På trods af et turbulent år, er andelsselskaberne kommet ud med store økonomiske overskud. Det kan gavne hele landbrugssektoren.
Selvom det sidste år har været præget af Covid-19 og et usikkert marked er flere andelsselskaber kommet ud på den anden side med stort økonomisk overskud. Arlas samlede omsætning steg med 5,6%, mens DLG og Danish Agro begge rapporter om rekordhøj stigning i omsætning. Hvis du vil læse mere om overskuddet, kan du læse årsrapporterne her: (Arla, DLG, Danish Agro).
“Vi betragter andelsselskaberne som en vigtig del af fødevaresektoren og kæden ”fra jord til bord”. Det er derfor vigtigt at de står stærkt. Det bliver ikke den enkelte landmand, der kan levere den grønne omstilling alene. Det skal ske i samarbejde med leverandører og aftagere. Det er derfor vigtigt at de har styrken til at skabe forandringer” udtaler Torben Povlsen, formand for L&F Centrovice.
Når den grønne omstilling skal løftes i fællesskab, er det derfor vigtigt at landbruget har ressourcestærke samarbejdspartnere. Det er derfor gode nyheder at andelsselskaberne har overskud, så de kan investere i innovation og forskning i det grønne område. Det er vigtigt at den gode udvikling med fokus på den grønne dagsorden vedligeholdes, så vi sammen kan skabe positive resultater.