Nordfyns kommune har undersøgt, hvor mange hektar det er muligt for dem at tage ud – hvilket ikke stemmer overens med, hvad Danmarks 98 kommuner skal tage ud af hektar til sammen.
I forbindelse med en række danske klimaindsatser skal landbruget i Danmark på landsplan udtage 8800 hektar lavbundsjord inden 2030. Fordelt på 98 kommuner svarer det til ca. 90 hektar pr. kommune. Men i Nordfyns Kommune har man undersøgt, hvor mange hektar det er muligt at tage ud.
Konklusionen er, at hvis fremtidens klimaforandringer forårsager en halv meter højere vandstand, og hvis man ændrer vandlivsvedligeholdelsen, så vandstanden stiger yderligere, kan man på Nordfyn udpege 8300 hektar svarende til 90 % af det samlede areal, Danmark har brug for. Når den jord så er registreret i en kommuneplan og dermed udpeget som lavbundsjord, så ligger det som hindring for, hvad lodsejerne må gøre fremadrettet, fordi det på sigt måske skal bruges som lavbundsjord.
Hos L&F Centrovice forstår vi, at det anslået areal på landsplan er omkring 8800 hektar, eller ca. 90 ha pr. kommune – også Nordfyn. Hvorfor en ekstern leverandør løser en opgave ud fra en forkert præmis, er uforståeligt og uforsvarligt.