Venstre-ministre inviterer til drøftelse af vandplaner og CO2-afgift

Tirsdag den 6. juni klokken 19.30-21.30 inviterer partiet Venstre til en spændende aften med landets fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister, Jacob Jensen, og fungerende økonomiminister, Stephanie Lose.

De to ministre vil på mødet fortælle mere om regeringens klimapolitik og om, hvordan den påvirker landbruget.

Helt konkret vil de to ministre give en nærmere indføring i de politiske tanker bag vandplanerne og bag en kommende CO2-afgift. Du kan således blive klogere på, hvordan initiativerne skal sikre en grøn omstilling og samtidig opfylde ambitionen om ikke at gå på kompromis med vækst og konkurrenceevne.

Der vil ligeledes være mulighed for at stille spørgsmål og deltage i debatten.

L&F Centrovice opfordrer alle med interesse for landbrugets fremtid til at tage imod denne vigtige invitation.

Læs mere om arrangementet her.

Arrangementet kræver tilmelding på forhånd, men det er gratis og åbent for alle.

Der vil blive serveret kaffe og kage.