Søg

Søg efter medarbejder:

SOS

Archive

  1. Strategi for ukrudtsbekæmpelse i vintersæd

    Kommentarer lukket til Strategi for ukrudtsbekæmpelse i vintersæd

    Af Mads Munkegaard (mm@centrovice.dk).

    Strategien for ukrudtsbekæmpelse i vintersæd skal fastsættes ud fra to kriterier. Såtidspunkt og forekomst af ukrudtsarter, især græsukrudtsarter.

    Boxer

    I det forgangne år er der heldigvis ikke fundet Boxer i nogen af de officielle prøver fra frugt og grønt, men vi skal fortsat passe på. Boxer bør ikke anvendes, når det er over 15 grader. Kør gerne om aftenen eller natten, når jorden er fugtig og anvend dyser med min. 75 % og gerne 90 % afdriftsreduktion, kør langsomt og med bommen max. 50 cm over afgrøden. På Landmand.dk kan du se, om der er frugt- eller grøntsagsproducenter i nærheden.

    Ingen problemer med græsukrudt

    Hvis der ikke er problemer med græsukrudt, så kan du i de tidligt såede marker vælge en splitstrategi med ren DFF først.

    Er såtidspunktet fra 20. september og senere passer én sprøjtning med 1 l Boxer og 0,12 l DFF pr. ha ca. 10. oktober.

    Hvis du har problemer med græsukrudt

    Er der græsukrudt som ager-rævehale, rajgræs eller væselhale, må såningen aldrig foretages i begyndelsen af september. Jo senere man sår, jo mindre ukrudt spirer der frem, og jo bedre virker efterårsmidlerne.

    Ved problemer med ager-rævehale, væselhale eller rajgræs er det vigtigt, at Boxer kommer ud senest, når sprøjtesporene lige kan ses. Hvis det er for varmt til Boxer eller andet udsætter sprøjtningen, kan Boxer blandes med 0,5 – 0,75 l Atlantis OD eller 0,6 l Othello pr. ha. Løsningerne kan ikke bruges i vinterbyg, og i rug må der max. anvendes 0,45 l Atlantis OD pr. ha ! Udfordringen ved at bruge Atlantis OD eller Othello om efteråret er, at udvalget ved forårsopfølgningen i praksis reduceres til Broadway, så det er vigtigt, at den lykkes. Der skal derfor kontrolleres om græsukrudtet er spiret tilstrækkeligt frem inden behandlingen. Alternativt kan der køres særskilt med Atlantis OD eller Othello 14 dage efter Boxer-DFF.

    Ved moderate forekomster af rævehale anbefales én behandling med 1 l Boxer + 0,12 DFF + 0,2 l Topik EC pr. ha.

    I vinterbyg er Boxer den eneste mulighed for at bekæmpe de grove græsser i efteråret, og i foråret kan der kun følges op med en lille mængde Hussar Plus OD. Derfor bør vinterbyg undgås på arealer med massive græsukrudtsproblemer. Sås der vinterbyg, så er det vigtigt at få 2 l Boxer pr. ha ud senest når sprøjtesporene kan ses.

    Basisløsningerne

    Der er kommet et paradigmeskifte for basisløsningerne i vintersæd. De sidste mange år har basis været Boxer/Stomp-løsninger, men pga. afgifter og negative sideeffekter på omgivelserne er basis rykket over på DFF. DFF bruges dog i meget højere doseringer, end man før var vant til. DFF har effekt på 2-kimbladet ukrudt samt enårig rapgræs, når doseringen er 0,12 l pr. ha og højere. DFF har en god jordvirkning, selvom jordtemperaturen er høj, men den har stort set kun bladeffekt på ukrudt på kimbladstadiet, undtagen ager-stedmoder, så der skal køres tidligt – gerne på sort jord. Den maksimale dosering af DFF på sort jord er 0,12 l pr. ha og 0,15 l pr. ha, hvis man har kopiproduktet Legacy 500 SC.

    For at mindske risikoen for skade på afgrøden, så bør behandling med DFF i rug og vinterbyg udføres inden fremspiring, dog kan der anvendes op til 0,05 l DFF pr. ha efter fremspiring. I hvede er anvendelse på sort jord også glimrende, men dog ikke et krav. Her må der fra hvedens st. 13 (tre blade) anvendes helt op til 0,24 l DFF pr. ha, men 0,15-0,20 l pr. ha passer godt de fleste steder. Virkningen overfor vindaks eller andre græsser er dog for lav, så her skal der suppleres med 1 l Boxer pr. ha. Er der ikke græsukrudt i marken, kan en god sprøjtning med DFF gøre det ud for efterårets ukrudtssprøjtning. Det er en billig løsning!

    DFF er også basis i det nye efterårsmiddel ”Mateno Duo 600 SC”, som er en blanding af ”DFF” og ”Fenix”. Der må i hvede anvendes op til 0,7 l pr. ha, men ofte er 0,5 l passende. I den halve liter Mateno Duo er der, hvad der svarer til 0,1 l DFF pr. ha. I forhold til ren DFF har Mateno Duo øget effekt på vindaks, valmue, kornblomst og ikke mindst spildraps. Den maksimale dosering i rug og vinterbyg er 0,35 l pr. ha, hvor firmaet fraråder at blande Mateno Duo med Boxer pga. risiko for afgrødeskade.

    Gå altid markerne igennem flere gange i oktober og se om der evt. skal følges op imod bladlus eller ukrudt. Der kan nogen gange spire spildraps frem over en lang periode. Kommer der mange, bør de bekæmpes allerede i efteråret med 4 g Express 50 SX pr. ha eller 3 g Nuance WG pr. ha.  De er enormt effektive overfor spildraps, men de giver begrænsninger på udvalget af midler til forårsopfølgningen. Der kan dog om foråret stadig vælges Starane XL, Zypar, Broadway m.fl.

  2. Etablering af vintersæd

    Kommentarer lukket til Etablering af vintersæd

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Hvis du overvejer at så vinterhveden tidligt, så skal du afveje, hvilke fordele og ulemper, der vejer mest på dine marker.

    Ulemper:

    • Ca. dobbelt så meget græsukrudt spirer frem 6. september som 20. september. Så tidlig såning skal ikke ske i marker med agerrævehale, væselhale eller italiensk rajgræs.
    • Større risiko for havrerødsot.
    • Større risiko for goldfodsyge og knækkefodsyge.
    • Større risiko for lejesæd.
    • I nogle år større risiko for sneskimmel.

    Fordele:

    • Potentielt større udbytte pga. bedre etablering og større rodudvikling.
    • Bedre mulighed for godt såbed.
    • Lavere udsædsmængder.
    • Bedre udnyttelse af maskinkapacitet.

    Når det er sagt, så er det vigtigt at have fokus på at såbedet er i orden – en god etablering af vintersæden lægger grunden for et godt udbytte.

    Vejledende plantetal

    De anbefalede plantetal finder du i tabellen herunder. Samme tabel finder du på vores hjemmeside under landbrug/planteavlsrådgivning/værktøjer. Her kan du også se en tabel, hvor du direkte kan finde udsædsmængden i kg pr. ha ved forskellige TKV og plantetal.

    Retningsgivende plantetal pr. kvadratmeter.

    Det er vigtigt at regne på udsædsmængden i år, da der er stor variation i TKV.

    Vinterhvede

    Vinterhvede skal sås i 3-4 cm dybde. Den korrekte sådybde har stor betydning for udbyttet. Både for øverlig og for dyb såning kan give udbyttetab. Hvis der er erfaring for snegleangreb, er det vigtigt ikke at placere kernerne for øverligt.

    Vinterhvede kan sås i hele perioden fra d. 1. september til d. 15. oktober. Hvis du overvejer at så tidligt, så skal du overveje fordele og ulemper som listet ovenfor. Vælger du at så tidligt, så er det vigtigt, at du vælger en sort, der er velegnet til tidlig såning. Hvis du har problemer med græsukrudt, så anbefaler vi ikke såning i første halvdel af september. Generelt anbefaler vi at så vinterhvede mellem d. 15. og 25. september.

    Det er vigtigt at tilpasse plantetallet til såtidspunktet. Det anbefalede plantetal i vinterhvede ligger på omkring 200 planter pr. kvadratmeter ved såning omkring 1. september stigende til 400 planter ved såning omkring 1. oktober, altså stiger plantetallet med omkring 6 planter pr. dag efter 1. september.

    Hvis du vælger at så hveden tidligt, så er det vigtigt at vælge en sort, der er egnet. SEGES grupperer sorterne som følger:

    • Velegnede til tidlig såning: Creator, Graham.
    • Egnede til tidlig såning: Benchmark, Elixer, Informer, Kalmar, Kvium, KWS Scimitar, Ohio, Sheriff og Torp.
    • Mindre egnet til tidlig såning: KWS Zyatt, Drachmann,
    • Ikke egnede til tidlig såning: KWS Lili, KWS Extase.

    Ved tidlig såning fremmer lejesæd, derfor skal du være særlig opmærksom ved tidlig såning af specielt Kvium, men også Elixer og Informer. De 3 sorter er blandt de mindst stråstive.

    Ønsker du at så sent, er de kraftigt voksende sorter KWS Extase og Drachman oplagte, hvorimod langsomt udviklende sorter som Graham og Sheriff bør undgås.

     

    Vinterrug

    Vinterrug kan sås fra 1. september til først i oktober. Langt de fleste dyrker hybridrug, og her anbefaler vi at så fra 1. – 15. september pga. den dyrere udsæd. Tommelfingerreglen siger, at der skal sigtes mod 150 planter pr. kvadratmeter 1. september – for hver dag der sås senere tillægges 2 planter pr. m2.

    Hybridrug sælges i sække med 12 units af hver 1.000.000 frø. Vægten står på posen.

    Dvs. at hvis der sås i et godt såbed 1. september, hvor vi regner med 150 planter pr. kvadratmeter og 95 % fremspiring, så skal der sås 1,6 unit pr. ha. Såning 15. september med 180 planter pr. kvadratmeter og 95 % fremspiring giver 1,9 units pr. ha. Ved en TKV på 35 vil 1,6 unit svare til 56 kg udsæd pr. ha.

    Her er der taget højde for, at antallet af kerner i en unit typisk er opgjort som antal spiredygtige kerner. Der er derfor taget højde for laboratoriespiringen og lagt flere kerner i sækken.

    Pas på ikke at så rugen for dybt, så busker den sig ikke lige så godt. Optimal sådybde er 2 cm, men kernerne skal selvfølgelig lægges i fugtig jord.

    Vinterbyg

    Tidlig såning af vinterbyg må kraftigt frarådes, hvor agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem, samt hvor der generelt er meget græsukrudt. Dels giver tidligere såning en større fremspiring af græsukrudt, dels så har vi meget få græsukrudtsmidler at anvende i efteråret og ingen i foråret. Vær også opmærksom på at tidlig såning af hybridsorter med meget lav udsædsmængde giver mere plads til ukrudtet. Til gengæld har hybridsorterne en god konkurrenceevne, hvilket tæller den modsatte vej.

    Vinterbyg er den af vintersædsarterne, der egner sig dårligst til tidlig såning. Såning før 7. september kan generelt ikke anbefales. Såning midt i september giver normalt større udbytte.

    Hybrid vinterbyg

    Hybrid vinterbyg egner sig til tidlig såning, men den tidlige såning fremmes mest af ønsket om at spare på udsæden, da hybridsorterne er ca. dobbelt så dyre pr. kg udsæd i forhold til linjesorterne.

    Det er især vigtigt at tilpasse udsædsmængden af hybridvinterbyg i forhold til såtid, da forsøg har vist, at der blev opnået et lidt større nettoudbytte ved en udsædsmængde på 130 planter pr. kvadratmeter end 220 planter pr. kvadratmeter ved tidlig såtid først i september.

    Bliver plantetætheden for stor, og det gælder også for linjesorterne, i forhold til såtid, vil vinterbyggen vokse kraftigt. Planterne presser hinanden opad, hvilket øger risikoen for udvintring, manganmangel og angreb af svampesygdommene trådkølle og sneskimmel samt risiko for lejesæd. En tidligt sået plantebestand af passende tæthed fremmer derimod buskningen og udviklingen af en krybende vækst, som giver planterne bedre forudsætninger for at klare sig gennem vinteren.

    Hybridvinterbyg sås i 2,5-3,5 cm dybde, for at fremme buskning

    Konventionelt vinterbyg

    Vi anbefaler, at konventionel vinterbyg bliver sået midt i september (15. – 20. september) med en sådybde på 3-4 cm. Sørg for et godt såbed, hvor alle kerner bliver dækket.

     

     

     

     

     

     

  3. Sortsforskelle på angreb af meldrøjer i rug

    Kommentarer lukket til Sortsforskelle på angreb af meldrøjer i rug

    Vi har i år hørt om mere udbredte angreb af meldrøjer i vinterrug. Vi ved at den faktor, der påvirker angrebet mest, er vejrforholdene, men sorten har også en stor betydning, mens dyrkningsteknik kun spiller en mindre rolle.

    Meldrøjer kan kun smitte under blomstringen. Derfor fremmer et køligt og fugtigt forår, hvor der er en lang blomstring, angreb. Det samme gør kørespor, hvor der kommer grønskud. Der er også en tendens til at vækstregulering kan fremme angreb, da blomstringen af sideskuddene er forsinket.

    Aarhus Universitet har igen i år testet sorternes modtagelighed ved at smitte dem kunstigt. Rangordenen af sorterne kan svinge, men som det ses af figuren, så har KWS sorterne, ligesom sidste år, haft markant mindre angreb end de øvrige sorter.

     

    Angreb af meldrøjer (procent aks med meldrøjer) i 1 rugforsøg med kunstig smitte. Resultatet af begge bedømmelsestidspunkter (7. og 10. juli) er vist. De to bede svarer til to gentagelser.

     

  4. Sortsvalg vinterrug

    Kommentarer lukket til Sortsvalg vinterrug

    Af Ove Englund (ove@centrovice.dk).

    Alle de udbudte sorter har en fornuftig resistens overfor sygdomme. Det der først og fremmest skal vægtes er en lav lejesædskarakter.

    Miljøet er den vigtigste årsag til meldrøjer i rug, men også sortsvalget har betydning. I praksis ser vi færrest meldrøjer i KWS sorterne.

    I tabellen herunder er alle de udbudte sorter, der har været afprøvet i Landsforsøgene 2018, samlet.

    Udbytte, sygdomme og lejesæd er hentet fra sortinfo. dk. HK: Hornsyld Købmandsgård, DLA: Danish Agro.

    Udover sorterne i tabellen udbydes der også flere sorter, der ikke har været afprøvet i Landsforsøgene 2018. Det drejer sig om:

    • DH 386, meget kortstrået (short straw genetik), FHT 89 for kerneudbytte i observationsparcellerne i 2018, udbudt af Danish Agro.
    • KWS Jethro, udbudt af Ewers og Hornsyld Købmandsgård.
    • Helltop, lys rug med gode egenskaber til foder, har tidligere været afprøvet i Landsforsøgene, hvor udbyttet ikke kunne følge med de øvrige sorter, udbydes af Danish Agro.
    • Stannos, FHT 100 for kerneudbytte i obsersvationsparcellerne i 2018, udbudt af Danish Agro.
    • Inspektor, populationssort og derfor kun relevant på marker med en lav forventning til udbytte, udbydes af Vestjyllands Andel.

     

  5. Bekæmpelse af rodukrudt i korn

    Kommentarer lukket til Bekæmpelse af rodukrudt i korn

    Af Mads Munkegaard (mm@centrovice.dk)

    Selvom det endnu er fingerkoldt, skal det overvejes, om der er nogle vintersædsmarker, der skal have MCPA (f.eks. Metaxon). Der er heldigvis et par dage til, men i vinterbyg og vinterrug kan det hurtigt blive tid, når vi igen får varmt vejr. Sidste mulighed for anvendelse i korn er st. 39, hvor fanebladet er fuldt udviklet.

    MCPA er temperaturafhængigt, og en sprøjtning med masser af vand, gerne forsuring (f.eks. 1,5 l ammoniumsulfatopløsning pr. 100 l vand), og omkring 20 grader om dagen, så opnår vi den bedste effekt.

    På tidsler virker den højest tilladte dosering normalt fremragende, hvis tidslerne er friske og har mere end 3 blade. En klassisk fejl er, at man har givet marken noget minimiddel (Ally, Express, Broadway etc.) i det tidlige forår. Det slår ikke tidslerne ihjel, men det hæmmer de overjordiske dele. Hvis man derefter sprøjter marken med MCPA omkring 1. maj, så har de ikke nået at sætte ret mange nye friske blade, og en sprøjtning her kan derfor være omsonst.

    På ager-paderok skal man virkelig bruge alle gode forhold. Det kræver gentagne behandlinger for at få bugt med dem. Roundup virker ikke.

    Ager-paderok.

    I vårsæd, hvor sæsonen er kortere, gælder samme problematik i forhold til, at tidslerne svides af minimiddel, men vender tilbage for at stå grønne, når kornet modner. Ofte ved man godt på forhånd, hvilke vårsædsmarker der kommer tidsler i. Ved en sen ukrudtssprøjtning, kan et MCPA-produkt iblandes en almindelig sprøjtning. MCPA virker i øvrigt fremragende på spildraps, agerkål og hvidmelet gåsefod.

    Produktet Mustang forte har i høj dosering også en rimelig tidselvirkning. Den er kun godkendt til st. 32 i korn, så for manges vedkommende er det passé i hvede. I vårsæd kunne 0,5 – 0,75 l pr ha være en billig mulighed for at tilføje noget effekt på rodukrudtet. Især i havre, hvor løsningerne ikke er helt så mange. Husk, at der ved anvendelse af Mustang forte er restriktioner for efterfølgende afgrøde og anvendelsen af halmen.

    Hvis der falder normalt med nedbør i sommer, kan tidslerne i foderkorn også bekæmpes med glyfosat inden høst. Det kræver dog her, at de ikke er tørkestressede, hvorved de får optaget for lidt middel. Ager-tidsel kan også bekæmpes meget effektivt i stub med Roundup, især hvis der skal være vårsæd, så der er flere skud i bøssen, hvis man ikke skulle nå MCPA-sprøjtningen.

  6. Svampebekæmpelse i vintersæd tidligt på sæsonen

    Kommentarer lukket til Svampebekæmpelse i vintersæd tidligt på sæsonen

    Af Aksel Julius Nielsen (ajn@centrovice.dk).

    Det var lige ved at blive rekord tidligt forår, men så blev det marts måned med nedbør, der udsatte det hele lidt. Dog ser vi en god, og i enkelte marker kraftig, vækst i vintersæden.

    Med den tidlige vækst, skal der så tilsvarende startes tidligere op med bekæmpelse af svampe i kornet? Svampebekæmpelse anbefales først, når der dannes mere blivende blade, og det vurderes at kunne være aktuel i de længst udviklede marker med angreb over tærsklerne fra omkring medio april. Rug og vinterbyg er normalt tidligst i vækst efterfulgt af vinterhvede, men i år er nogle af de meget tidligt såede hvedemarker også langt fremme. Mange marker er nu i vækststadie 30 (begyndende strækning) hvor de længst udviklede marker er i st. 31 og under rigtige gode forhold på vej til st. 32.

    Vi anbefaler at holde sig til bekæmpelsestærsklerne for sygdomme i korn.

    I tabellen ses en oversigt over hvilke vækststadie, der tidligst udløses en bekæmpelse ved angreb over de vejledende bekæmpelsestærskler.

    Oversigt over vækststadier for tidligste svampebehandling i Planteværn Online.

    Vinterrug

    Meldug

    Meldugbekæmpelse er kun aktuelt i meget veludviklede marker der er langt fremme. I modtagelige sorter som f.eks. KWS Binetto, KWS Bono, KWS Vinetto er skadetærsklen 25 %. I de delvis modtagelige sorter som f.eks. KWS Livado, KWS Serafino, SU Performer er skadetærsklen 50 %.

    Skoldplet

    Der sprøjtes kun ved 5-7 dage med over 1 mm nedbør indenfor 14 dage, og der samtidig er over 10 % angrebne planter.

    Brunrust

    Brunrust bekæmpelse vil kun være aktuelt i meget veludviklede marker,og når rusten er synlig på ny vækst.

    Eksempler på brunrust modtagelige sorter: KWS Bono, KWS Binntto, KWS Livado, KWS Vinetto, SU Performer. Her er skadetærsklen 25 % angrebne planter.

    Eksempler på ikke eller delvis brunrust modtagelige sort: KWS Serafino. Her er skadetærsklen 50% angrebne planter.

     

     

    Vinterbyg

    Det er sjældent betaling for mere end 1. svampebehandling, som bør udføres omkring begyndende skridning. En tidlig bekæmpelse omkring st. 31-32 (1-2 knæ udviklet) anbefales kun ved højt smittetryk. Svampesygdomme i vinterbyg anbefales tidligst bekæmpet fra st. 32 (2. knæ udviklet), bortset fra skoldplet.

    Meldug

    Eksempler på meldug modtagelige sorter: Frigg, Hejmdal, KWS Infinity, KWS Kosmos, KWS Meridian, KWS Orwell, hvor bekæmpelse udføres ved over 25 % angrebne planter.

    Bygrust

    Bygrust d. 2. april 2019.

    I modtagelige sorter, der specielt rummer hybrid-sorterne bekæmpes bygrust ved over 10 % angrebne planter. Eksempler på bygrust modtagelige sorter: Hejmdal, KWS Infinity, KWS Kosmos, KWS Meridian, KWS Orwell, SY Galileoo. I de øvrige sorter er skadetærsklen 50 %.

    Bladplet

    Bladplet kan også være meget tabsvoldende. Der er kun få data for modtagelighed på de enkelte sorter. Derfor bekæmpes alle sorter ved over 10 % angrebne planter frem til st. 60.

    Skoldplet

    Skoldpletbekæmpelse er en meget tabsvoldende sygdom og kan være aktuel fra vækststadium 31 (1 knæ udviklet).

    Behandling udføres, hvis der er over 10 pct. angrebne planter og mindst 3 dage med nedbør (over 1 mm). Eksempler på skoldpletmodtagelige sorter: KWS Infinity, KWS Kosmos, KWS Meridian; KWS Orwell, SY Galileoo.

    Skoldplet i byg.

     

    Vinterhvede

    Septoria

    Septoriabekæmpelse er normalt ikke aktuel i april måned, men i nogle af de tidligst udviklede marker kan der i år godt blive behov for bekæmpelse i april.

    I de modtagelige sorter som f.eks. Benchmark, Elixer, Graham, Kalmar, KWS Lili, KWS Zyatt og Torp skal Septoria bekæmpes ved 4 dages nedbør med over 1 mm efter st. 32. Hvis afgrøden er behandlet starter optællingen af nedbørsdøgn først efter 10 dage.

    I de delvis modtagelige sorter som f.eks. Informer og Sheriff starter optællingen af nedbørsdøgn først i st. 37 og her skal være over 5.

    Meldug

    Meldugbekæmpelse er kun aktuel i de meldugmodtagelige sorter ved over 25 % angrebne planter.

    Eksempler på meldug modtagelige sorter: Benchmark, Elixer, Graham, Kalmar, Torp.

    Eksempler på delvis meldugmodtagelige sorter: Informer, KWS Zyatt, Sheriff.

    Eksempler på ikke meldugmodtagelige sort: KWS Lili.

    Gulrust

    Gulrustbekæmpelse er kun aktuel i de gulrustmodtagelige sorter ved over 1 % angrebne planter. Gulrust starter i ‘reder’, så det er ikke nok at tjekke marken et enkelt sted.

    Eksempler på gulrustmodtagelige- og delvis gulrustmodtagelige sorter: Benchmark, Elixer, Kalmar, KWS Lili, Sheriff, Torp, Graham, Informer, KWS Zyatt.

    Gulrust i vinterhvede.

    Brunrust

    Eksempler på brunrustmodtagelige sorter: Benchmark, Elixer, Graham, Kalmar, KWS Lili, KWS Zyatt, Sheriff, Torp.

    Løsningsforslag kan ses i ’Aktuelle løsninger’.

  7. Skal der vækstreguleres nu i vinterhvede og vinterrug?

    Kommentarer lukket til Skal der vækstreguleres nu i vinterhvede og vinterrug?

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Vejrudsigten lover over 10 grader torsdag – lørdag i vores område. Derfor bliver vi stillet spørgsmålet om, det er tid til at vækstregulere hvede og rug.

    Generelt så har vi brug for en uges tid med lunt vejr for at få optimal effekt af vækstregulering. Og der bør kun vækstreguleres, hvis afgrøden ikke er stresset. I nogle marker ser vi, at kornet bliver gult pga. megen nedbør, og der kommer måske let nattefrost allerede i starten af næste uge.

    Derfor anbefaler vi ikke vækstregulering generelt i de kommende dage. Men der er stor forskel på markerne. Nogle få har et stort behov for vækstregulering og skal måske ligefrem vækstreguleres to gange. Her kan de kommende lune dage være en mulighed. I de øvrige marker, anbefaler vi at vente på et bedre vejr.

    Mange steder er det mere aktuelt at udnytte de gode dage til at bekæmpe eventuelt græsukrudt. Denne kan så til gengæld virke som en halv vækstregulering, hvis der anvendes Broadway eller Cossack!

  8. Stråforkortning i vintersæd

    Kommentarer lukket til Stråforkortning i vintersæd

    Af Ove Englund (ove@centrovice.dk).

    Efter den milde vinter, hvor afgrøderne har busket sig godt og er langt fremme i vækst, skal der selvfølgelig sættes ind med stråforkortning i de marker, der vurderes at blive for kraftige. Det er specielt marker efter gode forfrugter på god jord, der er sået relativt tidligt i september, hvorimod senere såede marker ikke nødvendigvis har samme behov. Vi husker på, at tidspunkt for tilførsel af kvælstof også betyder meget, så derfor må der lidt tålmodighed til, så markerne hverken startes eller afsluttes for tidligt. Vi skeler også til sortsnavnet. I vinterhvede er Torp og KWS Lilli de mest stråstive og Elixer, Kvium, KWS Nils og Nakskov de mest blødstråede.

    Tidspunkt for stråforkortning

    Stråforkorting skal foretages fra stadie 31 til og med 37, – altså i den periode hvor der sker den største strækningsvækst. Behandlingen bør dog tilstræbes ved en god lejlighed i den første del af perioden. En temperaturmæssig stabil periode med lidt lunere vejr fremmer virkningen. Den bedste virkning opnås ved morgensprøjtning, hvor luftfugtigheden er høj med udsigt til højere temperatur og sol i løbet af dagen.

    Midler

    Forsøgsmæssigt er det svært at foretrække nogle midler frem for andre og dog…

    Moddus-midlerne omfatter Moddus Start, Moddus M samt kopiprodukterne Cuadro NT, Sonis, Moddevo, Trimaxx og Trimaxx M. Jeg foretrækker Moddus Start, der ved en dosering på 0,3 l pr. ha virker som 0,4 l Moddus M. pr. ha, på grund af en bedre formulering der bevirker en bedre og hurtigere optagelse i planterne. Dvs. at en mindre mængde aktivstof giver den samme virkning.

    Medax Max er et blandingsprodukt i samme familie, men bør dog ikke bruges i korn, da virkningen er for kraftig. Medax Top derimod er er et rigtig godt alternativ, der ved en dosering på 0,6 l pr. ha prismæssigt er på niveau med Moddus-midlerne. Der skal helst tilsættes ammoniumsulfat i samme dosering. Medax Top optages og virker hurtigt i planterne.

    Blandinger

    Blandinger giver ofte en mereffekt, så derfor skal der tilsættes spredeklæbemiddel, når der ikke blandes. Der skal dog udvises meget stor forsigtighed, hvis der blandes med ”græsmidler”, og det eneste middel, der her kan bruges, er CCC.

    Firmaet bag Cossack siger, at bare det at bruge midlet virker som en halv gang stråforkortning.
    De er dog ikke bange for at tilsætte lidt CCC, men anbefaler så tilsætning af spredeklæbemiddel i stedet for olie.

    Ved tilsætning af 0,5 l CCC pr. ha til Broadway er der i nogle tilfælde også set for kraftig virkning. Helt galt er det, hvis der i blandingen Broadway + Atlantis tilsættes CCC.

     

     

     

     

     

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve