På Hvidtfeltgaard på Langeland spænder dåvildtflokke ben for landmanden Tony Lægsgaards fødevareproduktion.
Den voksende bestand af dåvildt har store konsekvenser for landbrugets fødevareproduktion, og hos Tony Lægsgaard har de tre flokke af 100-150 dåer spist sig igennem hans raps-, hvede- samt majsmarker.
Ud af Tonys 88 hektar kernemajs, har flokkene spist godt 7-10 hektar og kombineret med det flokken også har spist af raps- og hvedemarkerne, estimerer han, at de samlede årlige skader løber op mellem 300.000-400.000 kroner.
I L&F Centrovice er vi derfor meget fokuseret på at hjælpe lodsejerne med at få reguleret de store dåvildtflokke. Udover at arrangere fælles trygjagter, bliver der også kigget på jagttiderne, så vi både sørger for at tage hensyn til dåvildtet, jægerne og landmændene.