen starte med udsprøjtning af jordmidlerne Command CS og Goltix SC 700 i blanding eller hver for sig afhængig af ukrudtsbestandens sammensætning. Der anvendes f.eks. 0,15 l Command CS + 0,5 l Goltix SC 700 pr. ha. Blandingen har rimelig god effekt på burresnerre i blanding og effekt på de tidligst fremspirende hvidmelet gåsefod.
For at undgå for kraftig virkning af disse jordmidler bør ovennævnte dosering ikke overskides og overlapning ved kiler og foragre skal undgås. Hvis hvidmelet gåsefod ikke er et problem, så kan spinaten skånes ved at undlade Goltix.
Du bør ikke sprøjte ved udsigt til kraftig regn, men afpas hellere såningen efter vejrudsigten. Hvis Command og/eller Goltix er udsprøjtet på godt fugtig jord, så vil specielt de lyse typer af spinat være følsomme ved den efterfølgende bladsprøjtning med Herbasan/Betanal. Det skyldes, at de små nyfremspirede spinatplanter stort set er uden vokslag, hvis jordmidlerne har haft gode forhold for at virke. Spørg firmaet til typen af spinat, du har, så du ved, hvor påpasselig du skal være.
Hvis du anvender falsk såbed, hvor du gør såbedet klar 8 – 10 dage før såning af spinaten, kan du ved udsprøjtningen af jordmidlerne tilsætte 0,6 – 0,75 l glyphosat 360 pr. ha. Alternativt kan du separat INDEN spinatens fremspiring, dvs.normalt senest 5 dage efter såning, anvende ca. 0,75 l glyphosat 360 pr. ha. Specielt vejpilurt er tidligt fremme og vil kunne bekæmpes på denne måde.
En god måde at holde øje med fremspiringen er ved at placere f.eks. et stykke glas på nogle sten eller jordknolde på en sydskråning. Det er oftest det varmeste sted i marken, så når spinaten har sat rodspiren og bryder med en topspire her, er det absolut sidste frist for sprøjtning med glyphosat, da fremspiring så vil finde sted indenfor ca. et døgn afhængig af jordtemperaturen.
31. marts: Sidste frist for indsendelse af gødningsregnskab for 2016/17
1. april-30. april: Hvis brakarealer er tilmeldt forårsslåning, så skal de slås mindste én gang i perioden. Hvis brak er tilmeldt med sommerslåning skal de slås mindst én gang i perioden 1. august – 15. september.
9. april: Sidste frist for at indberette sprøjtejournalen fra 2016/17.
20. april: Sidste frist for gødningsplanlægning 2017/18
20. april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm)
20. april: sidste frist for indsendelse/rettelse af ansøgning om frivillige/målrettede efterafgrøder
20. april: sidste frist for overdragelse af betalingsrettigheder.
20. april: Sidste frist for at ansøge om betalingsrettigheder fra National Reserve
30. april: Sidste frist for at etablere blomsterbrak og MFO-bræmmer med blomsterblanding.
1. maj-20. juni: Slåning af græsarealer med tilsagn til pleje af græs- og naturarealer er forbudt.
1. maj-31. juli: slåning af brak og MFO-bræmmer er forbudt. Der er dog en undtagelse ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive plantearter.
15. maj: Sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort
15. maj: Sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort
