EU-kommissionen præsenterede i midten af juli forslag til nyt budget og reform af den fælles landbrugspolitik gældende for 2028-2034.
Målet er at sikre de europæiske befolkningers adgang til sunde, bæredygtige og prisrigtige fødevarer af høj kvalitet, hvilket er både godt og rigtigt. Men desværre kan kommissionens vej til at indfri målet blive en udfordring for danske landmænd.
”Udsigten til, at medlemslandene i højere grad får mulighed for på nationalt niveau at indrette landbrugsstøtten, som de ønsker, er bekymrende. Historisk set har stor national fleksibilitet i støtteordningerne ikke gavnet de danske producenter, da man andre steder i Europa har været langt mere fokuserede på at “hjælpe” sine landmænd, end det er tilfældet i Danmark,” siger formand Lars Iversen.
Vi bakker i L&F Centrovice op om, at Danmark skal være et foregangsland på miljø og klima, hvilket den kommende CO2-afgift, Grøn Trepart og nu også den meget bratte udfasning af planteværnsmidler under mistanke for PFAS, er et udtryk for.
Når det er sagt, så er det et alvorligt konkurrenceproblem, når danske producenter stilles overfor krav og regulering, som er væsentligt strammere, end det er tilfældet i landene omkring os – og tilføjer man så, som kommissionen foreslår, øget national selvbestemmelse over landbrugsstøtten og gradvis udfasning af støtte til bedrifter over 90 hektar, bliver problemet kun endnu større for de danske fødevareproducenter.
Sammen med Landbrug & Fødevarer skal vi gøre det klart for de danske politikere, at en reform af landbrugspolitikken ikke må ende som en straf til effektive danske landmænd. Reformen skal derimod sikre lige konkurrencevilkår, så vi i dansk landbrug kan tiltrække de nødvendige investeringer i miljø- og klimarigtige løsninger.
Det danske EU-formandskab giver os troen på, at det kan lade sig gøre.
