Onsdag havde vi besøg af en række folketingskandidater på besøg for at debattere landbrugspolitik. Aftenens store temaer var bæredygtighed og løsninger i en krisetid.
Bæredygtighed er en af de helt store emner i valgkampen, og der er mange holdninger til, hvad landbrugets rolle er i den forbindelse. Diskussionen faldt blandt andet på CO2-afgifter, som alle partier mener, bliver en uundgåelig realitet. Det er ærgerligt, at man vil fjerne økonomiske ressourcer fra branchen, som ellers kunne være brugt til at videreudvikle os i en mere bæredygtig retning.
Det andet store emne var løsninger i en krisetid. Der var mange spændende bud på, hvordan vi bedst udvikler landbrugssektoren i disse krisetider – fx mere forskning, et stærkere samarbejde mellem politikere og landmændene, mere effektiv sagsbehandling og mere natur var blot nogen af forslagene. I L&F Centrovice er vi åbne for at udvikle sektoren og indgå samarbejde med politikerne om at finde de bedste løsninger.