Vandplan 3 er sendt i høring, og selvom de politiske takter fra landbrugsaftalen er opfyldt, er der stadigvæk et stykke vej og en stor opgave i at holde myndighederne på sporet
Sidst i december tikkede myndighedernes oplæg til Vandplan 3 (VP3) ind. Oplægget indeholder tal på de yderligere krav i forhold til at reducere udledningen af næringsstoffer som kvælstof og fosfor.
Nu starter høringsperioden som løber frem til den 22. juni 2022. I den periode har vi mulighed for at reagere på de planer, der er lagt frem, og her er det vigtigt, at vi arbejder grundigt med dem for at få vilkår, som er baseret på fakta og faglighed.
Med landbrugsaftalen blev det besluttet, at tiltag så vidt muligt skal findes kollektivt gennem vådområder, minivådområder og skovrejsning. Det glæder vi os over i L&F Centrovice, fordi det er tiltag uden for den dyrkede flade.
I aftalen er der også indlagt et genbesøg af planer og indsatskrav efter 2024. En del af det, er den second opinion, vi i landbruget har udtrykt stort behov for, blev skrevet ind i aftalen. Her er der lagt op til en inddragelse af internationale eksperter og nye øjne på udregningerne. Det glæder vi os ligeledes over.
Manglende anerkendelse af årstidens betydning
I oplægget til VP3 er der store lokale forskelle, som vi forholder os til i høringsrunden frem til sommer.
Et af de områder som oplægget til VP3 mangler, er pointen med tidslighed og årstidsbestemt vandudskift. Da L&F Centrovice fik SEGES til at undersøge vandtilstanden i Odense Fjord, Holckenhavn og Nyborg Fjord samt Nakkebølle Fjord viste resultaterne tydeligt, at næringsstoffernes effekt på algetilvæksten er størst i de perioder, hvor udledningen fra landbruget er mindst – særligt om sommeren.
Men dette forhold er ikke inddraget i oplægget til VP3, og det er afgørende for forståelsen af næringsstoffernes rolle. Derfor vil vi understrege det tydeligt i vores reaktion til VP3-oplægget. Tidsligheden er forskellig fra vandområde til vandområde, og det er derfor et argument for at gå lokalt til værks.
Det skal være muligt frivilligt at vælge mellem vådområder og efterafgrøder
Et andet område er fordelingen mellem efterafgrøder og kollektive virkemidler som f.eks. vådområder og skovrejsning. L&F Centrovice tilgang har været at få så mange tons kvælstof over på de kollektive virkemidler som overhovedet muligt. Jo flere kollektive virkemidler vi får i spil, jo færre efterafgrødekrav stilles der krav om. I den brede landbrugsaftale er det bestemt, at de kollektive virkemidler skal kunne bruges frem for de målrettede, og netop det, mener vi, skal være tydeligere i VP3.
Derudover er der også en opgave med at få placeret de lokale tiltag – som eksempelvis dem i Odense Fjord Samarbejdet – på en måde, hvor gevinsterne bliver inddraget i vandplanerne. Vi er meget tilfredse med, at der er fokuseret på lokale tilgange og sat penge af i landbrugsaftalen, så nu handler det om, at aftalepartierne får den del implementeret i vandplanerne, så det brede samarbejde bliver en del af arbejdet med vandmiljøtilstanden.
Overordnet set er VP3 et skridt i den rigtige retning, og nu er opgaven, at vi sammen kommer helt i mål, så administrationsrammen lever op til den politiske aftale og intentionerne om at vandmiljøet skal i god tilstand.
