Bovaer, Bluetongue og trepartens betydning for landbrugerne, var blandt temaerne da Fyns Kvægs årsmøde løb af stablen
– Selvom jeg har sort-hvide køer, så er jeg dybt fascineret af Jersey.
Indrømmelsen kom fra Christian Lund, formand for Landbrug Fødevarer Kvæg, og den faldt med et glimt i øjet og i forbindelse med, at han opfordrede til fokus på velfærden i staldene. Ikke mindst de lovændringer, der i træder i kraft i 2034 i forbindelse med ”Lov om hold af malkekvæg”.
– Hjemme på vores bedrift har vi allieret os med folk, der har målt staldene op, så vi ved, hvor er vi henne, og hvad der skal til for at vi kan lovliggøre dem. Det giver ro i maven og tid til at finde ud af, hvad vi skal. Det er den bedste anbefaling, jeg kan give, lød det efterfølgende fra en af de 130 deltagere.
I fremtidens tegn
Netop fremtiden og hvad der kommer til at ske hos den enkelte mælkeproducent, var et centralt emne til årsmødet. Det gælder både den nære og den lidt mere fjerne.
Noget af det, der fyldte i forhold til den nære fremtid, var Bluetongue.
– Det har været voldsomt, og vi skal have en plan for, hvordan vi håndterer Bluetongue næste år, sagde Ida Storm, de er sektordirektør for kvæg i L&F og oplyste, at L&F er i fuld gang med at indsamle information om sygdommen, og hvilke vaccinationer, der er mest hensigtsmæssige at benytte. Ifølge hende arbejder L&F på højtryk på at udsende anbefalinger.
Treparten
Naturligvis var treparten også et tema. Lavbundsprojekter kan få betydning for produktionen af foder til køerne, men fra L&F var budskabet, at der også kan være muligheder i jordfordelingen og trepartsaftalen os som sådan, hvor der er fokus på mere natur.
– Kvæg giver mere biodiversitet på grund af deres afgræsning. Krydsningskvier og malkekvier kan også godt tænkes ind, påpegede Ida Storm.
Standardkoen
Maibrit Guldberg, klimaspecialist i Velas, dykkede også ned i, hvad treparten kommer til at betyde for mælkeproducenterne. Ikke mindst for deres bundlinjer.
– Det har været ”spændende” at skulle snakke om klimaafgiften. Særligt til den del af landbruget, der nok bliver hårdest ramt, sagde Maibrit Guldberg med et smil og så var samtalen i gang.
En af hendes pointer var, at det er for tidligt at sige, præcis hvordan CO2 afgiften kommer til at påvirke den enkelte bedrift. I øjeblikket bliver der lavet udregninger, der definerer en ”standardko”. Ud fra denne bliver efterfølgende vurderet, hvordan stor eller lille afgiften på den enkelte bedrift skal være.
– Der er ikke kommet et konkret udspil til, hvordan afgiften skal udmøntes i virkeligheden, så det venter vi på, sagde Maibrit Guldberg for siden at vise billedet af en de gule køer, der er så mange af særligt på Fyn.
– Det her er en klimavenlig ko, Jersey- koen, sagde hun og overlod scenen til Peder Tuborgh, administrerende direktør i Arla. Han fortalte om, hvordan mælkegiganten ser fremtiden, og budskabet var klart:
I Danmark er koen af mange udpeget som klima-synder. Globalt stiger efterspørgslen på mælk.
Og så sendte han roser af sted til treparten.
– Tillykke med treparten. De oplæg vi så inden treparten, ville betyde at godt 40 procent af jer ikke ville være her i dag. Så kom treparten, som gjorde, at I alle kan være her forudsat I har lyst til at være her, sagde Peder Tuborgh.
