Se video: Rundvisningen i Ole Sørensens nye klimastald fortsætter

Ole Sørensen fremviser i denne uge den nyetablerede ventilation, LED lys samt linespilsanlæg som skal gøre gården mere klimavenlig.

Gennem flere tiltag i sin klimastald sætter Ole Sørensens fokus på klima. Eksempelvis vil gyllekølingsanlægget, som han fremviste i sidste uge, samt det nye linespilsanlæg reducere mængden af ammoniak i stalden op mod 30 procent.

Derudover har den fynske landmand også installeret nyt ventilationsanlæg, som forbedrer miljøet i farestalden og bruger mindre energi end tidligere ventilationsmodeller, samt LED lys.  
Herigennem sikrer Ole Sørensen sig, at hans gård bliver mere bæredygtig.