Du kan søge om udtagning af landbrugsjord og mindske udledningen af kvælstof og CO2

Frem til 31. oktober kan der søges tilskud til udtagning af landbrugsjord under ordningen ”Permanent ekstensivering”.

Du kan søge permanent ekstensivering, hvis du vil have tilskud til at udtage landbrugsjord og dermed mindske udledningen af kvælstof og CO2 samt fremme biodiversiteten.

Arealer med økologitilsagn kan søges, men det bliver konverteret til permanent ekstensivering.

Du vil få udbetalt et engangsbeløb på enten 82.500 kroner eller 35.500 kroner/ha afhængig af, om arealet har været et omdriftsareal eller haft status som permanent græs i perioden 2021-2023.

Når du indgår ordningen, forpligter du dig til, at du ikke bruger pesticider og gødning på arealet, og du må heller ikke omlægge eller jordbehandle arealet. Du skal opfylde de krav i både tilsagnsperioden i 2025 samt permanent derefter, da en servitut med betingelserne bliver tinglyst. Det vil også fremgå af servitutten, at du er forpligtet til at indgå i et vand-, klima- eller lavbundsprojekt, hvis dit areal bliver omfattet af et sådant projekt.

Formand Torben Povlsen opfordrer til at gøre brug af ordningen.

  • Vi står foran store forandringer, hvor vi alle skal byde ind. Denne ordning vil givet kunne bruges af en pæn del af vores medlemmer, og jeg kan kun opfordre til – at man her, som i andre ordninger – får undersøgt mulighederne for, hvad den kan bruges til på netop din bedrift. Det glæder mig, at vores rådgivning i Velas er på tæerne og gør opmærksom på de muligheder, der er.

Det er gratis at kontakte Velas-konsulenterne Sebastian Behnke sebe@velas.dk, 4143 5549, og Marianne Kristiansen makr@velas.dk, 3058 0024, om ordningen.

Fakta om ordningen:

Landbrugsstyrelsens hjemmeside:

https://lbst.dk/alle-nyheder/nyheder/2024/sep/nu-kan-du-soege-permanent-ekstensivering

Faktaark om ordningen:

https://lbst.dk/Media/638611206919201519/Faktaark%20Permanent%20Ekstensivering8.pdf