Til generalforsamlingen 30. marts 2022 hædrede L&F Centrovice tre medarbejdere for lang og tro tjeneste. Disse medarbejdere har ikke kun været i faget i mange år, men har udført et flot stykke arbejde.
De tre hædrede er:
Helle Knudsen, som har været ansat i 20 år. Helle er ansat ved Peder Pedersen, der har indstillet hende. Hendes arbejdsgiver siger om hende: Helle er en ualmindelig pligtopfyldende person, som passer besætningen som sin egen. Helle er dygtig til at oplære nye medarbejdere, som vi har haft en del af.
Thomas Sandlyng, som har været ansat i 10 år. Thomas er ansat ved Peder Pedersen, der har indstillet ham. Hans arbejdsgiver siger om ham: Thomas startede hos Peder Pedersen som elev i 2011. Thomas er en super stabil medarbejder, som aldrig siger nej til at give en ekstra hånd, hvis det kniber i stalden.
Bendt Buse, som har været ansat i 10 år. Bendt er ansat ved Lykkeslund Bioenergi, der har indstillet ham. Bendt startede på Lykkeslund som markmand, og efter et ophold på Dalum Landbrugsskole, hvor han tog en uddannelse som produktionsleder og virksomhedsleder, vendte han tilbage til Lykkeslund som markmand. Siden er Bendt blevet driftsleder på Lykkeslund Bioenergi, hvor især hans flid og punktlighed er værdifulde egenskaber. Bendt sætter en ære i, at anlægget skal fremstå ordentligt og køre optimalt. Den indsats er prisværdig.
Tak for lang og tro tjeneste.