8"-->8"--> 8"-->

Flot fremmøde til informativt årsmøde i Fynsk Kvæg

Der var fuldt hus i Vissenbjerg, da Fynsk Kvæg holdt årsmøde, og deltagerne fik masser af relevant viden med hjem.

Tirsdag i denne uge var 130 kvægbrugere med medarbejdere samlet til et nøje tilrettelagt årsmøde med et tæt pakket program.  

Det flotte fremmøde glæder formand for Fynsk Kvæg, Peter Høj, der henviser til et stærkt fagligt program med korte og præcise oplæg fra kapaciteter tæt på beslutningsprocesserne, som en af forklaringerne på den store opbakning. 

“Jeg er utrolig stolt af, at så mange kvægbrugere og ansatte, som ellers har rigeligt at gøre med at passe den daglige drift, prioriterede årsmødet. Det vidner om, at vi er lykkedes med vores ambition om at lave ét fælles møde, én fælles faglig dag, hvor man som kvægbruger kan dukke op og være sikker på at få al relevant viden med sig hjem.”

L&F Kvæg gav ved formand og direktør – Jesper Arnth Stampe og Ida Storm – en status på analysearbejdet omkring konsekvenserne ved brugen af Bovaer, ligesom de kunne bidrage med godt nyt om udsigten til en bagatelgrænse for 2034-reglerne om staldindretning. 

Ejnar Schultz fra Arla gav derefter – og i kraft af sin position meget tæt på processen – et unikt indblik i det vigtige og målrettede arbejde, som lige nu foregår med henblik på at afbøde konsekvenserne af øget kvælstofregulering og Grøn Trepart. 

“Opgaven er delvist defineret, men det er vejen til målet ikke. Derfor er det min oplevelse, at det var opløftende for medlemmerne at få et så grundigt indblik i alt det, der faktisk bliver arbejdet med i kulissen for at sikre, at det bliver så skånsomt som muligt,” siger Peter Høj.

8"-->8"-->8"-->8"-->8"-->8"-->8"--> 8"-->8"-->