Det Fynske Dyrskue: Se dette års sødeste kalv og føl

For andet år i træk er der gang i Det Fynske Dyrskues online satsning. På Det Digitale Dyrskue er der løbende forskellige aktiviteter for fynboerne.

En af de aktiviteter, dyrskuet har holdt fast i fra sidste års digitale dyrskue, er konkurrencen om at finde årets sødeste kalv og føl 2021. Konkurrencen foregik over Facebook, og reglerne var simple: den kalv og det føl med flest likes på sit billede vinder.

Sidste års vinder, kalven Ralf, fik intet mindre end 50.000 visninger på Facebook, og også i år har der vist sig at være et stort engagement.

Vinderne blev offentliggjort i starten af juni, så klik ind på Det Fynske Dyrskues Facebookside, og se de søde billeder af Ralf, dette års to vindere samt de resterende deltagende kalve og føl: https://www.facebook.com/fynskedyrskue