Åbent landbrug i september – værter søges!

I september afholdes Åbent Landbrug igen, som plejer at være en stor succes. Her kan du som vært vise dine spændende bedrifter frem til lokalsamfundet. 

Den 19. september fra kl. 10-16 afholdes dette års Åbent Landbrug.
Carsten og Gitte Hedegaard er et af de fynske værtspar, der tidligere har afholdt åbent landbrug – og med stor succes. Udover fornøjelsen af at kunne vise sin bedrift frem for interesserede danskere, giver det en enorm good-will i lokalsamfundet at åbne op og vise sit landbrug frem.

I L&F Centrovice kan vi kun anbefale, at andre kolleger også prøver at afholde et åbent hus. Kunne du tænke dig at blive vært ved dette års Åbent Landbrug som afholdes søndag den 19. september 2021, eller har du spørgsmål til arrangementet, så kan du kontakte Luise Søvrup på 40136171

Sidste frist for tilmelding er 1. juni 2021.