Udledningsgrænser og planlægningsværktøj bør trækkes tilbage, indtil beregningerne er rettet, grundigt kvalitetssikret og dokumenteret fagligt holdbare, lyder det fra formand Lars Iversen.
“Fejl i datagrundlaget og forkert beregning af kvælstofudledningen.”
Det var konklusionen fra SEGES Innovation efter, at Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø offentliggjorde de udledningsgrænser, der skal danne grundlaget for den ny kvælstofregulering, og åbnede for det planlægningsværktøj, der kan bruges til at beregne den enkelte bedrifts udledningskvote og basisudvaskningsgrænse for 2027.
“Fejlene betyder, at det bliver markant sværere for landmænd og deres rådgivere at planlægge deres indsats i marken i 2027,” lød det videre fra SEGES.
Aarhus Universitet afviste fejlen. Flere gange. Men onsdag aften i sidste uge sendte de – i ly af efterårsmørket – alligevel en pressemeddelelse ud, hvor de indrømmede, at SEGES havde ret, og at der var fundet det, universitetet selv betegnede som en “teknisk fejl”.
Dybt kritisabelt og stærkt bekymrende
Formand for L&F Centrovice, Lars Iversen, kalder det “dybt kritisabelt og stærkt bekymrende”, at der er fejl i det, der for mange landmænd er lig med deres eksistensgrundlag.
“Det er dybt bekymrende og stærkt kritisabelt, at Aarhus Universitet har lavet den slags fejl, og det bliver faktisk lidt skandaløst, når de flere gange afviser SEGES’ påstand om, at der er fejl i det faglige grundlag for de tal, kvælstofberegneren spytter ud,” siger Lars Iversen.
Fejlen vedrører ifølge universitetet datasættet for vårbyg med efterafgrøde og kan have stor betydning for beregningerne på den enkelte bedrift. Aarhus Universitet oplyser, at man har aftalt et forløb med SGAV for at få analyseret omfanget af fejlen med henblik på at få rettet op på den.
Men for Lars Iversen er der mere på spil.
“Det er simpelthen noget sjusk, og styrelsen bør trække både udledningsgrænserne og planlægningsværktøjet tilbage, indtil der er sikkerhed for, at vi kan regne med det,” siger han og tilføjer:
“Det viser desværre, at gødskningsloven er hastet igennem uden at være tilstrækkeligt gennemarbejdet. I landbruget vil vi meget gerne tage et ansvar på os for at rette op på vandmiljøet, men det er simpelthen ikke i orden, at politisk hastværk sker på bekostning af fagligheden. Det smadrer tilliden til alle de politiske beslutninger, for hvad var der sket, hvis ikke SEGES havde været så vedholdende? Jeg synes helt oprigtigt, at politikerne bør kigge på, om loven skal udskydes, så den – som vi hele tiden har sagt – træder i kraft, når vi skal skal sætte efterafgrøder næste gang.”
