L&F Centrovice og Fomento inviterer til en stærk netværksaften for unge landboere i Centrovice Youth

Er du under 40 år, og drømmer du om et liv på landet med familie, karriere, virksomhed eller landbrug i det fynske?  


Så læs med her:

Mandag den 6. november kl. 17.00 til 21.00 inviterer L&F Centrovice i samarbejde med Fomento til kick off møde i Centrovice Youth. 

Målet med dette kick off møde er igennem L&F Centrovice at skabe grundstenene til et netværk for unge mennesker, der ønsker et liv på landet med en mulighed for at gøre sin stemme gældende, arbejde, leve, bygge familie og skabe sig et personligt netværk. 
Arrangementet er for dig, som lever og arbejder på landet, bor i de små samfund eller har planer om at flytte på landet. Du interesserer dig måske for jagt og fiskeri eller har en passion for at bruge tid i din have og værksted? Du har måske en virksomhed eller en drøm om at starte virksomhed? Om du gør karriere i landbrug og fødevaresektoren er ikke afgørende, det vigtigste er, at du har en interesse for landet og ønsker at leve og bo der.

Lene Gade Hovmøller fra Nykredit gæster os og fortæller om sin historie, hvordan hendes trædesten har været i karrieren i landbrugssektoren igennem en opvækst og en passion for virksomhederne i landområdet. 

Udover spændende indlæg vil arrangementet også byde på gode netværksmuligheder, en lækker middag og hyggeligt socialt samvær. 

Program:

Snacks og Check In


Torben Povlsen, Formand for L&F Centrovice

Velkomst og introduktion til hvem vi er i L&F Centrovice, og hvad vi gerne vil i fremtiden 


Frederik Petersen, Stifter af udviklingsvirksomheden Fomento 

“Værdien som ungt menneske på landet med muligheden for karriere og virksomhed der”


Mads West, Selvstændig landmand og bestyrelsesmedlem i L&F Centrovice 

”Den politiske vigtighed på landet, og hvad vi gerne vil med de unge mennesker i L&F Centrovice”


Mads West og Frederik Petersen

En moderator snak om mulighederne for Centrovice Youth 


Pause


Lene Gade Hovmøller, Landbrugsansvarlig i Nykredit 

”Karrierens trædesten i landbruget og Nykredits arbejde med grøn omstilling”


Middag og netværk

Tilmeld dig her