Søg

Søg efter medarbejder:

SOS

Archive

  1. Strategi for ukrudtsbekæmpelse i vintersæd

    Kommentarer lukket til Strategi for ukrudtsbekæmpelse i vintersæd

    Af Mads Munkegaard (mm@centrovice.dk).

    Strategien for ukrudtsbekæmpelse i vintersæd skal fastsættes ud fra to kriterier. Såtidspunkt og forekomst af ukrudtsarter, især græsukrudtsarter.

    Boxer

    I det forgangne år er der heldigvis ikke fundet Boxer i nogen af de officielle prøver fra frugt og grønt, men vi skal fortsat passe på. Boxer bør ikke anvendes, når det er over 15 grader. Kør gerne om aftenen eller natten, når jorden er fugtig og anvend dyser med min. 75 % og gerne 90 % afdriftsreduktion, kør langsomt og med bommen max. 50 cm over afgrøden. På Landmand.dk kan du se, om der er frugt- eller grøntsagsproducenter i nærheden.

    Ingen problemer med græsukrudt

    Hvis der ikke er problemer med græsukrudt, så kan du i de tidligt såede marker vælge en splitstrategi med ren DFF først.

    Er såtidspunktet fra 20. september og senere passer én sprøjtning med 1 l Boxer og 0,12 l DFF pr. ha ca. 10. oktober.

    Hvis du har problemer med græsukrudt

    Er der græsukrudt som ager-rævehale, rajgræs eller væselhale, må såningen aldrig foretages i begyndelsen af september. Jo senere man sår, jo mindre ukrudt spirer der frem, og jo bedre virker efterårsmidlerne.

    Ved problemer med ager-rævehale, væselhale eller rajgræs er det vigtigt, at Boxer kommer ud senest, når sprøjtesporene lige kan ses. Hvis det er for varmt til Boxer eller andet udsætter sprøjtningen, kan Boxer blandes med 0,5 – 0,75 l Atlantis OD eller 0,6 l Othello pr. ha. Løsningerne kan ikke bruges i vinterbyg, og i rug må der max. anvendes 0,45 l Atlantis OD pr. ha ! Udfordringen ved at bruge Atlantis OD eller Othello om efteråret er, at udvalget ved forårsopfølgningen i praksis reduceres til Broadway, så det er vigtigt, at den lykkes. Der skal derfor kontrolleres om græsukrudtet er spiret tilstrækkeligt frem inden behandlingen. Alternativt kan der køres særskilt med Atlantis OD eller Othello 14 dage efter Boxer-DFF.

    Ved moderate forekomster af rævehale anbefales én behandling med 1 l Boxer + 0,12 DFF + 0,2 l Topik EC pr. ha.

    I vinterbyg er Boxer den eneste mulighed for at bekæmpe de grove græsser i efteråret, og i foråret kan der kun følges op med en lille mængde Hussar Plus OD. Derfor bør vinterbyg undgås på arealer med massive græsukrudtsproblemer. Sås der vinterbyg, så er det vigtigt at få 2 l Boxer pr. ha ud senest når sprøjtesporene kan ses.

    Basisløsningerne

    Der er kommet et paradigmeskifte for basisløsningerne i vintersæd. De sidste mange år har basis været Boxer/Stomp-løsninger, men pga. afgifter og negative sideeffekter på omgivelserne er basis rykket over på DFF. DFF bruges dog i meget højere doseringer, end man før var vant til. DFF har effekt på 2-kimbladet ukrudt samt enårig rapgræs, når doseringen er 0,12 l pr. ha og højere. DFF har en god jordvirkning, selvom jordtemperaturen er høj, men den har stort set kun bladeffekt på ukrudt på kimbladstadiet, undtagen ager-stedmoder, så der skal køres tidligt – gerne på sort jord. Den maksimale dosering af DFF på sort jord er 0,12 l pr. ha og 0,15 l pr. ha, hvis man har kopiproduktet Legacy 500 SC.

    For at mindske risikoen for skade på afgrøden, så bør behandling med DFF i rug og vinterbyg udføres inden fremspiring, dog kan der anvendes op til 0,05 l DFF pr. ha efter fremspiring. I hvede er anvendelse på sort jord også glimrende, men dog ikke et krav. Her må der fra hvedens st. 13 (tre blade) anvendes helt op til 0,24 l DFF pr. ha, men 0,15-0,20 l pr. ha passer godt de fleste steder. Virkningen overfor vindaks eller andre græsser er dog for lav, så her skal der suppleres med 1 l Boxer pr. ha. Er der ikke græsukrudt i marken, kan en god sprøjtning med DFF gøre det ud for efterårets ukrudtssprøjtning. Det er en billig løsning!

    DFF er også basis i det nye efterårsmiddel ”Mateno Duo 600 SC”, som er en blanding af ”DFF” og ”Fenix”. Der må i hvede anvendes op til 0,7 l pr. ha, men ofte er 0,5 l passende. I den halve liter Mateno Duo er der, hvad der svarer til 0,1 l DFF pr. ha. I forhold til ren DFF har Mateno Duo øget effekt på vindaks, valmue, kornblomst og ikke mindst spildraps. Den maksimale dosering i rug og vinterbyg er 0,35 l pr. ha, hvor firmaet fraråder at blande Mateno Duo med Boxer pga. risiko for afgrødeskade.

    Gå altid markerne igennem flere gange i oktober og se om der evt. skal følges op imod bladlus eller ukrudt. Der kan nogen gange spire spildraps frem over en lang periode. Kommer der mange, bør de bekæmpes allerede i efteråret med 4 g Express 50 SX pr. ha eller 3 g Nuance WG pr. ha.  De er enormt effektive overfor spildraps, men de giver begrænsninger på udvalget af midler til forårsopfølgningen. Der kan dog om foråret stadig vælges Starane XL, Zypar, Broadway m.fl.

  2. Sortsforsøg vinterhvede – næsten endelige resultater

    Kommentarer lukket til Sortsforsøg vinterhvede – næsten endelige resultater

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Der er nu resultater fra 10 sortsforsøg med vinterhvede i Landsforsøgene. Selvom det ikke er de endelige resultater, så er vi tæt på.

    Kilde: Sortinfo.dk.

     

    Du kan læse mere om sorternes modtagelighed for sygdomme i artiklen ’Sortsforsøg vinterhvede – foreløbige resultater’ i AfgrødeNyt nr. 33.

     

     

  3. Etablering af vintersæd

    Kommentarer lukket til Etablering af vintersæd

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Hvis du overvejer at så vinterhveden tidligt, så skal du afveje, hvilke fordele og ulemper, der vejer mest på dine marker.

    Ulemper:

    • Ca. dobbelt så meget græsukrudt spirer frem 6. september som 20. september. Så tidlig såning skal ikke ske i marker med agerrævehale, væselhale eller italiensk rajgræs.
    • Større risiko for havrerødsot.
    • Større risiko for goldfodsyge og knækkefodsyge.
    • Større risiko for lejesæd.
    • I nogle år større risiko for sneskimmel.

    Fordele:

    • Potentielt større udbytte pga. bedre etablering og større rodudvikling.
    • Bedre mulighed for godt såbed.
    • Lavere udsædsmængder.
    • Bedre udnyttelse af maskinkapacitet.

    Når det er sagt, så er det vigtigt at have fokus på at såbedet er i orden – en god etablering af vintersæden lægger grunden for et godt udbytte.

    Vejledende plantetal

    De anbefalede plantetal finder du i tabellen herunder. Samme tabel finder du på vores hjemmeside under landbrug/planteavlsrådgivning/værktøjer. Her kan du også se en tabel, hvor du direkte kan finde udsædsmængden i kg pr. ha ved forskellige TKV og plantetal.

    Retningsgivende plantetal pr. kvadratmeter.

    Det er vigtigt at regne på udsædsmængden i år, da der er stor variation i TKV.

    Vinterhvede

    Vinterhvede skal sås i 3-4 cm dybde. Den korrekte sådybde har stor betydning for udbyttet. Både for øverlig og for dyb såning kan give udbyttetab. Hvis der er erfaring for snegleangreb, er det vigtigt ikke at placere kernerne for øverligt.

    Vinterhvede kan sås i hele perioden fra d. 1. september til d. 15. oktober. Hvis du overvejer at så tidligt, så skal du overveje fordele og ulemper som listet ovenfor. Vælger du at så tidligt, så er det vigtigt, at du vælger en sort, der er velegnet til tidlig såning. Hvis du har problemer med græsukrudt, så anbefaler vi ikke såning i første halvdel af september. Generelt anbefaler vi at så vinterhvede mellem d. 15. og 25. september.

    Det er vigtigt at tilpasse plantetallet til såtidspunktet. Det anbefalede plantetal i vinterhvede ligger på omkring 200 planter pr. kvadratmeter ved såning omkring 1. september stigende til 400 planter ved såning omkring 1. oktober, altså stiger plantetallet med omkring 6 planter pr. dag efter 1. september.

    Hvis du vælger at så hveden tidligt, så er det vigtigt at vælge en sort, der er egnet. SEGES grupperer sorterne som følger:

    • Velegnede til tidlig såning: Creator, Graham.
    • Egnede til tidlig såning: Benchmark, Elixer, Informer, Kalmar, Kvium, KWS Scimitar, Ohio, Sheriff og Torp.
    • Mindre egnet til tidlig såning: KWS Zyatt, Drachmann,
    • Ikke egnede til tidlig såning: KWS Lili, KWS Extase.

    Ved tidlig såning fremmer lejesæd, derfor skal du være særlig opmærksom ved tidlig såning af specielt Kvium, men også Elixer og Informer. De 3 sorter er blandt de mindst stråstive.

    Ønsker du at så sent, er de kraftigt voksende sorter KWS Extase og Drachman oplagte, hvorimod langsomt udviklende sorter som Graham og Sheriff bør undgås.

     

    Vinterrug

    Vinterrug kan sås fra 1. september til først i oktober. Langt de fleste dyrker hybridrug, og her anbefaler vi at så fra 1. – 15. september pga. den dyrere udsæd. Tommelfingerreglen siger, at der skal sigtes mod 150 planter pr. kvadratmeter 1. september – for hver dag der sås senere tillægges 2 planter pr. m2.

    Hybridrug sælges i sække med 12 units af hver 1.000.000 frø. Vægten står på posen.

    Dvs. at hvis der sås i et godt såbed 1. september, hvor vi regner med 150 planter pr. kvadratmeter og 95 % fremspiring, så skal der sås 1,6 unit pr. ha. Såning 15. september med 180 planter pr. kvadratmeter og 95 % fremspiring giver 1,9 units pr. ha. Ved en TKV på 35 vil 1,6 unit svare til 56 kg udsæd pr. ha.

    Her er der taget højde for, at antallet af kerner i en unit typisk er opgjort som antal spiredygtige kerner. Der er derfor taget højde for laboratoriespiringen og lagt flere kerner i sækken.

    Pas på ikke at så rugen for dybt, så busker den sig ikke lige så godt. Optimal sådybde er 2 cm, men kernerne skal selvfølgelig lægges i fugtig jord.

    Vinterbyg

    Tidlig såning af vinterbyg må kraftigt frarådes, hvor agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem, samt hvor der generelt er meget græsukrudt. Dels giver tidligere såning en større fremspiring af græsukrudt, dels så har vi meget få græsukrudtsmidler at anvende i efteråret og ingen i foråret. Vær også opmærksom på at tidlig såning af hybridsorter med meget lav udsædsmængde giver mere plads til ukrudtet. Til gengæld har hybridsorterne en god konkurrenceevne, hvilket tæller den modsatte vej.

    Vinterbyg er den af vintersædsarterne, der egner sig dårligst til tidlig såning. Såning før 7. september kan generelt ikke anbefales. Såning midt i september giver normalt større udbytte.

    Hybrid vinterbyg

    Hybrid vinterbyg egner sig til tidlig såning, men den tidlige såning fremmes mest af ønsket om at spare på udsæden, da hybridsorterne er ca. dobbelt så dyre pr. kg udsæd i forhold til linjesorterne.

    Det er især vigtigt at tilpasse udsædsmængden af hybridvinterbyg i forhold til såtid, da forsøg har vist, at der blev opnået et lidt større nettoudbytte ved en udsædsmængde på 130 planter pr. kvadratmeter end 220 planter pr. kvadratmeter ved tidlig såtid først i september.

    Bliver plantetætheden for stor, og det gælder også for linjesorterne, i forhold til såtid, vil vinterbyggen vokse kraftigt. Planterne presser hinanden opad, hvilket øger risikoen for udvintring, manganmangel og angreb af svampesygdommene trådkølle og sneskimmel samt risiko for lejesæd. En tidligt sået plantebestand af passende tæthed fremmer derimod buskningen og udviklingen af en krybende vækst, som giver planterne bedre forudsætninger for at klare sig gennem vinteren.

    Hybridvinterbyg sås i 2,5-3,5 cm dybde, for at fremme buskning

    Konventionelt vinterbyg

    Vi anbefaler, at konventionel vinterbyg bliver sået midt i september (15. – 20. september) med en sådybde på 3-4 cm. Sørg for et godt såbed, hvor alle kerner bliver dækket.

     

     

     

     

     

     

  4. Sortsforsøg vinterhvede – foreløbige resultater

    Kommentarer lukket til Sortsforsøg vinterhvede – foreløbige resultater

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Der er foreløbig kun kommet resultater fra 4 forsøg i Landsforsøgene, som vi bringer her.

    Kilde: Sortinfo.dk.

    Svampebekæmpelse har givet store merudbytter i 2019. Der er dog to sorter, der skiller sig ud ved at være markant sundere. Det er Informer og Ohio. I nedenstående tabel ses dækning af Septoria, gulrust og brunrust i observationsparcellerne i 2019.

     

    Som det ses, og som vi også tidligere har skrevet, så er der desværre flere af vores store sorter, som er blevet mere modtagelige for gulrust. Det gælder specielt Benchmark, hvor svampebekæmpelse har hævet udbyttet med 45,9 hkg pr. ha svarende til godt 40 %, som det ses af ovenstående tabel.

    Gulrust er ikke svær at bekæmpe, hvis der gribes ind rettidigt og med relevant middel og dosering, men en meget modtagelig sort vil typisk kræve en ekstra svampebekæmpelse eller to. Kommer der en periode med dårligt sprøjtevejr, kan det betyde en betydende udbyttenedgang, hvis der er kraftige angreb af gulrust.

    Observationsparceller 2019 – 17 lokaliteter (Tystofte.dk).

    Du kan se sorternes forekomst af sygdomme og deres lejesædskarakter i 2018 i artiklen ’Sortsvalg vinterhvede’ i AfgrødeNyt uge 22.

     

     

  5. Skal hvedeudsæden bejdses mod goldfodsyge?

    Kommentarer lukket til Skal hvedeudsæden bejdses mod goldfodsyge?

    Af Michael Wang Lønbæk (mwl@centrovice.dk).

    Det bliver igen i 2019 muligt at købe nogle af hvedesorterne bejdset med Latitude, der har en rimelig effekt på goldfodsyge.

    Goldfodsyge kan især forekomme i 2. og 3. års hvede og ved tidlig såning. Den kan dog også forekomme i hvede sået efter dyrkning af andre kornarter i flere år. Angreb er værst på mildere jordtyper og optræder især i år med store nedbørsunderskud, hvor angrebne planter får korte og mørke rødder. Derved vil angrebne planter blive tvangsmodnet og kernerne bliver små og skrumpne.

    Goldfodsyge kan begrænses ved at så udsatte marker til sidst, og gerne efter den 20/9. Er dette ikke muligt, fordi man frygter ikke at kunne færdes sent i fugtige år, kan man anvende udsæd bejdset med Latitude. Danish Agro tilbyder sorten Torp med Latitudebejdsning, og DLG sorterne Benchmark, Sheriff og Kvium.

    Bejdsningen må kun ske i udlandet, og derfor er der en relativ høj merpris for Latitude på 180 – 200 kr/hkg. Det vil med en udsædsmængde på 180 kg/ha give en merpris på ca. 340 kr/ha. Ved en kornpris på 120 kr/hkg, vil det kræve et merudbytte på over 2,80 hkg/ha, før der er en fortjeneste ved bejdsningen. I forsøg har der været nettomerudbytter op til 11 hkg/ha, men der er også en del forsøg med negative nettomerudbytter.

    Man har derfor fra Seges udarbejdet nedensående skema, hvor man har anført sandsynligheden for at opnå et goldfodsyge-indeks over 20, og derved har størst behov for bejdsning med Latitude.

    Som det fremgår, er der størst chance for positive nettomerudbytter på mildere jordtyper og ved tidlig såning.

    Risiko-vurderingsskema for bejdsebehov mod goldfodsyge i 2. og 3. års vinterhvede.

     

     

     

     

     

  6. Egen udsæd af vintersæd

    Kommentarer lukket til Egen udsæd af vintersæd

    Af Michael Wang Lønbæk (mwl@centrovice.dk).

    Nogle synes, at prisen for certificeret udsæd er relativ høj, eller oplever, at prisen ikke kan oplyses på tidspunktet for bestilling af såsæden. Derfor kan det på nogle ejendomme være relevant at overveje brug af egen udsæd. Det er dog ikke muligt at lave egen udsæd af hybridsorter.

    Hvis man vil anvende egen udsæd af vintersæd, er der en række forhold, som skal være overholdt:

    Egne marker

    • Der må kun anvendes egen udsæd fra korn dyrket på egne marker, og udsæden må ikke sælges til andre.

    Rene marker

    • Det er vigtigt at vælge et område i marken, hvor der ikke findes iblanding af andre kornarter eller ukrudt. Findes der f.eks. rug i vinterhvede, kan dette let afluges, mens det er sværere at finde vinter- eller vårbyg i vinterhvede. Der bør heller ikke være ukrudt, der ikke kan frarenses. Vi har set marker, hvor der tydeligt var spredt forekomst af gold hejre i hele marken. Dette var sået ud ved anvendelse af egen udsæd.
    • Husk, at korn der skal anvendes til udsæd, ikke må nedvisnes ned glyphosatmidler, da det kan påvirke spireevnen.
    • Anvend altid kun marker udsået med certificeret udsæd til produktion af egen udsæd. Forbered efteråret 2020 ved at indkøbe en mindre mængde certificeret udsæd af én eller flere gode, sunde sorter.

    Høst og opbevaring

    • Marken med udsæd høstes på det optimale tidspunkt med en rengjort mejetærsker, og varen nedtørres straks i en fugtig høst. Er det meget varmt på høsttidspunktet, kan det også være nødvendigt at belufte kornet for at undgå kraftig varmedannelse.

    Rensning

    • For at få en mere ensartet fremspiring, kan det være formålstjenligt at rense små, skrumpne eller knækkede kerner fra. Ældre forsøg i vinterhvede har givet merudbytter på 3–5 hkg pr. ha for at rense kornet, og hæve tusindkornsvægten fra 33 til 42.

    Spireevne og bejdsebehov

    • Spirevnen kan med fordel tjekkes, og det er især vigtigt i år med en sen og fugtig høst.
    • Bejdsebehovet kan ligeledes tjekkes ved at indsende en prøve til et laboratorium, f.eks. kan der indsendes en gennemsnitsprøve på 1 kg til OK-laboratorium, Ærøvej 1E, 8800 Viborg. Bejdsning bør kun undlades, hvis der ikke findes betydende angreb af udsædsbårne svampe. Den vigtigste sygdom i vinterhvede er stinkbrand, men også Fusarium og brunplet kan især under fugtige forhold være et problem. I vinterbyg er bygstribesyge og nøgen bygbrand de hyppigst forekommende sygdomme. En analyse for ovennævnte koster ca. 500 kr. pr. prøve. Dog koster en analyse i vinterbyg ca. 900 kr., hvis der også skal analyseres for nøgen bygbrand.

    Bejdsning

    • Alle bejdsemidler er flydende, og kan kun ske i mobile bejdseanlæg. Gl. Buurholt, tlf. 96459199, har flere mobile anlæg, og tilbyder rensning for 30 – 60 kr. pr. hkg afhængig af mængde og tidsforbrug på stedet. Bejdsning incl. bejdsemiddel koster typisk 20-30 kr. pr. hkg.

    Forædlerafgift

    • Anvendelse af egen udsæd kræver indbetaling af forædlerafgift til Danske Sortsejere. Afgiften varierer fra sort til sort, men ligger typisk på 50-55 kr. pr. hkg.

    Eksempel på økonomien ved at fremstille udsæd til 100 ha.

     

     

     

     

  7. Sortsvalg vinterhvede

    Kommentarer lukket til Sortsvalg vinterhvede

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Der er et stort udvalg af gode vinterhvedesorter, hvor vi fremhæver følgende sorter:

    • Informer: Meget sund sort med fint udbytter, der er på brødlisten.
    • Kvium: Sund sort med højt udbytte, men med blødt strå. Egner sig til tidlig såning.
    • KWS Extase: Sund sort, der både er på brødlisten og har et højt udbytte. Egner sig til sen såning.
    • Ohio: Meget sund sort og med et fint udbytte. Den har et langt, men stift strå. Egner sig til tidlig såning.
    • Graham: Fint udbytte, men modtagelig for Septoria. Egner sig til tidlig såning.

    I tabellen har vi samlet nogle af de vigtigste egenskaber for sorterne, og hvem der udbyder dem.

     

    Udbytte, sygdomme og dyrkningsegenskaber er fra sortinfo.dk. VA: Vestjyllands Andel, DLA: Danish Agro, HK: Hornsyld Købmandsgård.

     

    Det er vigtigt, at sorterne har en god sundhed, og her kan kolonnen ‘merudbytte ved svampebekæmpelse’ være en god rettesnor. Jo lavere merudbyttet er, jo sundere er sorten, I 2018 har Ohio, KWS Scimitar, Informer og Chevignon ikke kunne betale for svampebekæmpelse.

    Gulrust har angrebet flere sorter i år end angrebsgraden i 2018 har givet anledning til at forvente. Sorterne Benchmark og Drachmann har været hårdt angrebet af gulrust i en række ubehandlede marker. Ligeledes har vi set en del, men knap så udbredte angreb, i Sheriff, Kalmar og KWS Zyatt i år. De tidligt såede marker har været hårdest angrebet. I alle sorter har det været muligt at have gulrusten under kontrol, hvis der er sat ind med en tidlig, rettidig svampesprøjtning.

    I tabellen har vi under kolonnen ’dyrkning’ bl.a. skrevet om en sort egner sig til tidlig såning. Generelt anbefaler vi ikke tidlig såning af vinterhvede, hvor der er græsukrudt. Tidlig såning fremmer også risikoen for havrerødsot, goldfodsyge, knækkeforsyge og lejesæd. Til gengæld fremmer den tidlige såning rodudviklingen og giver potentiale for et godt udbytte.

    Vælger du en brødhvedesort, kan der opnås ekstra gødningskvote, hvis du indgår en kontrakt med et grovvarefirma, og hvis du i 2018 eller 2019 har solgt et parti, der kan overholde brødhvedekravene.

     

     

     

  8. Skadedyr i korn

    Kommentarer lukket til Skadedyr i korn

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Det har ikke været det store år for skadedyr endnu. Kulde og blæst har gjort deres, og indtil nu har vi kun fundet ganske få bladlus i kornet, og for nogle uger siden den voksne kornbladbille, som ikke skal bekæmpes.

    Bladlus

    I hvede sidder bladlusene typisk i akset, mens de i byg og havre sidder i bunden af afgrøden. Derfor skal sprøjteteknikken ved en eventuel bekæmpelse tage højde for det. I vårsæd køres langsomt med store dråber og højt tryk f.eks. 025 lavdrift/refleks/kompakt luftinjektionsdyse, 3 bar, 6 km/t og 200 liter vand eller 03 lavdrift/refleks/kompakt luftinjektionsdyse, 2,5 bar, 6,6 km/t og 200 liter vand. Sprøjtes på fugtige planter, kan vandmængden reduceres.

    Skadetærsklen for bladlus i vintersæd og vårsæd.

    I vinterbyg og rug er der aldrig behov for at bekæmpe bladlus.

    Kornbladbiller

    For nogle uger siden så vi mange kornbladbiller i vårsæden, samt gnav og æg af dem. De voksne biller skal ikke bekæmpes, men det skal larverne, hvis der er flere end 0,5 – 1 larve pr. strå. Æg og larver er ret sårbare overfor regn og kulde, så det kan være derfor, at vi endnu ikke har set larver i nærheden af skadetærsklen.

    Hvedegalmyg

    Det er sjældent, at vi ser betydende angreb af hvedegalmyg, men det gjorde vi nogle få steder sidste år. Derfor har vi i år sat et par hvedegalmygfælder op i det Sydfynske samtidig med, at vi følger de øvrige lokaliteter i registreringsnettet.

    Bekæmpelse er kun aktuel fra begyndende skridning til begyndende blomstring. Efter blomstringen er begyndt, danner planten nogle organiske syrer, som får larverne til at stoppe deres angreb. Det betyder, at så snart støvknapperne hænger ud af akset, så er der ikke længere grund til at bekæmpe hvedegalmyg. Sheriff og Kalmar samt de nye sorter LG Skyscraper, KWS Firefly og RGT Univers er resistente.

    Fugtig jord op til skridning fremmer klækning af hvedegalmyggen. Flest hvedegalmyg flyver og lægger æg i hveden, når det er ‘grill-vejr’ dvs. på stille, lune aftener. Er der mange, kan de nogen gange ses som en orange ‘sky’ over hveden, hvis man sætter sig på hug.

    Bygfluer

    I dette forår har vi set planter i næsten alle vintersædsmarker, der var angrebet af bygfluer. Der er derfor god grund til at holde øje med den næste generation, der flyver her i slutningen af maj og angriber specielt sent sået vårhvede, men også – som navnet siger – vårbyg.

    Vi har opsat fælder 3 steder på Fyn og holder også øje med andre fælder i registreringsnettet.

     

    Voksen bygflue og æg (Foto: Michael Erlang-Nielsen, Djursland Landboforening).

    Fritfluer

    Der bruges en temperatursum til at beregne tidspunktet for, hvornår fritfluerne flyver, men den kan ikke bruges til at forudsige angrebsstyrken. Vi så dog mange angreb i vintersæden – specielt i rug – i efteråret, så der er en risiko for betydende angreb i sent såede havremarker. Ud fra temperatursummen flyver fritfluerne de næste 2-3 uger, men de kan kun angribe havre i 1½-2 bladstadiet, Altså er det kun relevant at overveje bekæmpelse, hvis havren er sået sent.

    Bekæmpelse

    Du skal være opmærksom på sprøjtefrister og maks. antal behandlinger, som du kan se af nedenstående tabel.

    Du kan se vores anbefalinger under ’Aktuelle løsninger’.

     

  9. Svampebekæmpelse i vinterhvede

    Kommentarer lukket til Svampebekæmpelse i vinterhvede

    Af Lars Bønløkke (lfb@centrovice).

    Vinterhveden har fart på. Der er stor spredning i, hvor langt den er kommet – vi ser alt fra st. 32 (2 knæ) til fanebladet på vej (st. 37) – men i alle markerne skal der holdes øje med svampesygdommene.

    Du bør kigge på både vækststadie, skadetærskler og sorternes modtagelighed, når du skal træffe en beslutning om en eventuel svampebekæmpelse, så her vil vi gennemgå de relevante sygdomme. Husk at fra st. 32 (2 knæ) er det kun de 3 øverste blade, du skal kigge på, når procent angrebne planter bedømmes.

    Septoria

    Det er næsten altid rentabelt at bekæmpe Septoria ved en akssprøjtning, men den nødvendige dosering varierer. Akssprøjtningen deler vi oftest i 2 – én når fanebladet er fuldt udviklet og én 2-3 uger senere

    Behovet for at bekæmpe Septoria følges fra st. 32 (2 knæ). I dette vækststadium er tredje øverste blad ved at komme frem og kan derfor smittes med Septoria. Det er derfor vigtigt at anvende midler med god effekt mod Septoria fra dette vækststadium, også selv om meldug eller rust udløser en bekæmpelse. Der går ca. 3 uger, fra smitten med Septoria er sket (nedbør), og indtil symptomerne ses.

    I de modtagelige sorter udløser 4-6 dage med nedbør fra st. 32 (2 knæ) en bekæmpelse af Septoria. I de middel modtagelige sorter, starter optællingen af nedbør først i st. 37 (spidsen af fanebladet synligt), og en bekæmpelse anbefales tidligst i st. 39 (fanebladet udviklet).

    I st. 45-59 (begyndende skridning til fuldt gennemskredet) udløses også en behandling, hvis mere end 10 % af planterne har angreb på 3. øverste blad.

    Bekæmpelse af Septoria er senest aktuel i st. 71 (kerneindhold vandagtigt, de første kerner har nået halv størrelse).

    Hvedebladplet

    Hvedebladplet, også kaldet DTR, er først og fremmest et problem på arealer, hvor omsætningen af planterester går langsomt, og der dyrkes hvede efter hvede. Smitten sker fra planterester fra hveden året før og kan derfra overføres til de sunde planter. I visse år kan angreb også optræde senere i sæsonen på grund af smitte fra omkringliggende marker.

    Under varme og fugtige forhold spredes svampen meget hurtigt. Der går kun 4-6 dage fra smitte til der er en 1-2 mm brun plet med gul zone udenom på bladet.

    Gulrust

    Gulrust er den mest tabsgivende sygdom og bekæmpes i modtagelige sorter ved konstateret angreb i marken eller i området. Som det fremgår af tabellen er nogle sorter mere modtagelige end andre. Vi kan dog ikke stole på, at sorter ikke angribes på trods af lav modtagelighed, da der meget hurtigt kommer nye smitteracer. I år ser vi meget rust i Benchmark og Kalmar, og desværre også en del i Sheriff, hvilket betyder en tidlig bekæmpelse i disse sorter. Det anbefales derfor at planlægge en fast strategi mod gulrust i disse sorter.

    Sorternes modtagelighed

    I tabellen ses de mest udbredte hvedesorters modtagelighed over for ovennævnte svampesygdomme.

    De mest udbredte hvedesorters modtagelighed over for svampesygdomme. Dækningsgrad i Landsforsøgene 2018 (www.Sortinfo.dk).

     

    Aksfusarium

    Det er kun nødvendigt at bekæmpe aksfusarium under visse betingelser og i et begrænset antal marker. Nedbør omkring blomstring, store mængder halmrester og hvede eller majs som forfrugt samt sort er de vigtigste parametre, når behovet for at bekæmpe aksfusarium fastlægges.

    Bekæmpelse af aksfusarium foretages for at reducere indholdet af fusariumtoksiner i kornet. Angrebene af aksfusarium er i Danmark kun i relativ få tilfælde så kraftige, at der er tale om udbyttetab. Et lavere toksinindhold kan kun værdisættes ved dyrkning af hvede til opfodring af egne grise eller ved dyrkning af brødhvede.

    Problemet er, at grise er følsomme over for høje toksinniveauer, og i EU er der fastsat grænseværdier for korn til human ernæring, blandt andet brødhvede. Ved salg af brødhvede skal toksin-indholdet ligge under de vejledende grænseværdier. I foderkorn er der i dag kun såkaldte vejledende grænseværdier i EU.

    For at sprøjtning skal have en rimelig effekt, skal den udføres i løbet af de ca. 8 dage, hvor hveden blomstrer. Det er derfor nødvendigt at udføre en delt aksbeskyttelse, hvor sidste behandling trækkes til under blomstringen i st. 65. Hvis der bliver for langt mellem de to behandlinger, må der i stedet udføres en ekstra behandling under blomstringen. Vær opmærksom på, at småaksene er afblomstrede, når støvknapperne hænger ud.

    Proline EC 250, Prosaro EC 250, Propulse SE 250, Proline Xpert, der alle indeholder aktivstoffet prothioconazol, er de eneste midler, som har effekt på aksfusarium, det er derfor vigtigt at anvende midler som indeholder dette til bekæmpelse.

    Løsningsforslag

    Under ’Aktuelle løsninger’ bringer vi hver uge vores løsningsforslag. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at justere sprøjteplanen i markplanen. Har du midler på lager, kan du se deres effekt på de enkelte sygdomme i artiklen ‘Relativ virkning af svampemidler til korn’’ i afgrødeNyt nr. 18.

    Vi anbefaler at anvende triazoler maks. 3 gange og maks. anvende det samme triazol 2 gange. Triazoler er midler som indeholder et aktivstof der ender på -azol. (se tabel over midler)

    Er du i tvivl om en sygdom i kornet eller dosering, så er du altid velkommen til at kontakte din planteavlskonsulent for spørgsmål eller et besøg.

     

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve