Søg

Søg efter medarbejder:

SOS

Archive

  1. Skadedyr i korn

    Kommentarer lukket til Skadedyr i korn

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Det har ikke været det store år for skadedyr endnu. Kulde og blæst har gjort deres, og indtil nu har vi kun fundet ganske få bladlus i kornet, og for nogle uger siden den voksne kornbladbille, som ikke skal bekæmpes.

    Bladlus

    I hvede sidder bladlusene typisk i akset, mens de i byg og havre sidder i bunden af afgrøden. Derfor skal sprøjteteknikken ved en eventuel bekæmpelse tage højde for det. I vårsæd køres langsomt med store dråber og højt tryk f.eks. 025 lavdrift/refleks/kompakt luftinjektionsdyse, 3 bar, 6 km/t og 200 liter vand eller 03 lavdrift/refleks/kompakt luftinjektionsdyse, 2,5 bar, 6,6 km/t og 200 liter vand. Sprøjtes på fugtige planter, kan vandmængden reduceres.

    Skadetærsklen for bladlus i vintersæd og vårsæd.

    I vinterbyg og rug er der aldrig behov for at bekæmpe bladlus.

    Kornbladbiller

    For nogle uger siden så vi mange kornbladbiller i vårsæden, samt gnav og æg af dem. De voksne biller skal ikke bekæmpes, men det skal larverne, hvis der er flere end 0,5 – 1 larve pr. strå. Æg og larver er ret sårbare overfor regn og kulde, så det kan være derfor, at vi endnu ikke har set larver i nærheden af skadetærsklen.

    Hvedegalmyg

    Det er sjældent, at vi ser betydende angreb af hvedegalmyg, men det gjorde vi nogle få steder sidste år. Derfor har vi i år sat et par hvedegalmygfælder op i det Sydfynske samtidig med, at vi følger de øvrige lokaliteter i registreringsnettet.

    Bekæmpelse er kun aktuel fra begyndende skridning til begyndende blomstring. Efter blomstringen er begyndt, danner planten nogle organiske syrer, som får larverne til at stoppe deres angreb. Det betyder, at så snart støvknapperne hænger ud af akset, så er der ikke længere grund til at bekæmpe hvedegalmyg. Sheriff og Kalmar samt de nye sorter LG Skyscraper, KWS Firefly og RGT Univers er resistente.

    Fugtig jord op til skridning fremmer klækning af hvedegalmyggen. Flest hvedegalmyg flyver og lægger æg i hveden, når det er ‘grill-vejr’ dvs. på stille, lune aftener. Er der mange, kan de nogen gange ses som en orange ‘sky’ over hveden, hvis man sætter sig på hug.

    Bygfluer

    I dette forår har vi set planter i næsten alle vintersædsmarker, der var angrebet af bygfluer. Der er derfor god grund til at holde øje med den næste generation, der flyver her i slutningen af maj og angriber specielt sent sået vårhvede, men også – som navnet siger – vårbyg.

    Vi har opsat fælder 3 steder på Fyn og holder også øje med andre fælder i registreringsnettet.

     

    Voksen bygflue og æg (Foto: Michael Erlang-Nielsen, Djursland Landboforening).

    Fritfluer

    Der bruges en temperatursum til at beregne tidspunktet for, hvornår fritfluerne flyver, men den kan ikke bruges til at forudsige angrebsstyrken. Vi så dog mange angreb i vintersæden – specielt i rug – i efteråret, så der er en risiko for betydende angreb i sent såede havremarker. Ud fra temperatursummen flyver fritfluerne de næste 2-3 uger, men de kan kun angribe havre i 1½-2 bladstadiet, Altså er det kun relevant at overveje bekæmpelse, hvis havren er sået sent.

    Bekæmpelse

    Du skal være opmærksom på sprøjtefrister og maks. antal behandlinger, som du kan se af nedenstående tabel.

    Du kan se vores anbefalinger under ’Aktuelle løsninger’.

     

  2. Svampebekæmpelse i vårbyg

    Kommentarer lukket til Svampebekæmpelse i vårbyg

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    De vårbygsorter, vi dyrker i år, får ikke meldug. Derfor er det bygrust, bygbladplet, skoldplet og ramularia, der kan være relevante at bekæmpe. I det følgende vil jeg gennemgå de fire sygdomme, og hvornår en eventuel bekæmpelse er aktuel.

    Der er forskel på sorternes modtagelighed, som det ses af tabellen. Af tabellen ses det også, at bruttomerudbyttet – altså hvor udgiften til midlet og kørslen ikke er trukket fra – har ligget på 3,4 – 6 hkg pr. ha som gennemsnit i 2016-18. I de sundeste sorter har en svampesprøjtning derfor kun givet et begrænset nettomerudbytte.

    De mest udbredte vårbygsorters modtagelighed over for svampesygdomme (www.sortInfo.dk).

    Bygrust

    Bygrust ses som små orange-brune pustler, der ligger som ’et drys kanel’ på bladene og kan skrabes af med en negl.

     

    Bygrust fremmes af varmt og fugtigt vejr og har den største sporeproduktion ved 20 grader. Ved denne temperatur er inkubationstiden, altså den tid der går fra smitte til udbrud af sygdommen kun 8 dage, mens den er dobbelt så lang ved 10 grader. Sporerne spredes med vinden.

    Alle sorterne i tabellen er modtagelige og bygrust skal bekæmpes ved over 10 % angrebne planter fra begyndende strækning af hovedskud (st. 30).

    Bygbladplet

    Bygbladplet findes i både en net – og en pletversion.

    Bygbladplet fremmes af forfrugt byg og pløjefri dyrkning, fordi den spredes med strå- og halmrester. Fugtigt vejr og 12-18 grader giver optimale betingelser for svampen.

    Bygbladplet bekæmpes i meget modtagelige sorter (Laurikka, Crossway) fra st. 30 (begyndende strækning af hovedskud) til st. 50 (begyndende skridning) ved over 10 % angrebne planter. Fra st. 50 til st. 65 (blomstring halvvejs) bekæmpes bygbladplet ved over 25 % angrebne planter.

    I de øvrige modtagelige sorter bekæmpes bygbladplet i st. 30-31 ved over 50 % angrebne planter og herefter ved over 25 % angrebne planter indtil st. 60 (begyndende blomstring).

    Skoldplet

    Skoldplet ligner som navnet siger en skoldet plet med en mørk kant, hvor midten først er grøn-grå for derefter at blive gul-grå.

    Skoldplet fremmes ligesom bygbladplet af forfrugt byg og pløjefri dyrkning. Den kan danne sporer og altså smitte allerede fra 5 grader, men 15-20 grader er optimalt. Den fremmes af vådt vejr og er kun 10 dage om at smitte ved 18 grader.

    Skoldplet bekæmpes ved over 10 % angrebne planter og mindst fem dage med nedbør (over 1 mm) inden for de seneste 14 dage. Optælling af dage med nedbør starter i st. 31 (ét knæ udviklet) i sorter med karakteren 2-3 i tabellen. I sorter med karakteren 0-1 optælles antal nedbørsdage tilsvarende fra st. 32 (to knæ udviklet), og 7 dage udløser en behandling.

    Ramularia

    I sit tidlige stadie ligner ramularia ’peber-pletter’, der udvikler sig til mørkebrune, rektangulære pletter med en gul kant. Symptomerne er modsat fyiologiske pletter synlige på både over- og undersiden af bladet. Hele bladet bliver hurtigt gult bag de mørke pletter ved kraftige angreb.

    Ramularia er en mærkelig svamp, der lever indeni planten uden at give symptomer indtil planten stresses af f.eks. tørke, varme, blomstring eller lignende. Når planten bliver stresset, begynder ramularia at producere toxiner, der skader planten og gør den lysfølsom. Processen kan gå meget hurtigt, og der kan udvikles voldsomme symptomer på under en uge. En eventuel bekæmpelse skal ske inden symptomerne bryder ud. Det betyder, at der skal vælges et svampemiddel med effekt på Ramularia som Bell, Viverda eller Propulse i den afsluttende svampesprøjtning som det ses af ’Relativ virkning af svampemidler til korn’ i dette nummer af AfgrødeNyt.

    Ramularia smitter først og fremmest gennem inficeret udsæd, da man som standard ikke tester mod ramularia. Den kan dog også spredes med vind og vand.

     

  3. Bekæmpelse af rodukrudt i korn

    Kommentarer lukket til Bekæmpelse af rodukrudt i korn

    Af Mads Munkegaard (mm@centrovice.dk)

    Selvom det endnu er fingerkoldt, skal det overvejes, om der er nogle vintersædsmarker, der skal have MCPA (f.eks. Metaxon). Der er heldigvis et par dage til, men i vinterbyg og vinterrug kan det hurtigt blive tid, når vi igen får varmt vejr. Sidste mulighed for anvendelse i korn er st. 39, hvor fanebladet er fuldt udviklet.

    MCPA er temperaturafhængigt, og en sprøjtning med masser af vand, gerne forsuring (f.eks. 1,5 l ammoniumsulfatopløsning pr. 100 l vand), og omkring 20 grader om dagen, så opnår vi den bedste effekt.

    På tidsler virker den højest tilladte dosering normalt fremragende, hvis tidslerne er friske og har mere end 3 blade. En klassisk fejl er, at man har givet marken noget minimiddel (Ally, Express, Broadway etc.) i det tidlige forår. Det slår ikke tidslerne ihjel, men det hæmmer de overjordiske dele. Hvis man derefter sprøjter marken med MCPA omkring 1. maj, så har de ikke nået at sætte ret mange nye friske blade, og en sprøjtning her kan derfor være omsonst.

    På ager-paderok skal man virkelig bruge alle gode forhold. Det kræver gentagne behandlinger for at få bugt med dem. Roundup virker ikke.

    Ager-paderok.

    I vårsæd, hvor sæsonen er kortere, gælder samme problematik i forhold til, at tidslerne svides af minimiddel, men vender tilbage for at stå grønne, når kornet modner. Ofte ved man godt på forhånd, hvilke vårsædsmarker der kommer tidsler i. Ved en sen ukrudtssprøjtning, kan et MCPA-produkt iblandes en almindelig sprøjtning. MCPA virker i øvrigt fremragende på spildraps, agerkål og hvidmelet gåsefod.

    Produktet Mustang forte har i høj dosering også en rimelig tidselvirkning. Den er kun godkendt til st. 32 i korn, så for manges vedkommende er det passé i hvede. I vårsæd kunne 0,5 – 0,75 l pr ha være en billig mulighed for at tilføje noget effekt på rodukrudtet. Især i havre, hvor løsningerne ikke er helt så mange. Husk, at der ved anvendelse af Mustang forte er restriktioner for efterfølgende afgrøde og anvendelsen af halmen.

    Hvis der falder normalt med nedbør i sommer, kan tidslerne i foderkorn også bekæmpes med glyfosat inden høst. Det kræver dog her, at de ikke er tørkestressede, hvorved de får optaget for lidt middel. Ager-tidsel kan også bekæmpes meget effektivt i stub med Roundup, især hvis der skal være vårsæd, så der er flere skud i bøssen, hvis man ikke skulle nå MCPA-sprøjtningen.

  4. Ukrudtsbekæmpelse i vårsæd

    Kommentarer lukket til Ukrudtsbekæmpelse i vårsæd

    Af Mads Munkegaard (mm@centrovice.dk).

    DFF ved såning af vårbyg

    Ukrudtsbekæmpelse skal og kan gøres billigt i vårsæd. Gerne for ca. 100 kroner pr. ha. En del bruger vårsæden til dæksæd for græsfrø. Ved udlæg af rajgræs og svingler er det en gylden mulighed at sprøjte med 0,12 DFF pr. ha på sort jord umiddelbart efter såning af vårbyg. Hundegræs har erfaringsmæssigt vist sig lidt mere følsom, og bør have noget lavere dosering. Køres DFF ud på sort jord, med god jordfugtighed, har midlet en fremragende effekt på stort set alt tokimbladet ukrudt og rimelig effekt på enårig rapgræs. Under buskning af vårbyg kan en opfølgende ukrudtsbekæmpelse, mod især spildraps, være aktuel. Her vælges eks. 4 g Express 50 SX + 0,2 l Zypar, 0,15 l Pixxaro EC,  eller 0,25 l Starane XL pr. ha. Alternativt ved mange hvidmelet gåsefod, spildraps og tidsler anvendes 1 l MCPA pr. ha i strækningsfasen. Zypar er specielt stærk på storkenæb og læge jordrøg, Pixxaro på læge jordrøg, pileurter og burresnerre,  og Starane XL er specielt stærk på burresnerre og pileurter. Hvis det er Primus XL i stedet for Starane XL, så er doseringen 0,2 l pr. ha. Primus XL er udover burresnerre og pileurter specielt stærk på storkenæb.

    Hejrenæb og storkenæb i vårbyg. Hejrenæb har fligede blade, storkenæb de mere runde.

    Metoden med DFF på sort jord efter såning af vårbyg kan også sagtens benyttes, selvom der ikke er udlæg i marken. Det kræver, at en mand og en maskine er klar til at sprøjte i ”såperioden”, men det giver luft senere, og man kan bedre afvente, hvilke ukrudtsarter der kommer frem. I nogle tilfælde er det slet ikke nødvendigt at følge op.

    Er der græsukrudt?

    Er der græsukrudt i markerne, kan en løsning med 0,06 l Hussar Plus OD + 0,03 l DFF + 0,5 l Renol pr. ha være aktuel. Hvis rajgræs er et kendt problem i marken anvendes maxdosis 0,07 l Hussar Plus OD pr. ha.

    Ager-rævehale i vårbyg

    Er problemgræsset ager-rævehale bør man vælge 0,12 DFF pr. ha på sort jord. DFF bekæmper ikke rævehale, men svækker dem en smule, og der er brug for al den medvind vi kan få, når vi senere sprøjter med Primera Super. Ved ager-rævehale er max. doseringen  0,8 l Primera Super + 0,15 sprede-klæbemiddel pr. ha, men hvis der er vindaks i marken, må der anvendes 1 l pr. ha. Både erfaringer og forsøg viser, at effekten af Primera Super for længst er klinget af, men er der rævehale som problem, så skal den køres. Det giver næsten altid en blegning af byggen, når Primera Super anvendes. Denne blegning bliver værre, når man blander med Express og Starane, hvilket er en mulighed, hvis man har meget travlt. Primera Super kan ligeledes tilsættes til en lidt sen ukrudtssprøjtning i vårbyg med dosis 0,6 l pr. ha mod flyvehavre.

    Der spirer flest ager-rævehale frem i vintersæd, men antallet kan være betydeligt i vårsæd, som her i havre.

     

    Havre er specielt følsom

    I havre må man ikke anvende bl.a. DFF, Hussar og Primera Super og ej heller Zypar og Pixxaro. Her anbefales en almindelig timet ukrudtssprøjtning, hvor ukrudtet har ca. 2 løvblade, bestående af 5 g Express 50 SX og 0,15 l Starane 333 HL eller 0,25 l Starane XL pr. ha. Dosis styres efter ukrudtets størrelse. Er det let jord med masser af de arter, der kommer på sandjord, anvendes 0,5 l Mustang forte pr. ha. Vi fraråder sprøjtning af havre i stærk solskin. Den er følsom overfor kemi og har somme tider lignet noget, der ikke vidste, hvilken vej det ville gro, efter sprøjtning med alm. ukrudtsmidler. Det var især en udfordring dengang vi havde Oxitril. Ally anbefales ikke i havre, selvom den er godkendt.

    Havre kan ikke tåle DFF – bladene kan blive næste helt hvide.

    Vårhvede giver gode muligheder for bekæmpelse af græsukrudt

    I vårhvede har man mulighed for at bekæmpe problemgræsser lidt bedre end i byg. Her kan anvendes op til 145 g Broadway pr. ha. Der ses dog næsten i alle tilfælde en kraftig blegning af vårhveden, så det skal kun være anbefalingen der, hvor græsukrudt, i særdeleshed rajgræs og rævehale, er massivt tilstede.

  5. Etablering af vårbyg – et godt såbed er alfa og omega

    Kommentarer lukket til Etablering af vårbyg – et godt såbed er alfa og omega

    Af Lennart Banke (lba@centrovice.dk).

    Foråret står for døren, og det er derfor allerede nu vigtigt at få fintunet harver, såmaskine og andet udstyr til forårsarbejdet. ”Ville en Ford 5000 kunne trække harven eller såmaskinen nu?” det er et af de spørgsmål, du kan stille sig selv, inden du kører i marken. Hvis svaret er nej, så skal maskinerne blive i laden.

     

    Mange vil gerne i marken i starten og midten af marts. Dette er også optimalt i forhold til udbytte. Men det vigtigste er, at jorden er tjenlig. Vårbyg er meget følsom overfor et dårligt såbed. Det er derfor vigtigt at vente med at køre på markerne, til de er tjenlige, også selvom naboen kører.

    For at vårbyggen har optimale vækstbetingelser, kræver den et jævnt såbed, der ikke er for løst, men har en fasthed, der modvirker udtørring. Det er derfor vigtigt at bearbejde jorden så lidt som muligt, men stadig så der er et brugeligt såbed.

    Slæbeplanken, crossboard, er med til at få knust de stive lerknolde og få lavet et jævnt såbed. Brug derfor lidt ekstra tid, også mens du kører, på at få indstillet denne. Den skal tage nok med til at jævne hulle, og knuse knolde, uden den slæber for meget vådt materiale med sig, og man bruger for megen energi på at slæbe rundt på jord uden grund.

    Vårbyg bør sås i 3-4 cm. Det er derfor ikke nødvendigt at harve meget dybere for at skabe varme i jorden, samt løsne den. Typisk vil en harvning i 5-10 cm dybde være tilfredsstillende i forhold til at skabe gode vækstbetingelser.

    Vi anbefaler et plantetal på 250-300 planter pr. m2 – find TKV på sækken, vær kritisk, når du fastsætter den forventede markspiring og fastsæt udsædsmængden ud fra nedenstående.

    Den forventede markspiring kan sættes til 90-95 %, hvis såbedet er godt. I det knap så gode såbed sættes den til 80-85 %.

    Vårbyg er meget følsom overfor trykskader. Vær derfor meget opmærksom på dæktryk på maskiner og forsøg at vende mindst muligt de samme steder. Vent eventuelt med at harve foragre indtil resten af marken er sået, så undgår du, at få kørt jorden sammen der.

    Mange nyere traktorer har luftkompressorer monteret. Der er derfor her mulighed for at lukke luft ud, når man først er kommet i marken, og så fylde på igen, inden man kører hjem. Brug denne mulighed flittigt, da det både skåner jorden og højner trækeffekten.

    Mange lerjorde er blevet vinterpløjet/harvet. Der har været en rigtig god periode til at få gjort dette uden at lave strukturskader.

    På mange nyere såsæt f.eks. Horsch Pronto, Väderstad Rapid mv. er der monteret discharver. Der vil være nogle steder, hvor det ikke er nødvendigt med en foregående harvning på grund af god pløjning og tørre forhold, når disse typer såmaskiner bliver brugt. Hold dog godt øje med discharven. Hvis den går for dybt, vil den slæbe våd jord med op inden såskærene. Det kan give et dårligt såbed, der er for knoldet og svær at styre sådybden i.

    På forårspløjede lettere jorde, kan det være en fordel med jordpakker eller tromling lige efter pløjningen for at undgå at jorden udtørrer, men pas på med ikke at lave strukturskade.

    Vær opmærksom på, at der kom nye regler i forhold til nedmuldning af dybstrøelse sidste år. Dybstrøelsen skal være nedmuldet inden for 4 timer, i stedet for de tidligere 6 timer.

  6. Vårbyg – sorter til 2019

    Kommentarer lukket til Vårbyg – sorter til 2019

    Når du skal vælge vårbygsort, så er det første, der skal tages stilling til, om sorten skal anvendes til maltbyg. Hvis du planlægger at dyrke maltbyg, så er sorterne RGT Planet, KWS Irina og Propino anerkendte maltbygsorter.

    Laureate, KWS Cantton, KWS Fantex, KWS Beckie, Crossway og Cosmopolitan nævnes som sorter med maltbygpotentiale, men vi ved endnu ikke, om de kan afsættes som sådan.

    Tallene i tabellen stammer fra sortinfo.dk, hvor der også kan findes oplysninger om dækningsgrad af sygdomme. Lejesædskarakter 0-10 (0 er ingen lejesæd). DA: Danish Agro, HK: Hornsyld Købmandsgård.

    Danish Agro sælger også Odyssey og Propino, der ikke længere deltager i sortsforsøgene. I 2016 opnåede Odyssey forholdstal 96 og Propino forholdstal 93 for udbytte.

    Stråstyrke

    Med de mange fine vårbygsorter, vi har at vælge imellem, så er der grund til at være opmærksom på stråstyrken. Laurikka, Cosmopolitan og Chanson får en del lejesæd. Vi ved også, at RGT Planet ikke er særlig stråstiv.

    Sundhed

    Som det ses af tabellen, så har der i 2018, pga. den tørre sommer, kun været små eller negative merudbytter for svampebekæmpelse. I 2017, hvor vi oplevede et ganske andet vejr, lå merudbytterne for svampebekæmpelse på 9-13 hkg pr. ha for de i tabellen nævnte sorter, bortset fra Evergreen og KWS Cantton, der lå på 7,0 henholdsvis 7,8 hkg pr. ha.

  7. Havre – sorter til 2019

    Kommentarer lukket til Havre – sorter til 2019

    Tallene i tabellen stammer fra sortinfo.dk, hvor der også kan findes oplysninger om dækningsgrad af sygdomme. Lejesædskarakter 0-10 (0 er ingen lejesæd). DA: Danish Agro, HK: Hornsyld Købmandsgård.

     

     

     

  8. Vårhvede – sorter til 2019

    Kommentarer lukket til Vårhvede – sorter til 2019

    Tallene i tabellen stammer fra sortinfo.dk. DA: Danish Agro, HK: Hornsyld Købmandsgård.

     

     

  9. Bygfluer – et nyt skadedyr i hvede

    Kommentarer lukket til Bygfluer – et nyt skadedyr i hvede

    For bare et par år siden blev bygfluen betegnet som et sjældent skadedyr. Det har desværre ændret sig. I år har vi fundet mange bygfluelarver i sent sået vårhvede og i sene sideskud i vinterhvede. Der er ingen muligheder for bekæmpelse nu, men det er vigtigt at undersøge, om du har marker, der er angrebet, for at lægge en plan for eventuel bekæmpelse fremadrettet.

    Angrebne hvedeaks

    Sundt aks til venstre – øvrige aks er angrebet af bygfluer i stænglen.

    Første generation af bygfluer flyver i august-september og kan angribe tidligt sået vinterhvede og rug. Angrebne strå vil blive løgformede. Angreb i vintersæd er væsentlig mindre tabsvoldende end i vårsæd, og oftest kompenserer vintersæd for angrebne sideskud.

    Anden generation af bygfluer flyver og lægger æg i slutningen af maj til begyndelsen af juni. Jo højere temperaturer jo tidligere flyvning. Denne generation angriber vårhvede og i sjældne tilfælde vårbyg, hvilket vi ikke har observeret på Fyn. I vårhvede er det karakteristisk, at de angrebne planter eller skud er lavere end de ikke-angrebne. Derfor fremstår angrebne marker med en meget uensartet strålængde. Ved kraftige angreb er aksene meget korte og deforme. Der ses også en karakteristisk mørk stribe af gnav på stænglen fra akset og ned til det nærmeste knæ. I øjeblikket kan du finde den brune puppe inde i strået. I enkelte strå kan der stadig findes larver som endnu ikke har forpuppet sig. I vårhvede er angreb mest tabsvoldende i sentsåede marker, fordi disse angribes på et tidligere udviklingstrin og derfor skades mere.

    Bekæmpelse

    Vi anbefaler kun undtagelsesvis bekæmpelse i vinterhvede og rug, hvis de er tidligt såede (før ca. 15. september) og nabo til kraftigt angrebne vårhvedemarker.

    Engelske forsøg viser god effekt af en pyrethroidsprøjtning i st. 11-12 (1-2 løvblade) og ingen effekt ved sprøjtning 10 dage senere, så korrekt timing er meget vigtigt. Karate er godkendt til bekæmpelse af fluer i vintersæd.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve