Tag børnene med til Åbent Landbrug den 19. september kl. 10-16. Vi har åbne gårde over hele Fyn, hvor landmanden inviterer indenfor til et unikt indblik i livet og produktionen på landet.
Værterne, som er fordelt over hele Fyn, har i samarbejde med de lokale foreninger og de forskellige produktionsvirksomheder arrangeret en række aktiviteter, hvor gæsterne kan se, lugte, føle og smage og på nært hold se, hvor fødevarerne og pelsen kommer fra. Samtidig giver dagen et indblik i hverdagen i det moderne landbrug.