
I implementeringen af den grønne trepart er det vigtigt at snakke med sine naboer, fordi det måske kan give de bedste løsninger. Det er Centrovices næstformand, Mads West, og hans nabo, Camilla Mehl-Ludvigsen fra Danmarks Naturfredningsforening, et rigtig godt eksempel på.
Mads har overladt jord tæt på kysten til Camilla, som vil skabe vild natur, mens hun har givet ham noget jord, der passer bedre til hans svineproduktion. Byttehandlen er en del af et stort naturgenopretningsprojekt mellem 22 lodsejere på i alt 125 hektar ved Frøbjerg i Assens Kommune.
Du kan læse om Mads’ og Camillas byttehandel her, og nedenfor kan du se TV 2/Fyns indslag (otte minutter inde i udsendelsen.)