Søg

Søg efter medarbejder:

SOS

Archive

  1. Kerb i vinterraps

    Kommentarer lukket til Kerb i vinterraps

    Af Anders Sigersted (aos@centrovice.dk).

    Det optimale tidspunkt for anvendelse af Kerb 400 SC i vinterraps er, når jordtemperaturen er under 10 grader og faldende.

    Kerb 400 SC har en regulær godkendelse, hvor den tilladte udbringningsperiode er i november og december – al anvendelse uden for denne periode er omfattet af KO. Jeg forstår godt, hvis nogen kan være i tvivl, når der på etiketten står 120 dages behandlingsfrist for vinterraps, men det betyder ikke, at den må anvendes udenfor november – december, selv om det var fristende at tro.

    Få den bedste effekt af Kerb 400 SC

    Nedbrydningen af Kerb sker langsommere, jo lavere jordtemperaturen er. Effekten øges yderligere, hvis der kan sprøjtes, inden ukrudtets rodnet bliver for stort. Sprøjtetidspunktet er derfor et kompromis mellem, at ukrudtet ikke bliver for stort, og at jordtemperaturen er faldet til et niveau på under 10 grader og er faldende. Pt. ligger jordtemperaturen i gns. på Fyn på omkring 8-9 grader. Prognosen forudsiger, at jordtemperaturen falder yderligere den kommende uge. Følg eventuelt din jordtemperatur på https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/vejret/sider/pl_jordtemperatur.aspx.

    Doseringsanvisning for Kerb 400 SC afhængig af arter der ønskes bekæmpet.

    Særlig væselhale og agerrævehale skal bekæmpes tidligt, men selv om væksten går i stå, og planterne ser bekæmpet ud, vil nogle planter sandsynligvis vokse videre til foråret. Derudover har Kerb god effekt på fuglegræs, og hæmmer ærenpris samt burresnerre. Effekten på de fleste tokimbladede ukrudtsarter er noget begrænset, men de vil som regel være bekæmpet med Belkar tidligere.

    Kerb og Belkar kan blandes

    Firmaerne står nu inde for at Kerb og Belkar kan blandes uden problemer med hverken udfældning eller risikoen for udfældning. Så hvis du ikke har nået en planlagt Belkar-sprøjtning og har planer om at køre med Kerb, så kan du blande de to midler.

    Sprøjteteknik

    Da aktivstoffet i Kerb skal optages via rødderne i ukrudtet, anbefales det med konventionel sprøjteteknik at anvende mindst 200 l vand pr. ha og bruge dyser, der giver en stor dråbestørrelse. Undgå sprøjtning før kraftig nedbør, omvendt kan sprøjtning inden let regn kan være en fordel, da aktivstoffet hurtigere bliver vasket af rapsbladene og ned på jorden. En kraftig afgrøde vil ikke hæmme virkningen af Kerb.

    Kravet om lukket førerhus med aktivt kulfilter er fjernet, men vi anbefaler fortsat at reducere eksponeringen overfor sprøjteføreren mest muligt.

    Tynd raps med mange væselhale oktober 2018. Væselhalen blev senere rimeligt bekæmpet med Kerb.

     

  2. Omsåning af raps

    Kommentarer lukket til Omsåning af raps

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Vi ser desværre en del rapsmarker, hvor vi overvejer om de bør sås om. Fælles for dem er at de er sent sået. Sidste år havde vi et langt varmt efterår, hvor rapsen kunne nå en passende størrelse inden vinteren selvom den var sået sent i august. Det samme ser ikke ud til at være tilfældet i år, men det kommer selvfølgelig an på vækstbetingelserne resten af efteråret.

    Vi regner med, at en rapsmark skal have 500 graddage for at nå en størrelse, hvor den er klar til vinteren. Raps sået i anden uge af august nærmer sig de 500 graddage, mens raps sået tæt på den 1. september ikke har nået de 250 graddage.

    Nogle af markerne er så hårdt angrebet af de voksne rapsjordlopper, at de er helt forkrøblede. Vi ser, at rapsjordlopperne ikke bare suger på bladene men også på kimstænglerne, og det kan de små planter ikke vokse fra. Vi ser også marker, hvor der i områder af marken kun er få planter pr. kvadratmeter.

    Beslutningen om en rapsmark skal sås om, skal tages indenfor den næste uge, hvis der skal sås vinterhvede i stedet. Og hvordan afgør vi om en mark skal sås om?

    Plantetal

    En rapsmark kan give et fornuftigt udbytte med helt ned til 10-15 planter pr. kvadratmeter. Men det kræver, at planterne er store og kraftige, jævnt fordelt, og at ukrudtet er under kontrol.

    Kålbrok

    Er der misvækst i områder, så grav nogle planter op. Er der svulster på rødderne, så er planterne angrebet af kålbrok. Hvis planterne har kålbrok på hovedrod, vil planterne tit dø inden foråret. Er det siderødderne, der er angrebet, kan rapsen ofte give et nogenlunde udbytte.

    Er der anvendt ukrudtsmidler?

    Hvis der er anvendt ukrudtsmidler i rapsen, er det vigtigt at vide, om der er begrænsninger ved omsåning.

    Hvis der er anvendt et middel med aktivstoffet clomazon som f.eks. Command CS eller Centium 36 CS, skal der pløjes eller foretages en harvning til mindst 15 cm’s dybde, hvis der skal sås vintersæd.

    Hvis der er anvendt Agil 100 EC eller Focus Ultra, skal der gå mindst 4 uger før der kan sås korn.

    Belkar giver ingen begrænsninger i forhold til at så vintersæd, men der kan ikke sås ærter og hestebønner til foråret.

    Skulle beslutningen om at så om ske til foråret, så må der, hvis der er anvendt Kerb 400 SC, ikke etableres korn eller græs, men kun vårraps, ærter, hestebønner, majs og kartofler. Dvs. hvis der er anvendt både Belkar og Kerb 400 SC, så er det til foråret kun muligt at så vårraps, majs og kartofler.

    Gødning

    Hvis rapsen skal sås om, så skal den mængde gødning, den eventuelt har fået, trækkes fra ejendommens kvote.

     

  3. Vækstregulering af vinterraps

    Kommentarer lukket til Vækstregulering af vinterraps

    Af Michael Wang Lønbæk (mwl@centrovice.dk).

    Sen såning flere steder på Fyn og regn gør behovet for vækstregulering af vinterraps mindre end sidste år, da vækstregulering kun er aktuel i kraftige og tidligt såede marker. Mildt vejr, god næringsstofforsyning og højt plantetal kan også give kraftig vækst.

    Formålet med en vækstregulering er at forhindre, at planterne strækker sig. Derved kommer vækstpunktet til at sidde lavere, og risikoen for skader af en eventuel hård vinter bliver mindre. I de senere år har vinteren været så mild, at der ikke er opnået sikre merudbytter for vækstregulering i forsøgene.

    Kun Caryx og Juventus 90 er godkendt til vækstregulering i vinterraps. Caryx har vist en lidt bedre vækstregulerende effekt, især hvis det bliver anvendt tidligt, mens Juventus har den bedste sideeffekt på rodhalsråd og lys bladplet. Juventus er også den billigste løsning. Svampemidlerne Orius Max 200 EW og Folicur Xpert har også en vækstregulerende effekt, men anbefales ikke, da det giver restriktioner ved svampebekæmpelsen til foråret.

    Alle midler skal overholde 7 dages afstand til en evt. Belkar-behandling

    Godkendte vækstregulerings- og svampemidler.

    I det lune efterår 2018 var der kraftig strækning i nogle marker, men pga. den milde vinter forekom der ingen frostskader. Centrovice har deltaget i en afprøvning, hvor en kraftig mark blev afpudset med en brakpudser i hhv. 7, 15 og 25 cm´s højde. De afpudsede striber har resten af vækstsæsonen været lavere, og visuelt forventede vi lavere udbytter. Parceller i striberne blev høstet med forsøgsmejetærsker, og der var ingen sikre udbytteforskelle mellem behandlingerne.

     

  4. Bekæmpelse af spildkorn og græsukrudt i vinterraps

    Kommentarer lukket til Bekæmpelse af spildkorn og græsukrudt i vinterraps

    Af Anders Sigersted (aos@centrovice.dk).

    Hvis mængden af spildkorn er begrænset, bør det overvejes, om det kan vente til Kerb sprøjtningen fra 1. november. Typisk er der behov for en tidlig indsats med Agil 100 EC eller Focus Ultra i sammenpløjninger, og hvor der ikke pløjes. Hvis der er agerrævehale i marken som kan bekæmpes med Agil og Focus Ultra, så må bekæmpelsen heller ikke vente til behandling med Kerb 400 SC.

    Hvor spildkorn og græs hæmmer rapsen, så er det fortsat Agil 100 EC og Focus Ultra, som må anvendes. Spildkorn bekæmpes billigst med Agil 100 EC. Forsøg og praksis viser, at Agil er lidt bedre mod spildkorn end det normale 1:2 forhold mellem Agil og Focus Ultra, hvorimod Focus Ultra har lidt bedre effekt på græsukrudt, som det ses af tabellen. Gold og blød hejre, rajgræs, almindelig rapgræs, agerrævehale og spildkorn kan bekæmpes effektivt med Agil eller Focus Ultra, med den rette dosering (såfremt der ikke er udviklet herbicidresistens hos agerrævehale og rajgræs).

    Procent effekt af Agil 100 EC og Focus Ultra i sammenlignelige doser på græssers 5-6 bladstadie. (Kilde: Planteværn Online).

    Spildkorn og græsser bekæmpes, når spildkorn/græsser har 2-3 blade. Under tørre forhold bør man dog ikke sprøjte for tidligt, da spildkornet ofte vil spire frem over en længere periode. I september opnås en hurtig effekt på små planter, mens der hen i oktober, hvor græs og spildkorn er større og vejret mindre optimalt fås en langsommere virkning.

    Dosis skal tilpasses behandlingstidspunktet, samt hvilke korn- eller græsarter der skal bekæmpes. Følg nedenstående tabel for optimal effekt. Agil må bruges i en splitsprøjtning om efteråret, mens Focus Ultra kun må anvendes én gang pr. høstår.

    Midler og dosering (l/ha) ved bekæmpelse af spildkorn & græsukrudt i vinterraps.

     

  5. Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps om efteråret

    Kommentarer lukket til Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps om efteråret

    Af Anders Sigersted (aos@centrovice.dk).

    Vælg en sikker strategi for ukrudtsbekæmpelse i vinterraps og undgå at skulle ukrudtsbehandle i foråret!

    Med kendskab til ukrudtsbestanden i de kommende vinterrapsmarker kan strategien tilpasses. Fokuser kun på de ukrudtsarter der er vigtigst at bekæmpe i vinterraps. Dvs. burresnerre, fuglegræs, hyrdetaske, kamille, storkenæb og valmue samt spildkorn og græsukrudt. Af nævnte arter kan alt undtaget spildkorn, græsukrudt og til dels fuglegræs blive bekæmpet med Belkar. Resterende ukrudt bekæmpes med Kerb 400 SC fra 1. november.

    Oversigt over midlernes effekt mod tokimbladet ukrudt.

    Enårig rapgræs, fuglegræs og ærenpris

    På arealer med store bestande af enårig rapgræs, fuglegræs og/eller ærenpris kan det være en fordel at lægge ud med sprøjtning med et clomazon-middel som f.eks. Command CS for at dæmpe særligt enårig rapgræs og fuglegræs til en Kerb-sprøjtning kan sættes ind i november.

    En Command sprøjtning kan være tilstrækkelig mod tokimbladet ukrudt på arealer med lavt ukrudtstryk uden kamille, valmue og storkenæb. Vælges denne strategi, og vil man undgå en kamillesprøjtning i foråret, kan der suppleres med Belkar lidt senere med en lavere dosering på 0,25 l pr. ha, hvis ukrudtet er småt.

    Samlet pris for 0,20 l Command + 0,25 l Belkar pr. ha = 430,- kr. pr. ha. En Belkar-sprøjtning kan ofte kombineres med bekæmpelse af rapsjordloppens larve, da denne er ret fleksibel og kan udføres fra, at rapsen har 4-5 løvblade til medio oktober.

    Stomp CS er overflødigt, hvis Belkar anvendes.

    Belkar

    Vi anbefaler fortsat Belkar, som det bærende element i ukrudtsbehandlingen i efteråret sammen med Kerb. Særligt i pløjefrie systemer kan der være behov for bekæmpelse af spildkorn med enten Agil 100 EC eller Fokus Ultra inden Kerb bruges i november-december.

    Angående diskussionen om Belkarskader, så burde dette ikke være et problem, hvis nedenstående anbefaling bliver overholdt. Hvis rapsen har en uens fremspiring, så kan der være planter, som er for små og derfor bliver skadet. Der er dog ikke observeret påvirkning af udbyttet fra tidligere år selv med kraftig påvirkning af Belkar.

    • Belkar dosis 0,25 l pr. ha: fra rapsens 3-4 bladstadie og op til 5-6 blivende blade.
    • Belkar dosis 0,30-0,40 l pr. ha og max 0,50 l pr. ha: fra rapsens 5-6 bladstadie..

    Ved anvendelse af 0,35-0,40 l Belkar pr. ha i én sprøjtning, skal ovenstående anbefaling derfor overholdes. Effekten har vist at være tilfredsstillende generelt.

    Der vil være situationer som gør, at en 2 delt strategi, kan komme på tale. Det kan enten være, hvis ukrudtsbestanden tidligt konkurrerer med vinterrapsen, eller hvis særlig storkenæb og hejrenæb er dominerende i marken. I disse tilfælde løses opgaven med 0,25 l Belkar pr. ha fra 3-4 blade, fulgt op med 0,25 l pr. ha igen ca. 3 uger efter første behandling. Opnås god effekt af første sprøjtning kan det overvejes, om en opfølgning anden gang er nødvendig.

    Pløjefri dyrkning og grubbesåning

    Hvor der skal sås uden forudgående pløjning, skal stubmarkens ukrudt bekæmpes. Der bruges 360-720 g Glyphosat pr. ha – højeste dosis mod tokimbladede arter. er der væselhale i marken skal doseringen hæves til 1000-1200 g Glyphosat pr. ha. Tilsæt yderligere 0,20 l spredeklæbemiddel + 2,0 l ammoniumsulfat pr. ha eller andre midler som NovoBalance, Kvik-Up, osv. For at sikre effekten bør der gå mindst et døgn fra sprøjtning til såning.

    Spildkorn og græsser

    Hvor afgrøden er trængt, især ved pløjefri dyrkning/grubbesåning, bør spildkorn og græsser bekæmpes allerede i september, når spildkorn/græsser har 2-3 blade. Under tørre forhold bør man dog ikke sprøjte for tidligt, da spildkornet ofte vil spire frem over en længere periode. I september opnås en hurtig effekt på små planter, mens der hen i oktober, hvor græs og spildkorn er større og vejret mindre optimalt fås en langsommere virkning. Gold og blød hejre, rajgræs, almindelig rapgræs, agerrævehale og spildkorn kan bekæmpes effektivt med Agil eller Focus Ultra, såfremt der hos agerrævehale og rajgræs ikke er udviklet herbicidresistens.

    Kerb 400 SC

    Kerb er godkendt fra 1. november til og med 31 december. Afstandskravet er på 2 meter fra vandmiljø, offentlige arealer og boliger.

    Den bedste effekt af Kerb 400SC opnås ved en forholdsvis stor vandmængde og med grove dyser, på fugtig jord, når jordtemperaturen er under 10 grader.

     

  6. Gødskning af vinterraps om efteråret

    Kommentarer lukket til Gødskning af vinterraps om efteråret

    Af Anders Sigersted (aos@centrovice.dk).

    Kvælstoftildeling om efteråret er vigtig for at sikre et passende udviklingstrin inden vinteren. Det styrker ligeledes rapsens konkurrenceevne overfor skadedyr og ukrudt. Under normale betingelser tildeles vinterraps 40-60 kg N pr. ha i efteråret afhængig af historik i de pågældende marker, samt etableringstidspunktet. Veludviklede rapsmarker kan optage i omegnen af 80-100 kg N pr. ha i efteråret. Tilførslen af husdyrgødning bør begrænses til 60 kg ammonium-kvælstof pr. ha.

    For kommende sæson anses den tilgængelige kvælstofpulje i jorden for at være normal de fleste steder. Derfor er gødningsstrategien i år baseret på rapsens basisbehov, som er 40-60 kg N pr. ha i efteråret, uanset jordtype. Vil man være mere nøjagtig i de pågældende marker, kan en N-min prøve afgøre behovet. Uanset metode er det vigtigt, at vinterrapsen ikke løber tør for kvælstof i efteråret.

    Øvrige næringsstoffer i efteråret

    Findes der lave fosfortal i marken og/eller høje reaktionstal, bør der suppleres med fosfor i efteråret.

    Ved lave kaliumtal, hvilket næsten altid er tilfældet på grovsandet jord (JB1-2), skal rapsen tilføres 30-50 kg kalium pr. ha om efteråret samtidig med kvælstoftildelingen. Hvis der hyppigt nedmuldes halm eller anvendes fast husdyrgødning eller dybstrøelse, dækkes kaliumbehovet almindeligvis herfra undtagen på den grovsandet jord.

    Behovet for svovl følger behovet for kvælstof. Hvis der tildeles kvælstof i handelsgødning, skal det ske med en svovlholdig kvælstofgødning eksempelvis NS 26-14.

    Vinterraps har også behov for magnesium, og der bør ved lave magnesiumtal anvendes en magnesiumholdig gødning. Der er ikke påvist nogen effekt af tildeling af de øvrige mikronæringsstoffer som mangan, bor, magnesium eller molybdæn i efteråret. De anbefales derfor ikke.

    Udbringningsmetode

    Kvælstof kan tilføres som nedfældet eller forsuret gylle eller i handelsgødning. Hvis man råder over placeringsudstyr til gødning på såmaskinen, anbefales det at placere gødningen ved såning. Placeret gødning har den fordel, at det er rapsen, som gødskes frem for ukrudt. Handelsgødning bør under alle omstændigheder udbringes før eller ved såning.

    Når der anvendes gylle på vinterrapsen, kan mængden tilpasses så den efter udnyttelsesprocenten svarer til de anbefalede 40-60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Anvendes forsuringsteknik er svovlbehovet dækket ind tilligemed.

    Fordele og ulemper ved de forskellige udbringningsteknikker.

  7. Etablering af vinterraps

    Kommentarer lukket til Etablering af vinterraps

    Af Anders Sigersted (aos@centrovice.dk).

    Grundlaget for en perfekt rapsmark sker ved etableringen i efteråret. Det anbefales at så i perioden 10.-25. august for at sikre vinterrapsen får den ønskede størrelse inden vinter. Indenfor denne periode, er det ikke set i forsøg, at udbytterne begrænses ved for tidlig såning og kraftig vækst i efteråret, snarere tværtimod, der opnås derimod et godt udgangspunkt til foråret. Men alt med måde, vi ønsker heller ikke vækstpunktet strækker sig for meget, så rapsen bliver følsom i en hård vinter. Et generelt lavere plantetal begrænser dog dette en smule.

    I praksis har vi set, at marker sået d. 5. – 6. august ofte klarer sig godt, men det er under forudsætning af, at jorden ikke er tør. I efteråret 2018 var der en del, som havde sået omkring 1. august, inden der kom vand. Dette resulterede i en ringere etablering og efterfølgende dårlig vækst af afgrøden, end de der såede efter nedbør. Om det påvirker udbyttet, må vi vente og se efter høst.

    Sen såning kan medføre store udbyttetab, især på kølige lokaliteter og/eller ved et koldt efterår. Konkurrenceevnen i forhold til ukrudt vil også være væsentlig forringet. Planlæg derfor dit såtidspunkt grundigt og brug sorter der er egnet til såtidspunktet.

    Etableringen

    Der stilles efter 30-35 veludviklede planter pr. m2 i efteråret. Det gælder både hybrider og linjesorter.

    Den optimale sådybde er 1,5-2,5 cm i fugtig jord. Etableringen forringes betydeligt, hvis der kommer større mængder regn de første dage efter såning. Etableres rapsen uden forudgående pløjning, skal stubmarkens ukrudt bekæmpes med 1-2 l Glyphosat (360 g/l) pr. ha afhængig af ukrudtsfloraen i marken. Findes der væselhale i marken, skal doseringen øges til 3 l pr. ha.

    Pløjning og efterfølgende såning er den sikreste etableringsform. Husk at foragre pløjes til sidst, så der ikke sker uhensigtsmæssig jordpakning med efterfølgende dårlig fremspiring. En god jordløsning i dybden og et jævnt såbed er vigtig for vinterrapsen.

    Rapsen vokser lidt langsommere ved grubbesåning og pløjefri etablering end efter en pløjning. Derfor kan pløjning anbefales, hvis der sås til den sene side. Den store fordel ved etablering med grubbesåning eller harvning er, at det er mindre tidskrævende. Modsat stiller denne fremgangsmåde større krav til fordeling af halm fra foregående afgrøde og bekæmpelse af spildkorn samt snegle. Særlig opmærksomhed på snegle skal der være, hvis ukrudtsbekæmpelsen i marken ikke har været tilstrækkelig, og der derfor er en ”grøn bro” for sneglene.

    Plantetal

    Det ønskede plantetal er 30-35 planter pr. m2 uanset såtidspunkt og om det er en hybrid eller linje sort. I pløjet jord kan der regnes med en markspiringsprocent på 95 % ved et godt såbed. Ved rækkesåning på 50-60 cm rækkeafstand anbefales 20-30 planter pr. m2, eller hvad der svarer til 10-15 planter pr. løbende meter. Ved grubbesåning skal der regnes med en lidt lavere markspiringsprocent, svarende til 90 % i et godt såbed.

    Den meste udsæd sælges i units. 1 unit svarer til 1.500.000 frø og rækker til 4 ha ved et ønsket plantetal på 35 planter pr. m2 og 95 % markspiring.

    Brug eventuelt nedenstående beregningsmodel. Du kan også finde vores aktuelle såtabel på hjemmesiden www.centrovice.dk under landbrug/rådgivning/planteavl/værktøjer/såtabel for vinterraps.

    Bejdsning af udsæd og rapsjordlopper

    Der er ikke længere nogen bejdsemidler på markedet i Danmark, som reelt kan beskytte vinterrapsen imod rapsjordlopper, kun imod svampesygdomme, og det kan blive et stort problem.

    Lumiposa er det eneste tilgængelige bejdsemiddel, som skulle have nogen effekt på rapsjordlopper. Vi har vurderet, at effekten er for lav i forhold til merprisen. Det ser dog ud til, at Lumiposa har en vis effekt mod kålfluelarver.

    Det er derfor afgørende at holde øje med rapsen fra fremspiring. Skadetærsklen for bekæmpelse af rapsjordlopper er 10 % bortgnavet bladareal frem til at ca. 4 løvblade er udviklet. Det er vigtigt at sprøjte meget hurtigt ved angreb overskadetærsklen.

    Angreb af snegle

    Den sneglegift, vi har til rådighed, indeholder ikke lokkemidler, hvorfor virkningen indtræder langsommere end for tidligere godkendte midler. Det kan derfor være aktuelt at sprede sneglekornene straks efter såning langs foragre og på knoldede områder i marken. Iblanding af granulater i såsæden har vist dårlig effekt og anbefales ikke. (Tabel 2. Specificeret udvalg over sneglemidler for denne sæson).

    Det er særligt på lerjord med et knoldet såbed og i pløjefrie systemer med stort lag af organisk materiale, at man skal være ekstra opmærksom på snegle. Ved en grundig harvning i pløjefri systemer er problemet med snegle ikke nødvendigvis større end ved pløjning. En fugtig sommersæson med eventuelt grønt bunddække øger ligeledes risikoen. Nedvisning efter høst eller stubharvning er effektiv til begrænsning af snegle før såning af vinterraps.

    Undersøg snegleforekomsten allerede i stubmarkerne efter høst, så risikoen for angreb i vinterraps kan vurderes i tide. Kig under planterester og ved rødderne. Opsæt eventuelt sneglefælder, det kan eksempelvis være en tallerken med hvedeklid under.

    Oversigt over godkendte sneglemidler og anbefalet dosis.

     

  8. Direkte høst, nedvisning eller skårlægning af vinterraps

    Kommentarer lukket til Direkte høst, nedvisning eller skårlægning af vinterraps

    Af Anders Sigersted (aos@centrovice.dk).

    Direkte høst er altid at foretrække, hvis man har en pæn og ensartet rapsmark uden nævneværdigt med ukrudt. Man bør have tålmodighed og vente til væksten, og dermed indlejringen i frøene er helt afsluttet. Ældre forsøg fra 2014 viser en gennemsnitlig tilvækst pr. døgn på 88 kg frø pr. ha i dagene op til høsttidspunktet. Hertil kommer, at olieindholdet samlet steg med 0,7 % i løbet af de sidste 4 dage. De seneste år har vi set mange vinterrapsmarker stå grønne i høst, og hvis afgrøden er for frisk, skal der mere til at få afgrøden igennem mejetærskeren. Dette resulterer helt sikkert også i, at flere frø ryger bagud af mejetærskeren.

    Direkte høst er altid at foretrække, hvis man har en pæn og ensartet rapsmark uden nævneværdigt med ukrudt.

    Nedvisning

    Nedvisning af vinterraps, kvik og tokimbladet ukrudt udføres, når vandindholdet i frøene er under 30%. Dette stadie indtræffer normalt, når størsteparten af skulperne i rapsen er gulgrønne og gulbrune og enkelte sorte frø. Sprøjtetidspunktet vil indtræde 2-4 dage før normal skårlægning. Behandlede afgrøder høstes direkte mellem 14 og 21 dage efter sprøjtning. Tidligere afprøvning i 4 landsforsøg viste, at nedvisning med Roundup 2-4 dage før normal skårlægning gav et gennemsnitlig udbyttetab på 0,1 hkg pr. ha. Timing er derfor vigtig. Det er bedre at udføre nedvisning en smule for sent end for tidligt. Ved sen nedvisning påvirkes indlejringen af olie i frøene mindst muligt. Dette har betydning, da indlejringen af olie i frøene fortsætter til kort før høst.

     

    Behandlingsfristen er minimum 10 dage før høst. Læs altid etiketten for det valgte middel mht. max dosering. Tilsæt 0,1-0,2 sprede-klæbemiddel plus 2,0 l ammoniumsulfat eller andre midler som Kvik-Up eller Nova Balance pr. ha for at neutralisere ”hårdt vand” og gøre sprøjtevæsken nemmere gennemtrængelig i planterne. Mængden af PH-nedsættende midler afhænger af hårdheden i vandet, se på etiketten. Vær opmærksom på at dyrere glyphosat-midler kan være færdigformuleret. Det gælder eksempelvis Roundup Flex eller Roundup PowerMax.

    Reglone udgår, og der er anvendelsesforbud fra den 4. februar 2020. Nedvisning med Reglone er samtidig mindre interessant ift. prisen, som er ca. 500,- kr. pr. ha.

    I forlængelse af forbuddet mod brug af Reglone, ser Miljøministeriet nu også et ønske om at begrænse brugen af glyphosat i Danmark, hvorfor et muligt forbud mod anvendelse af glyphosat til nedvisning af vinterraps diskuteres for den kommende planperiode. Forbruget af glyphosat har de sidste mange år været støt stigende i Danmark, og derfor ønskes denne kurve nu vendt.

    Oversigt over dosis af glyphosat aktivstof ved forskellige produkter.

    Sprøjteteknik

    Der kan anvendes en vandmængde på 150 l pr. ha ved nedvisning af raps, mens vandmængden i grønne eller ukrudtsbefængte afgrøder øges til 180-200 l pr. ha for at få tilstrækkelig nedtrængning i afgrøden. Anvend lavdrift-/refleksdyse eller kompakt luftinjektionsdyser f.eks. ISO 0,25 (lilla). Luk de to yderste dyser, når du kører langs markkanten, så græskanten ikke bliver nedvisnet, hvilket giver plads til, at bl.a. gold hejre kan etablere sig og herfra sprede sig ind i marken.

    Økonomiske overvejelser ved nedvisning

    Nedvisning af rapsen med glyphosat koster ca.150 kr. pr. ha til kemi, plus ca. 120 kr. pr. ha. i kørselsomkostninger. Dertil kommer et udbyttetab på grund af køreskade. Det ligger typisk mellem 0,8–1,5 hkg pr. ha, svarende til 220-400 kr. pr. ha. afhængig af køreforhold og sprøjtebredde.

    Hvis rapsen skal tørres ned fra et vandindhold på 10 til 9 %, koster det mellem 10 og 12 kr. pr. hkg. Det giver ved et udbytte på 45 hkg pr. ha omkostninger for 450-550 kr. pr. ha. Dertil kommer et eventuelt fraregnet svind.

    Konklusionen er, at det under normale forhold vil være relevant med nedvisning i en grøn eller beskidt afgrøde, hvor tørring forventes at blive en væsentlig omkostning.

    Skårlægning af vinterraps

    Skårlægning giver ofte et større frøtab og mindre olieindlejring i de sidste dage før høst, end det er tilfældet ved direkte tærskning. Derudover kommer omkostningen til skårlægningen og risiko for at få frøet bjerget tørt under regnfulde høstbetingelser. Omvendt er fordelene ensartet modning, nedvisnet ukrudt og nemmere høst med færre grønne skulper, der ville have kostet på afgrødekvaliteten og samtidig øget spildprocenten.

    I marker med uens modnende afgrøder kan skårlægning gennemføres op til 1 uge senere end normalt uden væsentligt tab af frø. Hvis rapsen når at blive for moden, inden den skårlægges, kan skårlægningen med fordel gennemføres efter at duggen er faldet, så skulperne er fugtige og har mindre tendens til at springe op. I f.eks. grubbesåede afgrøder, hvor rækkeafstanden er stor, kan skåret falde ned mellem stubbene, så der kommer mindre luft ind under afgrøden med en ringere tørring til følge. Efter 10-12 dage fra skårlægningstidspunktet vil rapsen kunne høstes.

    Optimalt tidspunkt for skårlægning af rapsen er, når afgrøden har et gulligt skær, og ca. halvdelen af frøene er blevet sorte. Rapsplanten kan opdeles i følgende tre niveauer:

    • I den øverste tredjedel af skulperne på top og sideskud er de fleste frø endnu grønlige.
    • I den midterste tredjedel har de fleste frø skiftet fra grønlig til rødlig farve.
    • I den nederste tredjedel er frøene brunlige til sorte.

    Har den valgte rapssort skulpeopspringsresistens, kan tidspunktet for skårlægning trækkes en smule.

     

     

  9. Sortsvalg vinterraps 2019-20

    Kommentarer lukket til Sortsvalg vinterraps 2019-20

    Af Anders Sigersted (aos@centrovice.dk).

    Der er som altid et stort udbud af vinterrapssorter. Vælg derfor sorter med et stabilt udbytte gennem flere års forsøg og fordel gerne på mindst to, eller flere sorter, hvis der etableres større arealer. I tabel 1 får du et overblik over de mest aktuelle sorter på markedet for kommende dyrkningssæson og deres egenskaber.

    Valg af vinterrapssort

    De fleste vinterrapssorter på markedet har kun været afprøvet i få år, og der kommet mange nye sorter til. Det kan derfor være vanskeligt at få et overblik. Til gængæld ligger mange af sorterne indenfor samme udbytteniveau, når vi kigger i Landsforsøgene. Valget bør derfor mere afhænge af dyrkningsegenskaberne, herunder sygdomme og såtidspunkt. Samtidig besidder flere sorter på markedet nu ”radise-genet”, der betyder, at skulperne ikke er så tilbøjelige til at springe op, når rapsen er moden.

    Optimal såtid for vinterraps er i de kølige områder de to første uger af august, og vinterraps bør uanset geografi være sået senest 25. august. I alle sorter opnås det højeste udbyttepotentiale ved tidlig og rettidig såning. Karakteren ‘såtid’  i tabellen  er baseret på firmaoplysninger.

     

    Har man observeret kålbrok i marken tidligere eller i de omkringliggende marker, anbefales det at udsætte såning og eventuelt vælge en sort med kålbrok resistens.

    Vælg en vinterrapssort, der:

    • Har givet et højt og stabilt udbytte i mindst 2 år
    • Har en passende afgrødehøjde ved høst
    • Har lav modtagelighed overfor svampesygdomme.
    • Har god dryssefasthed (skulpeopspringsresistens)
    • Er egnet til det forventede såtidspunkt.

    Udsæd til liniesorter er ca. 30% billigere i forhold til hybridsorter, hvilket også bør indgå i sortsvalget.

    Hybridsorter har ikke haft bedre gennemsnitsudbytter i forsøgene sammenholdt med de bedste liniesorter igennem flere år. Men opnås der ikke optimale spirings og vækstbetingelser, har hybridsorterne en bedre kompensationsevne. Det kunne tydeligt ses i sidste års landsforsøg, hvor topscorer af hybriderne LG Artemis lå ca.400 kg/ha bedre end den bedste liniesort, som var Butterfly. For at sikre en god etablering af liniesorter anbefales det at så til den tidlige side.

    Hybridsorter er ofte højere og samtidig mere krævende at høste, hvilket giver en lille fordel til liniesorter. Det er vigtigt at vælge sorter, som egner sig til såtidspunktet. Brug derfor tabellen ovenfor til at vælge den rigtige sort.

    Kålbroktolerante sorter

    Der udbydes umiddelbart 4 kålbroktolerante sorter til denne sæson Alasco, DK Platinium, SY Alibaba og Crome. Sidstnævnte er ny i år og forhandles af DLF. Alasco har kun været med i værdiafprøvningen og sidste år i landsforsøgene. Alasco, som forhandles af DLG, gav det bedste udbytte af de kålbroktolerante sorter i 2018.

    De kålbroktolerante sorter virker ikke sanerende på kålbrok i marker med kraftige angreb, men opformerer heller ikke svampen. Alle sorter har forholdsvis kraftig vækst i efteråret, hvorfor vi ønsker at så dem til den sene side, så man samtidig minimerer smittepresset mest muligt ved køligere jordtemperaturer. Brug kun kålbroktolerante sorter, når det er yderst nødvendigt. Tilfør gerne kalk inden etablering, hvis reaktionstallet er for lavt.

    Lys bladplet

    Der findes ikke danske oplysninger om sorternes modtagelighed overfor lys bladplet. På AHDB’s hjemmeside, kan man finde data for modtagelighed for nogle af sorterne. (Lys bladplet = light leaf spot). Skalaen går fra 1-9, hvor 9 er bedste resistens. I år har vi fundet særlig meget lys bladplet i DK Exlibris, men ifølge firmaet er denne sort også udgået til kommende sæson.

    Bejdsning af vinterraps

    Det bliver fortsat ikke muligt at beskytte imod rapsjordlopper, da Miljøstyrelsen sidste år forbød bejdsning med pesticidgruppen neonicotinoider, også kendt som Cruiser eller Modesto 480 FS. Forbuddet er vedtaget i EU af hensyn til bierne, da man mener at kunne finde rester af aktivstoffet i honning. Derfor bliver det ekstra vigtigt at målrette eventuel bekæmpelse af rapsjordlopper, så snart rapsen begynder at spire frem.

    I stedet vil det meste udsæd være bejdset med Thiram imod svampesygdomme, og det har ingen effekt på skadedyr.

    Det nyere bejdsemiddel Lumiposa har efter vores vurdering ingen reel effekt på rapsjordlopper som først forventet, men er effektiv på kålfluelarven, der angriber rødderne i efteråret. Hvis vi sammenholder merprisen med den effekt, det har, kan vi ikke anbefale bejdsning med Lumiposa.

    Anbefaling til sortsvalg

    Til tidlig såning, kan vi anbefale Butterfly, LG Architect og INV1030, der alle har haft høje udbytter de sidste tre sæsoner i Landsforsøgene og med lav risiko for lejesæd (dog med forbehold for LG Architect), samt et højt olieindhold. Også de lidt ældre sorter som DK Exception og Hasting, der begge har skulpeopspringsgenetik, vil være fornuftige valg. DK Exception kan have tendens til lejesæd.

    De sorter, der er velegnet til middel og sen såning, præges af hybridsorter, der hurtigt vokser til i efteråret og starter tidligt i foråret. Sorten DK Exclaim har præsteret stabile udbytter de sidste 4 år, mens DK Expansion, Hitaly og Schiller de sidste to sæsoner har holdt et højt gennemsnit i Landsforsøgene. Alle de nævnte sorter har skulpeopspringsgenitik. I sorten Hitaly er der observeret en del lejesæd ved høst 2017.

    Nye og interessante sorter på markedet

    Smaragd kunne købes fra sidste sæson og er fortsat interessant. Den har præsteret et gns. på FHT 107 over de sidste to år i Landsforsøgene og har samtidig et højt olieindhold.

    Topscorerne i 2018 LG Artemis, RGT Guzzi, LG Aurelia og SY Iowa er spændende nyheder til kommende sæson, og bør nok kun udgøre en mindre del af rapsarealet, til vi har set, om udbytteniveauerne kan holdes over flere år. Som regel bliver der altid flere af forrige sæsons højdespringere, der udgår af forskellige årsager.

  10. Svampebekæmpelse under blomstring i vinterraps

    Kommentarer lukket til Svampebekæmpelse under blomstring i vinterraps

    Af Anders Sigersted (aos@centrovice.dk).

    Sats på en kørsel i vækststadium 65 med f.eks. 0,45 l pr. ha Orius Max 200 EW + 0,35 l pr. ha Amistar.

    Svampebekæmpelse i blomstringsfasen (st. 65), må fortsat betragtes som en forsikringssprøjtning, da vi ikke har nogle hjælpemidler til at afgøre behovet for bekæmpelse imod knoldbægersvamp, skulpesvamp og gråskimmel. I nogle marker kan der samtidig være behov for at bekæmpe angreb af lys bladplet. Hvis dette er tilfældet, vælges løsninger, som har effekt mod lys bladplet.

    Knoldbægersvamp er fortsat den vigtigste svampesygdom, men tidlige angreb af lys bladplet styrer middelvalget. Orius Max 200 EW, Folicur Xpert, Prosaro EC 250 og Propulse SE 250 er bedste midler mod lys bladplet og har samtidigt god effekt på øvrige sygdomme i rapsen.

    Både knoldbægersvamp, gråskimmel, skulpesvamp og lys bladplet fremmes af nedbør. Skulpesvamp og gråskimmel er i modsætning til knoldbægersvamp ikke afhængig af sædskiftet og blomstringens varighed. Skulpesvamp trives bedst ved høje temperaturer (17-25 grader), og gråskimmel er en svamp, som især angriber svækkede planter eller plantedele.

    Knoldbægersvamp fremmes af hyppig rapsdyrkning og kan overleve op til 8-10 år i jorden. Ved angreb af knoldbægersvamp er det en god idé at notere dette, da risikoen for evt. angreb er større, når der igen dyrkes raps i marken.

    Vækststadium 65 er tidligere end de fleste tror. På dette tidspunkt ser marken ret gul ud på afstand, men kigger man på planterne, er kun 50-60 % af blomsterne på hovedskuddene åbne.

    Det bedste bekæmpelsestidspunkt mod knoldbægersvamp er i st. 65. Der opnås samtidig god effekt mod nye angreb af gråskimmel og en god sideeffekt mod skulpesvamp. Det bedste tidspunkt, at bekæmpe skulpesvamp, er egentlig ved afblomstring, men her er effekten mod de øvrige svampesygdomme ringere. Bekæmpelse i vækststadium 65 er derfor et godt ”kompromis”.

    1 eller 2 behandlinger?

    Hver år diskuteres det, om det er en fordel at dele svampesprøjtningen under blomstring i to. Det afhænger af blomstringens varighed, nedbør og sædskifte. Effekten af en svampesprøjtning holder i ca. 2 uger.

    De nedfaldne kronblade, der ligger i bladhjørnerne, giver knoldbægersvampen den fugt, den behøver for at spire. Typisk ser man kronblade i bladhjørnerne over en ca. 4 ugers periode. For at virkningstiden rækker langt nok, kan der derfor være behov for 2 sprøjtninger.

    Der er løbende udført landsforsøg med to behandlinger under blomstring contra en enkelt behandling i st. 65. Kun i få forsøg, hvor der har været meget højt smittetryk af knoldbægersvamp, er der opnået et højere nettomerudbytte ved to behandlinger. Sidste år var usædvanlig tørt med lave svampeangreb og her opnåede man ingen nettomerudbytte for 2 behandlinger.

    Hvis det under blomstring er usædvanlig fugtigt, og man har dyrket hyppig raps i sædskiftet, kan der være behov for en supplerende behandling rettet mod knoldbægersvamp. Ved en delt behandling anvendes 70 % af normaldosis i st. 65 og 50 % af normaldosis ved den supplerende behandling.

    Økonomien i svampebehandling inkl. køreskade

    I de seneste års landsforsøg med svampesprøjtning i vinterraps under blomstring har ca. 75 % af forsøgene været rentable ved en rapspris på 280,- kr. pr. hkg, hvis man ikke medregner køreskade. Det gennemsnitlige bruttomerudbytte har været 2,7 hkg pr. ha. Køreskaden i vinterraps ved blomstring afhænger af bombredden, som det ses af tabellen nedenfor.

    Køreskade i vinterraps ved kørsel på forskellige tidspunkter og med forskellige bombredder og et udbytteniveau på 4.500 kg pr. ha. Opgørelsen er af ældre dato, derfor er større bombredder ikke medtaget. Selvkørende sprøjter har ofte en frihøjde, så der reelt ingen køreskade er.

    Eksempel på økonomi ved én svampesprøjtning

    Beregningen er foretaget ud fra ovenstående tal.

    Indtægt: 2,7 hkg raps x 270 kr. pr. hkg = 729,- kr. pr. ha.

    Udgift: Billigste pris for svampemiddel ca.180,- kr. pr. ha + køreskade ved 24 m 243,- kr. pr. ha + udbringningsomkostninger fra 80 kr. pr. ha ved egne maskiner, i alt = 503,- kr. pr. ha.

    Netto overskud pr. ha. i dette eksempel = 226,- kr. pr. ha.

    Middelvalg og løsningsforslag til svampesprøjtning i vinterraps

    Effekt af udvalgte svampemidler i raps.

    I nedenstående tabel ses en oversigt over godkendte midler til svampesprøjtning i vinterraps. Effekter på sygdomme, er hovedsalig baseret på udenlandske data. Har man tidlige angreb af lys bladplet, bør middelvalget tilpasses denne sygdom.

    Løsningsforslag

    Der er mange jævnbyrdige løsninger. Midlerne Pictor Active (Cantus + Comet Pro) og Amistar Gold (Amistar + difenoconazol) er de nyeste midler, ligesom Propulse (fluopyram + Proline) også er relativ ny i raps.

    I forsøgene har nettomerudbytterne med de tre midler ligget på niveau med Amistar + Orius Max 200 EW. De nye midler kan i princippet også anvendes i blandinger med nogle af de øvrige midler. F.eks. kan Amistar Gold anvendes i stedet for at blande med Amistar, og Propulse kan blandes med Amistar/Amistar Gold i forskelligt blandingsforhold. Der kan være flere relevante blandinger og flere blandinger undersøges pt. i landsforsøgene.

    Ikke alle midler er godkendt mod alle svampesygdomme. Det kan skyldes mindre god effekt eller mangel på forsøg med angreb, der kan belyse effekten.

    Orius Max 200 EW er identisk med Orius 200 EW, men sidstnævnte middel er afmeldt. Orius 200 EW må anvendes og opbevares indtil 11. august 2020.

    Vær opmærksom på triazolreglen, der  i raps begrænser brugen af midler med tebuconazol (Folicur Xpert, Mirador forte, Orius Max 200 EW, Prosaro) og difenoconazol (Amistar Gold). Husk også at medregne evt. forbrug af midler med tebuconazol i efteråret og husk, at efterårsanvendelse tæller hårdere end forårsanvendelse. Du kan se mere i vores ‘Aktuelle løsninger’.

    Sats på en enkelt behandling

    Vi anbefaler som udgangspunkt den billigste løsning med 0,45 l Orius + 0,35 l Amistar pr. ha eller 0,35 l Folicur Xpert + 0,35 l Amistar pr. ha. Disse midler er fortsat de bedste til prisen.

    Som der ses i tabellen bliver nogle af de nye midler for dyre, set i forhold til forsøgsresultaterne.

    Er der meget lys bladplet øges andelen Tebuconazol (Orius Max 200 EW).

    Løsninger til svampesprøjtning i vinterraps ved fuld blomst. Vores foretrukne løsninger er markeret med fed.

    Sprøjteteknik

    Ved svampesprøjtning er det vigtigt at få en god dækning af hele planten, hvilket med konventionel sprøjteteknik betyder langsom kørsel og 200-300 l vand pr. ha. Anvend f.eks. 260 l vand pr. ha med en 03 lavdrift/refleks/kompakt luftinjektionsdyse, 3,5 atm. og 6 km/t. eller 290 l vand med en 04 lavdrift/refleks/kompakt luftinjektionsdyse, 2,5 atm. og 6 km/t. Ved sprøjtning ønskes både dækning af kronblade, som ikke er faldet af, og kronblade der ligger på løvbladene.

    Desværre ser vi hvert år sprøjteskader i rapsen, så husk at rengøre marksprøjten.

     

     

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve