Åbent Landbrug var en stor succes: 55.000 danskere mødte op på de danske gårde

Søndag den 19. september fik landbrug i hele Danmark besøg af nysgerrige danskere som mødte talstærkt op – hele 55.000 gæster på landsplan.

I weekenden var tilslutningen til Åbent Landbrug 2021 stor, da gårde i hele Danmark fik besøg af i alt 55.000 danskere. På Fyn blev de fire gårde, som slog stalddørene op, også hjulpet af flere frivillige foreninger, der solgte mad, kage og kaffe i boderne og spredte god stemning blandt de besøgende.

På de fynske gårde Lykkeshold i Harndrup, Højvang i Gislev, Bakkegaard i Ejby samt Rødme Nygaard i Stenstrup blev der fortalt om dagligdagen på landet med dyr og maskiner og vist rundt i staldene. Derudover var det også muligt at opleve gårdene og deres aktiviteter på egen hånd. Dalum Landbrugsskole og Kold College åbnede også op på dagen for nysgerrige danskere.

Også TV2 Fyn var til Åbent Landbrug hos Klaus Jørgensen på hans gård Højvang i Gislev. Her var Klaus begejstret for de nysgerrige spørgsmål fra de besøgende og fortalte TV2 Fyn om den mere bæredygtige produktion på gården, og hvordan han til dagligt arbejder for at klimaoptimere gården. 

Se videoen fra de fynske gårde her:

Og se indslaget fra Højvang i udsendelsen fra TV2 FYN her:

www.tv2fyn.dk/nyheder/19-09-2021/1930/1930-19-09-2021