Søg

Søg efter medarbejder:

SOS

Archive

  1. Dosering af glyphosat før såning

    Kommentarer lukket til Dosering af glyphosat før såning

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    I pløjefri marker anbefaler vi altid en sprøjtning med glyphosat før opharvning til såning eller før direkte såning for at bekæmpe ukrudt. I marker, hvor der pløjes, vil en god pløjning få nyfremspiret og etableret ukrudt bekæmpet, men i sammenpløjningerne vil der typisk være overlevende ukrudt. Derfor anbefaler vi at sprøjte sammenpløjningerne før pløjning, hvis der er f.eks. ager-rævehale, væselhale, italiensk rajgræs eller gold hejre i marken.

    Dosering af glyphosat

    Doseringen af glyphosat bør tilpasses til, hvilket ukrudt, der findes i marken, og hvor stort det er.

     

    Vi anbefaler altid tilsætning af ammoniumsulfat + spredeklæbemiddel eller NovaBalance. Bekæmpelse af ukrudt forud for såning kræver minimum 24 timers optagelsestid. Effekten og optagelsen er dog helt afhængig af gode forhold fra sprøjtning og timerne frem mod jordbearbejdning. Jo mere dug og fugt, der er om natten, jo ringere kan effekten blive, hvis der sprøjtes om aftenen/natten – modsat en god morgensprøjtning med udsigt til sol resten af dagen. Husk, hvis der er rodukrudt kræves 7-10 dages virkningstid inden jordbearbejdning.

    Du kan finde en liste over markedsførte glyphosatmidler i artiklen ’Bekæmpelse af kvik og rodukrudt i stub’ i AfgrødeNyt uge 33.

     

  2. Bekæmpelse af kvik og rodukrudt i stub

    Kommentarer lukket til Bekæmpelse af kvik og rodukrudt i stub

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Brugen af glyphosat før høst er blevet begrænset. Derfor kan det være en god mulighed at anvende glyphosat i stub til bekæmpelse af kvik, tidsler, grå bynke, svinemælk og følfod. For alle de nævnte arter gælder det, at de skal nå en størrelse, så de begynder at sende glyphosat ned i de underjordiske dele, for at opnå en god bekæmpelse. Kvik skal have udviklet 3-4 blade, rodukrudtet skal have så store skud som muligt. Det betyder, at der normalt kan bekæmpes 2-3 uger efter høst.

    Glyphosat har slet ingen effekt på agerpadderok.

    Hvornår må glyphosat anvendes i stub?

    Udover størrelsen på ukrudtet, så er der også nogle regler, der skal overholdes. Det betyder, at glyphosat først må anvendes fra:

    • 1. oktober på arealer, hvor der skal etableres vårafgrøder.
    • 20. oktober på arealer med pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, målrettede frivillige efterafgrøder og MFO efterafgrøder. Hvis etableringen af MFO efterafgrøder er sket i perioden fra 26. august til 7. september, så er nedvisningstidspunktet udskudt. Der skal være mindst 8 uger fra såning af efterafgrøder til anvendelse af glyphosat.
    • 1. marts på arealer med efterafgrøder i majs og andet græsudlæg som på kvægbrug indgår i dyrkning af 80 % afgrøder med et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson

    Kvik

    Hvis kvik skal bekæmpes med glyphosat, så skal der, for at opnå fuld effekt på udløberne, være afstand mellem sprøjtning og jordbearbejdning på 7-10 dage ved sprøjtning tidligt på efteråret, og 10-14 dage ved sprøjtning sent på efteråret.

    Det korteste interval gælder, når der i perioden er gode temperaturforhold og høj lysindstråling. Hvis der sprøjtes efter den første nattefrost, er der noget, der tyder på, at det giver en bedre langtidseffekt, fordi transporten ned i udløberne forbedres.

    Når kvik skal nå at have udviklet 3-4 blade, og glyphosat skal have en virkningstid på minimum 7 dage, vil det normalt udelukke tidlig såning af vintersæd, når der er behov for at bekæmpe kvik. Til gengæld er der en sanerende effekt mod græsukrudt ved at udsætte såningen.

    Hvis du anvender Roundup Flex og Roundup Power Max, så er det ifølge etiketten tilstrækkeligt med en afstand på 2 dage mellem sprøjtning og jordbearbejdning ved bekæmpelse af kvik. Hvor lidt tid andre produkter kan klare sig med under optimale forhold, er uvist, men det er måske mindre end de normalt anbefalede 7 dage. Vi anbefaler dog stadig så lang tid som muligt mellem sprøjtning og jordbearbejdning.

    Hvis du har bekæmpet med Broadway i foråret, så kræver det en opfølgning med glyphosat i stub for at opnå fuld effekt, fordi kvikken ikke bekæmpes fuldstændigt, men står tilbage i afgrøden som såkaldte ’grønne skeletter’.

    Rodukrudt

    Med de gode vækstbetingelser, vi har i år, vil der være mulighed for at opnå en høj effekt af en sprøjtning med glyphosat i løbet af september og første del af oktober. Grå bynke og følfod er meget følsomme overfor glyphosat. Den normale dosering mod kvik på omkring 1080 g glyphosat pr. ha vil være tilstrækkelig til at opnå fuld effekt. Hvis det er tidsler, der skal bekæmpes, så skal doseringen være 1440 g glyphosat pr. ha.

    Glyphosatmidler

    En oversigt over alle godkendte glyphosat-midler kan findes i Middeldatabasen. Et sammendrag af middeloplysninger for aktuelt markedsførte produkter er vist i tabellen.

    Oversigt over aktuelt markedsførte glyphosatmidler.

    Additiver

    Til de klassiske 360 g/l glyphosatmidler bør der under forhold med lav luftfugtighed tilsættes ammoniumsulfat og spredeklæbemiddel. Forsøg viser, at også tre andre formuleringer af glyphosat, bl.a. Roundup Flex, har gavn af tilsætning af ammoniumsulfat + spredeklæbemiddel eller Novabalance + spredeklæbemiddel ved lav dosis. Vi anbefaler derfor, at tilsætte additiver til alle, når de anvendes ved lav luftfugtighed.

    Sprøjteteknik

    Sprøjteteknikken har indflydelse på effekten af glyphosat. Små væskemængder øger effekten, mens dråbestørrelsen ingen indflydelse har.  Vandmængden bør, når forholdene tillader det, ikke være over 150-170 l pr. ha. Du skal bruge lavdriftdyser, kompakte injektionsdyser (minidrift) eller eventuelt injektordyser for at undgå afdrift af glyphosatmidler til markens kanter.

    Det er vigtigt at forhindre, at der sker afdrift til markkanterne. Et permanent plantedække i kanten sikrer, at arter som gold hejre og væselhale ikke spire frem der. Derfor skal bomhøjden langs markkanten ikke er mere end 40 cm over sprøjtemålet, og der skal vælges en kompakt injektions-/minidriftsdyse ved risiko for afdrift.

    Morgensprøjtning på dage med udsigt til sol vil være perfekt, hvis der ikke er kraftig dug på planterne.

    For de fleste produkters vedkommende må der ikke falde regn inden for de følgende 4-6 timer. Roundup Flex og Roundup PowerMax, som optages hurtigere og angives at være regnfast efter hhv. 4 og 1 time. Optagelseshastigheden for de to midler er formentlig ens, men ved godkendelsen af etiketten har firmaet fået lov at skrive forskellige regnfastheder. Optagelse i løbet af en time forudsætter meget optimale forhold med høj luftfugtighed.

  3. Græsukrudt er ikke bare græsukrudt

    Kommentarer lukket til Græsukrudt er ikke bare græsukrudt

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Det vigtigste, når græsukrudt skal bekæmpes, er at vide, hvilket græs der er tale om. Der skal tænkes i mere end ukrudtsmidler – såtid, sædskifte og jordbearbejdning er vigtige faktorer for alle arter. Specielt vigtigt er det, hvis det er agerrævehale og italiensk rajgræs. Disse arter har  udbredt resistens overfor vores ukrudtsmidler mange steder.

    Såtid, sædskifte og jordbearbejdning er også vigtige i de marker, hvor ukrudtsmidlerne stadig har effekt. Dels så er de løsninger, der er til rådighed, meget dyre. Dels så gælder det om at slide så lidt på de ukrudtsmidler, vi har, som muligt. Der er nemlig ikke udsigt til nye ukrudtsmidler.

    I denne artikel vil jeg dele, de erfaringer, som Centrovice’s store demonstrationsprojekt, hvor vi har kigget på bekæmpelse af agerrævehale, væselhale og italiensk rajgræs, har givet os de sidste 3 år.

    Fælles for de tre arter

    For at opnå god effekt af ukrudtsmidlerne er det vigtigt, at kemisk bekæmpelse ikke står alene, men at også jordbearbejdning, sædskifte, senere såning og falsk såbed indtænkes – se nedenstående figur.

    Demonstrationsprojektet har vist os, at senere såning, som forventet, resulterede i markant mindre fremspiring af ukrudtsgræsserne.

    En markant forskel var der også på fremspiringen af alle tre arter i vinterhvede og vårsæd – se mere under de enkelte arter. I upløjede systemer er det almindeligt at anvende glyphosat før såning. Hvor der pløjes, så vil der typisk være problemer med græsukrudt i sammenpløjningerne. Det kan derfor være relevant at sprøjte med glyphosat her.

    Normalt siger vi, at der ikke skal harves efter høst. Der dør flere græsukrudtsfrø, hvis stubben er urørt. Resultaterne i vores demonstrationer var ikke helt entydige. Vi kan til gengæld se, at en harvning efter høst har nedsat problemet med fritfluer. Fritfluerne lægger nemlig æg i det nyfremspirede græs eller spildkorn.

    For alle arterne gælder det, at der sker en hurtig opformering af græsukrudtet, hvis der ikke sættes ind med en effektiv indsats hvert år.

    Hvis man er i et upløjet system og ikke har lagt ploven helt på hylden, så kan en enkelt pløjning i et år, hvor der har været en effektiv bekæmpelse, virke godt.

    Agerrævehale

    En stor, men glædelig overraskelse er, at der kun er ganske få agerrævehale tilbage i de parceller, hvor der har været vårhvede i 3 år, også i de parceller hvor der ikke er ukrudtsbekæmpet. Så det er vigtigt at tænke vårsæd ind i sædskiftet, hvis der er agerrævehale.

    Pløjning har nogen effekt i forhold til pløjefrit system – men langt fra tilstrækkeligt. Det er også nødvendigt at så vintersæd sent, hvis kemien skal have effekt. Der er svag tendens til at falsk såbed i efteråret kan have effekt inden sen såning af hvede. Året efter skal marken fortsat behandles som en mark med agerrævehale.

    Selvom agerrævehale er resistent eller mindre følsomt overfor den anvendte kemi, så virker den rimeligt, hvis de øvrige tiltag bruges samtidig.

    Italiensk rajgræs

    Pløjning har igen nogen effekt i forhold til pløjefrit system – men langt fra tilstrækkeligt. Frøpuljen af rajgræs bliver ikke nedbragt, men vedligeholdt. Sen såning af vintersæd og pløjning redder høsten, men ved kraftig inficering af rajgræs er det ikke tilstrækkelig til at nedbringe frøpuljen. Vårsæd giver den bedste effekt mod italiensk rajgræs. I vores demonstration er rajgræsset upåvirket af Hussar OD Plus i vårbyggen, så vi har stadig for meget italiensk rajgræs efter 3 år med vårsæd! Det understreger vigtigheden af at få sat ind mod rajgræs i tide.

    Hvor der blev sået vårbyg, så vi en positiv effekt af at undlade stubharvning i efteråret.

    Fra almindelige rådgivning ved vi, at Boxer har en god effekt på italiensk og almindelig rajgræs, men den skal køres ud, senest når sprøjtesporene netop kan skimtes. Dette kan i lune efterår give udfordringer, da vi skal passe på ikke at sprøjte med Boxer, når der er risiko for, at det fordamper.

    Væselhale

    Væselhale kan, som den eneste af de tre græsser, ikke sætte frø, hvis den er spiret frem i foråret. Da frø af væselhale kun overlever 1-3 år i jorden, er vårsæd en virkelig effektiv foranstaltning. Pløjning begrænser også væselhale, specielt vil en pløjning et enkelt år i et pløjefrit system gøre en stor forskel.

    Kan du kende græsukrudtet?

    Du kan se billeder af de tre arter i artiklen ’Er dit græsukrudt bekæmpet succesfuldt?’ i AfgrødeNyt uge 23.

    Hvis du er i tvivl, så kontakt din planteavlskonsulent for et besøg, send billeder eller kom forbi kontoret med nogle planter, så bestemmer vi dem.

     

  4. Bekæmpelse af kvik og rodukrudt med glyphosat før høst

    Kommentarer lukket til Bekæmpelse af kvik og rodukrudt med glyphosat før høst

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Glyphosat må ikke anvendes før høst i brødkorn, maltbyg, grynhavre og fremavlskorn, men i foderkorn kan det være en mulighed for at bekæmpe kvik og rodukrudt. Ved store mænger af græsukrudt kan en sprøjtning med glyphosat gøre høsten meget nemmere, men græsfrøene vil stadig være spiredygtige. I vinterraps kan glyphosat også anvendes til nedvisning, men mange af sorterne har skulpeopspringsresistens, så de kan sagtens tåle at stå til hele afgrøden er moden.

    Hvis glyphosat skal have effekt på kvik og rodukrudt, så skal det være friskt og bladene må ikke være rullet sammen pga. af tørke. Er det opfyldt, så er effekten af glyphosat rigtig god før høst.

    Når du sprøjter med glyphosat, så pas på at det ikke rammer markkanterne. Her vil en nedvisning give plads til besværligt ukrudt. Det er meget bedre at have et stabilt dække af flerårige græsser.

    Sprøjtetidspunkt

    Der skal sprøjtes 2-3 uger før høst, når kernerne er vanskelige at dele med en negl. Kommer du lidt for tidligt, så viser forsøg, at der kun er et beskedent tab ved at sprøjte 3-4 uger før høst. For alle glyphosatmidler er sprøjtefristen 10 dage.

    Der bør sprøjtes om morgenen eller formiddagen, når planterne er begyndt at tørre, her fås den største effekt.

    Valg af middel og dosis

    Hvis det er kvik, der skal bekæmpes, så skal der anvendes 1000 g glyphosat pr. ha. Tidsler, svinemælk og andet tokimbladet ukrudt kræver en højere dosering, gerne 1400 g glyphosat pr. ha. Denne dosering kan kun opnås med Roundup Flex og Roundup PowerMax.

    Tjek etiketten – der er forskel på, hvilke opgaver de forskellige midler er tilladt til, ligesom kravet om afstand til vandmiljø er forskelligt.

    Oversigt over aktuelle glyphosatmidler.

    Additiver

    Vi anbefaler at tilsætte 2 l ammoniumsulfafopløsning + 0,2 l sprede-klæbemiddel pr. ha for at sikre effekten af glyphosat. I stedet for ammoniumsulfat kan tilsættes NovaBalance, pH-Fix5 eller X-Change – mængden afhænger af vandets hårdhed, som det fremgår af brugsvejledningerne. Additiverne skal tilsættes sprøjtevæsken inden glyphosat tilsættes.

    Roundup Flex og Roundup PowerMax er nye formuleringer, som markedsføres uden tilsætning af additiver. Forsøg viser dog, at effekten også af disse formuleringer ved lav dosis øges ved tilsætning af ammoniumsulfat og spredeklæbemiddel.

  5. Skadedyr i korn

    Kommentarer lukket til Skadedyr i korn

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Det har ikke været det store år for skadedyr endnu. Kulde og blæst har gjort deres, og indtil nu har vi kun fundet ganske få bladlus i kornet, og for nogle uger siden den voksne kornbladbille, som ikke skal bekæmpes.

    Bladlus

    I hvede sidder bladlusene typisk i akset, mens de i byg og havre sidder i bunden af afgrøden. Derfor skal sprøjteteknikken ved en eventuel bekæmpelse tage højde for det. I vårsæd køres langsomt med store dråber og højt tryk f.eks. 025 lavdrift/refleks/kompakt luftinjektionsdyse, 3 bar, 6 km/t og 200 liter vand eller 03 lavdrift/refleks/kompakt luftinjektionsdyse, 2,5 bar, 6,6 km/t og 200 liter vand. Sprøjtes på fugtige planter, kan vandmængden reduceres.

    Skadetærsklen for bladlus i vintersæd og vårsæd.

    I vinterbyg og rug er der aldrig behov for at bekæmpe bladlus.

    Kornbladbiller

    For nogle uger siden så vi mange kornbladbiller i vårsæden, samt gnav og æg af dem. De voksne biller skal ikke bekæmpes, men det skal larverne, hvis der er flere end 0,5 – 1 larve pr. strå. Æg og larver er ret sårbare overfor regn og kulde, så det kan være derfor, at vi endnu ikke har set larver i nærheden af skadetærsklen.

    Hvedegalmyg

    Det er sjældent, at vi ser betydende angreb af hvedegalmyg, men det gjorde vi nogle få steder sidste år. Derfor har vi i år sat et par hvedegalmygfælder op i det Sydfynske samtidig med, at vi følger de øvrige lokaliteter i registreringsnettet.

    Bekæmpelse er kun aktuel fra begyndende skridning til begyndende blomstring. Efter blomstringen er begyndt, danner planten nogle organiske syrer, som får larverne til at stoppe deres angreb. Det betyder, at så snart støvknapperne hænger ud af akset, så er der ikke længere grund til at bekæmpe hvedegalmyg. Sheriff og Kalmar samt de nye sorter LG Skyscraper, KWS Firefly og RGT Univers er resistente.

    Fugtig jord op til skridning fremmer klækning af hvedegalmyggen. Flest hvedegalmyg flyver og lægger æg i hveden, når det er ‘grill-vejr’ dvs. på stille, lune aftener. Er der mange, kan de nogen gange ses som en orange ‘sky’ over hveden, hvis man sætter sig på hug.

    Bygfluer

    I dette forår har vi set planter i næsten alle vintersædsmarker, der var angrebet af bygfluer. Der er derfor god grund til at holde øje med den næste generation, der flyver her i slutningen af maj og angriber specielt sent sået vårhvede, men også – som navnet siger – vårbyg.

    Vi har opsat fælder 3 steder på Fyn og holder også øje med andre fælder i registreringsnettet.

     

    Voksen bygflue og æg (Foto: Michael Erlang-Nielsen, Djursland Landboforening).

    Fritfluer

    Der bruges en temperatursum til at beregne tidspunktet for, hvornår fritfluerne flyver, men den kan ikke bruges til at forudsige angrebsstyrken. Vi så dog mange angreb i vintersæden – specielt i rug – i efteråret, så der er en risiko for betydende angreb i sent såede havremarker. Ud fra temperatursummen flyver fritfluerne de næste 2-3 uger, men de kan kun angribe havre i 1½-2 bladstadiet, Altså er det kun relevant at overveje bekæmpelse, hvis havren er sået sent.

    Bekæmpelse

    Du skal være opmærksom på sprøjtefrister og maks. antal behandlinger, som du kan se af nedenstående tabel.

    Du kan se vores anbefalinger under ’Aktuelle løsninger’.

     

  6. Ally og Express har mange ’navne’

    Kommentarer lukket til Ally og Express har mange ’navne’

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Her får du årets opdaterede oversigt over de markedsførte parallelprodukter til Ally SX og Express SX. Vær opmærksom på, at midler, der ikke fremgår af denne liste, ikke må anvendes eller opbevares.

    Vær opmærksom på, at en række af de ’gamle’ minimidler er afmeldt, da FMC/Cheminova har overtaget dem fra Du Pont. Disse midler bliver videreført i et nyt navn og et nyt registreringsnummer, så vi mister dem ikke, men de gamle registreringsnumre bliver ulovlige at anvende og opbevare.

     

     

     

    Se mere i artiklen ‘Tjek dit kemilager – mange midler er på vej ud’  i AfgrødeNyt nr. 3 2019.

     

     

     

     

     

     

  7. Svampebekæmpelse i vinterhvede

    Kommentarer lukket til Svampebekæmpelse i vinterhvede

    Af Lars Bønløkke (lfb@centrovice).

    Vinterhveden har fart på. Der er stor spredning i, hvor langt den er kommet – vi ser alt fra st. 32 (2 knæ) til fanebladet på vej (st. 37) – men i alle markerne skal der holdes øje med svampesygdommene.

    Du bør kigge på både vækststadie, skadetærskler og sorternes modtagelighed, når du skal træffe en beslutning om en eventuel svampebekæmpelse, så her vil vi gennemgå de relevante sygdomme. Husk at fra st. 32 (2 knæ) er det kun de 3 øverste blade, du skal kigge på, når procent angrebne planter bedømmes.

    Septoria

    Det er næsten altid rentabelt at bekæmpe Septoria ved en akssprøjtning, men den nødvendige dosering varierer. Akssprøjtningen deler vi oftest i 2 – én når fanebladet er fuldt udviklet og én 2-3 uger senere

    Behovet for at bekæmpe Septoria følges fra st. 32 (2 knæ). I dette vækststadium er tredje øverste blad ved at komme frem og kan derfor smittes med Septoria. Det er derfor vigtigt at anvende midler med god effekt mod Septoria fra dette vækststadium, også selv om meldug eller rust udløser en bekæmpelse. Der går ca. 3 uger, fra smitten med Septoria er sket (nedbør), og indtil symptomerne ses.

    I de modtagelige sorter udløser 4-6 dage med nedbør fra st. 32 (2 knæ) en bekæmpelse af Septoria. I de middel modtagelige sorter, starter optællingen af nedbør først i st. 37 (spidsen af fanebladet synligt), og en bekæmpelse anbefales tidligst i st. 39 (fanebladet udviklet).

    I st. 45-59 (begyndende skridning til fuldt gennemskredet) udløses også en behandling, hvis mere end 10 % af planterne har angreb på 3. øverste blad.

    Bekæmpelse af Septoria er senest aktuel i st. 71 (kerneindhold vandagtigt, de første kerner har nået halv størrelse).

    Hvedebladplet

    Hvedebladplet, også kaldet DTR, er først og fremmest et problem på arealer, hvor omsætningen af planterester går langsomt, og der dyrkes hvede efter hvede. Smitten sker fra planterester fra hveden året før og kan derfra overføres til de sunde planter. I visse år kan angreb også optræde senere i sæsonen på grund af smitte fra omkringliggende marker.

    Under varme og fugtige forhold spredes svampen meget hurtigt. Der går kun 4-6 dage fra smitte til der er en 1-2 mm brun plet med gul zone udenom på bladet.

    Gulrust

    Gulrust er den mest tabsgivende sygdom og bekæmpes i modtagelige sorter ved konstateret angreb i marken eller i området. Som det fremgår af tabellen er nogle sorter mere modtagelige end andre. Vi kan dog ikke stole på, at sorter ikke angribes på trods af lav modtagelighed, da der meget hurtigt kommer nye smitteracer. I år ser vi meget rust i Benchmark og Kalmar, og desværre også en del i Sheriff, hvilket betyder en tidlig bekæmpelse i disse sorter. Det anbefales derfor at planlægge en fast strategi mod gulrust i disse sorter.

    Sorternes modtagelighed

    I tabellen ses de mest udbredte hvedesorters modtagelighed over for ovennævnte svampesygdomme.

    De mest udbredte hvedesorters modtagelighed over for svampesygdomme. Dækningsgrad i Landsforsøgene 2018 (www.Sortinfo.dk).

     

    Aksfusarium

    Det er kun nødvendigt at bekæmpe aksfusarium under visse betingelser og i et begrænset antal marker. Nedbør omkring blomstring, store mængder halmrester og hvede eller majs som forfrugt samt sort er de vigtigste parametre, når behovet for at bekæmpe aksfusarium fastlægges.

    Bekæmpelse af aksfusarium foretages for at reducere indholdet af fusariumtoksiner i kornet. Angrebene af aksfusarium er i Danmark kun i relativ få tilfælde så kraftige, at der er tale om udbyttetab. Et lavere toksinindhold kan kun værdisættes ved dyrkning af hvede til opfodring af egne grise eller ved dyrkning af brødhvede.

    Problemet er, at grise er følsomme over for høje toksinniveauer, og i EU er der fastsat grænseværdier for korn til human ernæring, blandt andet brødhvede. Ved salg af brødhvede skal toksin-indholdet ligge under de vejledende grænseværdier. I foderkorn er der i dag kun såkaldte vejledende grænseværdier i EU.

    For at sprøjtning skal have en rimelig effekt, skal den udføres i løbet af de ca. 8 dage, hvor hveden blomstrer. Det er derfor nødvendigt at udføre en delt aksbeskyttelse, hvor sidste behandling trækkes til under blomstringen i st. 65. Hvis der bliver for langt mellem de to behandlinger, må der i stedet udføres en ekstra behandling under blomstringen. Vær opmærksom på, at småaksene er afblomstrede, når støvknapperne hænger ud.

    Proline EC 250, Prosaro EC 250, Propulse SE 250, Proline Xpert, der alle indeholder aktivstoffet prothioconazol, er de eneste midler, som har effekt på aksfusarium, det er derfor vigtigt at anvende midler som indeholder dette til bekæmpelse.

    Løsningsforslag

    Under ’Aktuelle løsninger’ bringer vi hver uge vores løsningsforslag. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at justere sprøjteplanen i markplanen. Har du midler på lager, kan du se deres effekt på de enkelte sygdomme i artiklen ‘Relativ virkning af svampemidler til korn’’ i afgrødeNyt nr. 18.

    Vi anbefaler at anvende triazoler maks. 3 gange og maks. anvende det samme triazol 2 gange. Triazoler er midler som indeholder et aktivstof der ender på -azol. (se tabel over midler)

    Er du i tvivl om en sygdom i kornet eller dosering, så er du altid velkommen til at kontakte din planteavlskonsulent for spørgsmål eller et besøg.

     

  8. Plantebeskyttelsesmidler mm med orange faresymboler bliver ulovlige 1. juni 2019

    Kommentarer lukket til Plantebeskyttelsesmidler mm med orange faresymboler bliver ulovlige 1. juni 2019

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Landbruget opnåede for et år siden en særstatus i forhold til andre brancher og fik udsat fristen for anvendelse af midler med orange faresymboler til 1. juni 2019.

    Forbuddet gælder ikke kun plantebeskyttelsesmidler men også f.eks.  rengørings- og desinfektionsmidler, og alle andre midler med faresymboler. Da plantebeskyttelsesmidlerne ikke skifter registreringsnummer, når de får nyt faresymbol, så kan app’en Kemitjek ikke fange, hvis et sprøjtemiddel er blevet ulovligt pga. et ulovligt faresymbol.

    Vi har undersøgt, om det er muligt at omklassificere planteværnsmidlerne – det er det ikke.

    Det er arbejdstilsynet, der har tilsynspligten. Vi har fået oplyst, at de giver et påbud, om at bortskaffe midlerne mærket med de gamle orange faresymboler inden en bestemt frist. Der er bødestraf, hvis midlerne ikke er bortskaffet, når de kommer på kontrolbesøg.

  9. Svampebekæmpelse i vårbyg

    Kommentarer lukket til Svampebekæmpelse i vårbyg

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    De vårbygsorter, vi dyrker i år, får ikke meldug. Derfor er det bygrust, bygbladplet, skoldplet og ramularia, der kan være relevante at bekæmpe. I det følgende vil jeg gennemgå de fire sygdomme, og hvornår en eventuel bekæmpelse er aktuel.

    Der er forskel på sorternes modtagelighed, som det ses af tabellen. Af tabellen ses det også, at bruttomerudbyttet – altså hvor udgiften til midlet og kørslen ikke er trukket fra – har ligget på 3,4 – 6 hkg pr. ha som gennemsnit i 2016-18. I de sundeste sorter har en svampesprøjtning derfor kun givet et begrænset nettomerudbytte.

    De mest udbredte vårbygsorters modtagelighed over for svampesygdomme (www.sortInfo.dk).

    Bygrust

    Bygrust ses som små orange-brune pustler, der ligger som ’et drys kanel’ på bladene og kan skrabes af med en negl.

     

    Bygrust fremmes af varmt og fugtigt vejr og har den største sporeproduktion ved 20 grader. Ved denne temperatur er inkubationstiden, altså den tid der går fra smitte til udbrud af sygdommen kun 8 dage, mens den er dobbelt så lang ved 10 grader. Sporerne spredes med vinden.

    Alle sorterne i tabellen er modtagelige og bygrust skal bekæmpes ved over 10 % angrebne planter fra begyndende strækning af hovedskud (st. 30).

    Bygbladplet

    Bygbladplet findes i både en net – og en pletversion.

    Bygbladplet fremmes af forfrugt byg og pløjefri dyrkning, fordi den spredes med strå- og halmrester. Fugtigt vejr og 12-18 grader giver optimale betingelser for svampen.

    Bygbladplet bekæmpes i meget modtagelige sorter (Laurikka, Crossway) fra st. 30 (begyndende strækning af hovedskud) til st. 50 (begyndende skridning) ved over 10 % angrebne planter. Fra st. 50 til st. 65 (blomstring halvvejs) bekæmpes bygbladplet ved over 25 % angrebne planter.

    I de øvrige modtagelige sorter bekæmpes bygbladplet i st. 30-31 ved over 50 % angrebne planter og herefter ved over 25 % angrebne planter indtil st. 60 (begyndende blomstring).

    Skoldplet

    Skoldplet ligner som navnet siger en skoldet plet med en mørk kant, hvor midten først er grøn-grå for derefter at blive gul-grå.

    Skoldplet fremmes ligesom bygbladplet af forfrugt byg og pløjefri dyrkning. Den kan danne sporer og altså smitte allerede fra 5 grader, men 15-20 grader er optimalt. Den fremmes af vådt vejr og er kun 10 dage om at smitte ved 18 grader.

    Skoldplet bekæmpes ved over 10 % angrebne planter og mindst fem dage med nedbør (over 1 mm) inden for de seneste 14 dage. Optælling af dage med nedbør starter i st. 31 (ét knæ udviklet) i sorter med karakteren 2-3 i tabellen. I sorter med karakteren 0-1 optælles antal nedbørsdage tilsvarende fra st. 32 (to knæ udviklet), og 7 dage udløser en behandling.

    Ramularia

    I sit tidlige stadie ligner ramularia ’peber-pletter’, der udvikler sig til mørkebrune, rektangulære pletter med en gul kant. Symptomerne er modsat fyiologiske pletter synlige på både over- og undersiden af bladet. Hele bladet bliver hurtigt gult bag de mørke pletter ved kraftige angreb.

    Ramularia er en mærkelig svamp, der lever indeni planten uden at give symptomer indtil planten stresses af f.eks. tørke, varme, blomstring eller lignende. Når planten bliver stresset, begynder ramularia at producere toxiner, der skader planten og gør den lysfølsom. Processen kan gå meget hurtigt, og der kan udvikles voldsomme symptomer på under en uge. En eventuel bekæmpelse skal ske inden symptomerne bryder ud. Det betyder, at der skal vælges et svampemiddel med effekt på Ramularia som Bell, Viverda eller Propulse i den afsluttende svampesprøjtning som det ses af ’Relativ virkning af svampemidler til korn’ i dette nummer af AfgrødeNyt.

    Ramularia smitter først og fremmest gennem inficeret udsæd, da man som standard ikke tester mod ramularia. Den kan dog også spredes med vind og vand.

     

  10. Midlernes regnfasthed og stabilitet

    Kommentarer lukket til Midlernes regnfasthed og stabilitet

    Af Anders Sigersted (aos@centrovice.dk).

    Planteværnsmidlers regnfasthed varierer fra 15 minutter til 8 timer.

    Her giver vi en oversigt over, hvor længe det skal være tørvejr efter sprøjtning, for at opnå væsentlig til fuld effekt. Kravet til tørvejr er også afhængigt af de aktuelle sprøjteforhold, dvs. om bladene er tørre eller våde på sprøjtetidspunktet, temperaturen, luftfugtigheden – og ikke mindst intensiteten af regn. Den følgende oversigt er derfor en grov rettesnor. Se evt. middeldatabasen.dk for mere information om de enkelte midler.

     

     

     

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve