Se video: Vellykket generalforsamling i L&F Centrovice

Generalforsamlingen i L&F Centrovice var en succes med stort fremmøde og spændende oplæg. 

I L&F Centrovice vil vi gerne sige tak for en yderst vellykket generalforsamling og det store fremmøde og opbakning fra jer medlemmer. Det var en fornøjelse at se og tale med mange af jer igen, efter en periode hvor coronapandemien ellers har vanskeliggjort det fysiske møde. I løbet af aftenen var der spændende oplæg fra Velas’ direktør, Jan Winther, Landbrug & Fødevarers nye formand, Søren Søndergaard og Carsten Aa, der er direktør for Lindø port of Odense. 

På generalforsamlingen blev Carsten Hedegaard, Finn Eskelund, Martin Boe Madsen og Henrik Terp genvalgt til bestyrelsen. Vi ser meget frem til at fortsætte det arbejde, vi sammen har begyndt for at styrke landbruget på Fyn.