Udviklingen af økologi er vigtigt, og vi opfordrer derfor alle økologer til at betale deres frivillige innovationsbidrag til SEGES, så udviklingen kan fortsætte.
Når det kommer til økologi, er der i landbrugspressen flere forskellige synspunkter på, hvordan det kan og skal gøres. Emnet er lige nu på dagsordenen, fordi alle økologer nu skal indbetale deres frivillige innovationsbidrag til SEGES og Landbrug & Fødevarer. Det kan vi kun opfordre alle økologer til at gøre, da behovet, som det også fremgår af debatten, er stort.
Derfor er der behov for ekstra ressourcer til at udvikle alt omkring økologien – det gælder udbytter, dødelighed, klimaaftryk og andre parametre i produktionen. Vi anerkender økologi med hjertet, men oplever også at en øget udvikling og professionalisering af produktionen vil være med til at skabe et stærkere fundament under økologien fremover.