Vi har indgået et samarbejde med Danske Vandværker om BNBO. De er en stærk allieret i vores arbejde med at indgå flere frivillige aftaler.
Vi arbejder fortsat på at få flest mulige frivillige BNBO-aftaler i hus. I L&F Centrovice arbejder vi meget på området, da det både er vigtigt, og fordi deadlinen for at indgå aftaler nærmer sig. Carsten Hedegaard, bestyrelsesmedlem i L&F Centrovice, har udtalt følgende om vores arbejde til Effektivt Landbrug:
“Vi er interesseret i, at lodsejerne får de bedst mulige vilkår og rammer for deres landbrugsvirksomheder. Vi opfordrer de berørte medlemmer til at tage dialogen med vandværkerne og kommunen. Det gør vi, fordi den bedste løsning kommer, når man kigger på områderne individuelt og finder ud af, hvilken løsning der er bedst ved det enkelte BNBO.”
Vi oplever at kommuner, vandværker og lodsejere går sammen for at tage dialogen om, hvilke muligheder de har. Det er en vigtig del af processen, som består af flere skridt og i nogle tilfælde, kan være en lang proces. Det er lykkedes på Ærø. Lodsejer Jesper Helstrup fortæller om processen i denne video: