Søg

Søg efter medarbejder:

SOS

Archive

  1. Vigtige datoer

    Kommentarer lukket til Vigtige datoer
    • 1. oktober: Der må jordbearbejdes på JB 7-9 forud for forårssåede afgrøder.
    • 20. oktober: MFO-efterafgrøder i blandinger etableret før eller efter høst men senest 20. august, samt MFO-græsudlæg i korn høstet senest 25. august må destrueres. Destruktion af MFO-efterafgrøder sået fra 26. august – 7. september – se artiklen ‘Nye fleksible regler for efterafgrøder’ i AfgrødeNyt uge 29. MFO-græsudlæg i majs må dog først destrueres 8 uger efter høst af majsen.
    • 20. oktober: Målrettede efterafgrøder må nedpløjes, nedvisnes eller destrueres. Dog 1. marts for målrettede efterafgrøder i majs.
    • 20. oktober: Pligtige efterafgrøder må nedvisnes eller nedpløjes. Dog 1. marts for pligtige efterafgrøder i majs og græsudlæg, der indgår i de 80 pct. på kvægundtagelsesbrug med op til 230 kg N/ha.
    • 20. oktober – 15. november: Fast husdyrgødning m.v. må udbringes på arealer med efterafgrøder, der overholder kravene til pligtige efterafgrøder og er sået senest 25. august, når det nedbringes inden 4 timer efter udspredning. Husk forbud mod udbringning på stejle skråninger med over 6 graders hældning samt på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord.
    • 1. november: Der må jordbearbejdes på JB 5-6 og 10-11 forud for forårssåede afgrøder samt på alle jordtyper efter kartoffeldyrkning, før dyrkning af lægge- og spisekartofler samt både efter og før dyrkning af gartneriafgrøder.  På JB 1-4 må der først jordbearbejdes 1. februar forud for forårssåede afgrøder.
    • 1. november – 15. november: Det er tilladt at udbringe fast gødning m.v. på lerjord, hvor der efterfølgende skal være forårssåede afgrøder. Fast gødning skal nedbringes inden 4 timer.
    • 15. november – 1. februar: Der er forbud mod udbringning af fast gødning, fast affald, ensilagesaft og mineralsk gødning (handelsgødning).

     

  2. Destruktion af efterafgrøder – efterår eller forår?

    Kommentarer lukket til Destruktion af efterafgrøder – efterår eller forår?

    Hvornår må efterafgrøderne nedvisnes eller nedmuldes?

    Hvis man ønsker at nedmulde eller nedvisne sine efterafgrøder er der krav til, hvornår dette tidligst må gøres:

    • Pligtige-, husdyr- og målrettede efterafgrøder må destrueres fra og med den 20. oktober uanset tidspunkt for etablering.
    • MFO-efterafgrøder har et krav om minimum 8 uger mellem etablering og destruktion. Det betyder, at fristen for destruktion følger tabellen i artiklen ‘Nye fleksible regler for efterafgrøder’ i AfgrødeNyt uge 29.

    Har man pligtige efterafgrøder, som samtidig tæller med som MFO-efterafgrøder, er det fristen for MFO-efterafgrøden, der skal overholdes. Hvis man er i tvivl, kan man vente til 2. november, hvor det er tilladt at destruere alle efterafgrøder uanset type og såtidspunkt. Bemærk dog, at efterafgrøder i majs samt græsefterafgrøder på kvægbrug 2 først må destrueres den 1. marts.

    Hvordan gør man bedst?

    Der er mange forhold, der skal tages hensyn til, når det skal besluttes, hvad der skal ske med efterafgrøden. Især jordtypen er afgørende for, hvilke valg der skal træffes.

    Efterafgrødernes primære formål er som bekendt at reducere udvaskningen af kvælstof ved at binde frit kvælstof om efteråret, som ellers kunne udvaskes om vinteren. Det bundne kvælstof frigives efterhånden som efterafgrøden nedbrydes i jorden. Hvis efterafgrøden består af f.eks. rug, som ikke fryser ned i løbet af vinteren, vil omsætningen først starte til foråret. Dette har forskellig konsekvens på lerjord og sandjord. På lerjord vil det betyde en mindre N-forsyning til vårafgrøden, end hvis der ikke havde været efterafgrøde – altså et potentielt udbyttetab. Væksten af efterafgrøder bør derfor stoppes om efteråret på lerjord. På sandjord vil det som regel være en fordel med overvintrende efterafgrøder, da kvælstof, frigivet om efteråret og vinteren, ellers vil kunne udvaskes.

    Da alle efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde, er jordtypen også afgørende for, om der skal jordbehandles om efteråret, eller det kan vente til om foråret.

    På tungere lerholdige jorde har vi bedst erfaring med en efterårspløjning eller harvning (pløjefri system). Hvis der harves, er det vigtigt at jorden ikke pakkes sammen efter harvningen og den efterlades ”i kamme”. Ved at jordbehandle efterår kan man få en tidligere og mere sikker etablering af den efterfølgende vårafgrøde. Nedvisning med Glyphosat før jordbehandling kan være aktuelt.

    Anderledes ser det ud på sandede og sandmuldede jorde. Hvis man har gode erfaringer med at lave såbed efter en forårspløjning/harvning, vil det ofte være en god løsning at undlade jordbehandling om efteråret. Dels er risikoen for udvaskning af kvælstof mindre, og samtidig vil marken være nemmere at køre på om foråret. Overvej nøje om der er behov for vedvisning om efteråret.

    Nedvisning, nu eller til foråret?

    Er der rodukrudt, som for eksempel kvik, gråbynke og tidsler, skal nedvisning med glyphosat altid ske om efteråret. Dette gælder uanset jordtype og uanset om man ønsker at lave jordbehandling efterår eller forår. Effekten af glyphosat vil på disse arter være markant bedre, end hvis der ventes til om foråret. Sprøjtningen må tidligst udføres, når efterafgrøden må destrueres, og der ventes minimum en uges tid, inden der jordbehandles.

    Er der intet rodukrudt, kan sprøjtning med glyphosat som udgangspunkt undlades i marker, der bliver pløjet om efteråret. Man kan evt. sprøjte de yderste 4-6 meter af marken og måske foragrene for at få styr på kvik fra markkanter og eventuelt græsukrudt, som måske ikke bliver pløjet ordentligt ned.

    Skal marken ikke pløjes (pløjefri dyrkning), er det nødvendigt at skelne mellem lerjord og sandjord. På sandjord vil det normalt være bedst at undlade nedvisning (og jordbehandling) om efteråret, mens man på lerjorden skal vurdere, om en undladelse af nedvisning før ”efterårsharvning” vil efterlade for meget overvintrende ukrudt, græs eller korn. En tæt bestand af f.eks. rug eller hvede vil kunne overleve harvningen, og dermed vil marken være bevokset hele vinteren med risiko for senere såning og dårligere kvælstofforsyning til vårsæden.

    Selv om der er anvendt glyphosat om efteråret, vil der i det pløjefri system ofte være behov for nedvisning af ukrudt igen om foråret. Dette er især aktuelt, hvis der er fremspiret græsukrudt eller der har været mangelfuld bekæmpelse. Hvis man vil undgå at sprøjte både efterår og forår i samme mark, bør man vælge forårssprøjtningen, da man her får bedst kontrol med græsukrudt. Man kan eventuelt satse på en ekstra harvning om efteråret for at minimere mængden af overvintrende plantedække.

  3. Gradueret udsædsmængde – et eksempel fra praksis

    Kommentarer lukket til Gradueret udsædsmængde – et eksempel fra praksis

    Af Mads Munkegaard (mm@centrovice.dk).

    De teknologiske løsninger kan være med til at øge udbyttet. Denne artikel er den første af flere, hvor jeg vil fortælle om erfaringerne med at graduere udsædsmængden.

    Lidt baggrund

    Det blev igen tydeligt i efteråret 2018, at godt såarbejde til vintersæden gav gode udbytter i 2019. Det er så vigtigt, især på den lerede jord, at der er så tilpas lidt vand i den, at den falder fint fra hinanden og dækker kernerne som en dejlig dyne. Er såbedet perfekt, så kan man fint så vintersæd med succes i oktober. En af årsagerne til, at det ofte lykkes bedre i starten af september er, at det regner mindre, samt at det er varmere og mere solrigt, så bygeregn hurtigt tørrer af. Kold og fugtig lerjord bliver knoldet og kan ikke danne en ” dyne” for kernerne. Det kan ikke danne en porøs jord, som rødderne let vokser i, og det bliver kompakt, så vandet fra oven ledes meget dårligt væk.

    Om foråret skal en hvedemark gerne ende op med 700-800 aksbærende skud pr. kvadratmeter. Såtabellen for vinterhvede er indrettet, så dette er muligt, og den øger således udsædsmængden, jo senere man sår, da planterne ikke når at buske sig så meget sent på året. Den tager dog ikke højde for kvaliteten af såarbejdet, som der lige blev konkluderet, var så vigtigt for udbyttet. Det må den enkelte selv tage bestik af ved, på sådagen, at fastsætte en forventet markspireprocent. Mark-spireprocenten kan variere helt enormt.

    Marker er de færreste steder 100% ensartede. Der er mange steder på Fyn og Langeland bakketoppe, som kan have højere lerprocenter og med tiden har fået trukket ”mulden” ned i lavningerne, så de føles mere og mere utidige. Er de bare det mindste fugtige, når der sås, så opleves alt fra, at de bliver mere knoldede til, at sårillerne står åbne efter såmaskinen. I alle tilfælde oplever man næsten altid en ringere markfremspiring på bakkerne. Nogle har succes med ekstra jordbearbejdning på bakkerne, andre sår dem simpelthen to gange. Et gammelt forsøg med dobbelt såning viste en forøgelse fra 40 fremspirede planter pr. kvadratmeter til 400. Dvs. dobbelt udsædsmængde gav ti gange så mange planter pr. kvadratmeter. Konklusionen var derfor, at den ekstra jordbearbejdning, når man kører to gange med et rotorsæt, havde givet en hel del af gevinsten. I praksis er maskinerne på bedrifterne blevet større og tungere, så mange steder vil de skade mere, end de gavner, hvis der køres oven i lidt for fugtig jord, som lige er sået. Det lader os ofte tilbage med at regulere op på udsædsmængden. Hvorledes markerne varierer kan ses på et topografisk kort, hvor terrænforskelle vises, men selve fremspiringen og overvintringen af vintersæden kan også let ses på de gratis overflyvningsfoto på f.eks. Grundkortfyn.

    Hvilke muligheder er der?

    Moderne såudstyr kan med et enkelt tryk på en knap fra føreren øge udsædsmængden, imens sættet kører. Dem, der har denne mulighed, men ikke bruger det, må jeg varmt anbefale, at de begynder på det med det samme på bakkerne. Ved at sammenligne topografien/hældningerne (der hvor linjerne ligger tættest, er terrænet stejlest) i landskabet med den faktiske plantebestand (eller rettere manglende på luftfotoet) har man et ret godt billede af, hvor en øgning af udsædsmængden vil øge plantebestanden. Der er god sammenhæng mellem de to billeder, hvilket viser med tydelighed, at det er på bakkerne, at det kniber med fremspiringen, plantebestanden og i sidste ende udbyttet. Et udbyttekort vil vise det samme billede, og det giver derfor sig selv, at en øget plantebestand, på de bare pletter på kortet, vil øge hele markens udbyttepotentiale.

    En lavteknologisk metode vil være at holde dette kort i hånden, imens man kører og sår, og så skrue 25-50% op for udsædsmængden på de bare pletter på kortet. Når marken varierer så meget som denne, så kan det dog i praksis betale sig at automatisere det.

    Der er to led i automatiseringen. Det første er, hvor landmanden eller konsulenten selv tegner et udsædskort ud fra de to ovenstående, gør det elektronisk og sætter det ind i såmaskinens computer. Så skruer den selv op og ned for udsædsmængden. Det kan de fleste nye såmaskiner, og når først kortet er lavet og digitaliseret, så er det ikke så omkostningstungt. Det kræver naturligvis, at traktoren ”ved”, hvor den er, altså at den har en GPS på sig, så den skruer op de rigtige steder. Der er jo ikke krav om cm’s nøjagtighed, så en helt almindelig GPS på traktoren eller såmaskinen kan gøre det.

    Det andet led er en mere fuldautomatisk løsning, hvor man bruger satellitdata. Satellitten Sentinel-2 overflyver Danmark samme sted hver 4. dag. Biomassemålingerne sættes løbende ind på et vegetationsindekskort. Det er interessant at se vegetationsindekskortene ca. 1. november og ca. 1. april for vintersæden, da vi her vil se mindre fremspiring om efteråret samt lav biomasse om foråret på bakkerne. Det gratis system ”CropSAT” er tilgængeligt for alle landmænd på internettet. Det oversætter vegetationsindekskortene til tildelingskort, som en traktor- eller såmaskinecomputer kan læse. Det kan lave filer til flere systemer. Bl.a. John Deere, Trimble og Yara.

    Hvad gjorde vi?

     

    Vegetationsindekset er inddelt i fem lige store intervaller, og værdierne ligger mellem 0,0 og 1,0. Den gule farve viser ’lav biomasse’ og den grønne ’høj biomasse’. I dette eksempel går vi ud fra såning af hvede d. 15/9. Ud fra tabellen kan man se, at der er tale om relativt små arealer i yderområderne – ca. 2,5 ha med vegetationsindeks 0,38 og ca. 2,5 ha med vegetationsindeks 0,61. De største arealer ligger et eller andet sted i midten. Her vil vi gerne så det almindeligt angivne plantetal svarende til 160 kg udsæd pr. ha. Så går vi faktisk lidt ned, der hvor biomassen på satellitfotoet er kraftig til meget kraftig. Med baggrund i kendskab til jordtypen i pletterne i marken går vi noget mere op, end vi går ned, der hvor der er målt lav biomasse. Den eneste menneskelige indblanding her er indtastningen af de fem værdier i kg pr. ha. Ellers klarer satellitter og computere resten.

     

    I dette eksempel har vi udlæst filen til John Deeres system, og marken er sået med en Horsch såmaskine, hvor man har brugt ISO-bus, og styret såmaskinen via traktorens computer. Vi vil løbende følge op på, om det har virket efter hensigten, altså om der kommer en mere ens plantetæthed i efteråret og foråret.

  4. Faglige grupper på Facebook

    Kommentarer lukket til Faglige grupper på Facebook

    Måske er du allerede medlem af vores faglige grupper på Facebook, men er du ikke det, og er du på Facebook så har vi følgende faglige grupper, hvor formidling af faglig viden og udveksling af erfaringer er hovedformålet. Anmod om medlemskab i de grupper, der er relevante for dig, så kan du følge og kommentere aktuelle indlæg.

  5. Vigtige datoer

    Kommentarer lukket til Vigtige datoer
    • 14. oktober: I Assens, Faaborg-Midtfyn, Middelfart, Odense og Svendborg kommune: Forlænget frist for at udbringe flydende husdyrgødning mv. til etablerede, overvintrende fodergræs, vinterraps og grøngødning af gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer.
    • 1. oktober: Der må jordbearbejdes på JB 7-9 forud for forårssåede afgrøder.
    • 14. oktober: Frist for at udbringe flydende husdyrgødning mv. til frøgræs.
    • 20. oktober: MFO-efterafgrøder i blandinger etableret før eller efter høst men senest 20. august, samt MFO-græsudlæg i korn høstet senest 20. august må destrueres.  MFO-græsudlæg i majs må dog først destrueres 8 uger efter høst af majsen.
    • 20. oktober: Målrettede efterafgrøder må nedpløjes, nedvisnes eller destrueres. Dog 1. marts for målrettede efterafgrøder i majs.
    • 20. oktober: Pligtige efterafgrøder må nedvisnes eller nedpløjes. Dog 1. marts for pligtige efterafgrøder i majs og græsudlæg, der indgår i de 80 pct. på kvægundtagelsesbrug med op til 230 kg N/ha.
    • 20. oktober – 15. november: Fast husdyrgødning m.v. må udbringes på arealer med efterafgrøder, der overholder kravene til pligtige efterafgrøder og er sået senest 25. august, når det nedbringes inden 4 timer efter udspredning. Husk forbud mod udbringning på stejle skråninger med over 6 graders hældning samt på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord.
    • 1. november: Der må jordbearbejdes på JB 5-6 og 10-11 samt på alle jordtyper før og efter kartofler forud for forårssåede afgrøder. På JB 1-4 må der først jordbearbejdes 1. februar forud for forårssåede afgrøder.
    • 1. november – 15. november: Det er tilladt at udbringe fast gødning m.v. på lerjord, hvor der efterfølgende skal være forårssåede afgrøder. Fast gødning skal nedbringes inden 4 timer.
    • 15. november – 1. februar: Der er forbud mod udbringning af fast gødning, fast affald, ensilagesaft og mineralsk gødning (handelsgødning).
  6. Angreb af larver i frøgræs og vintersæd

    Kommentarer lukket til Angreb af larver i frøgræs og vintersæd

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk)

    Hvis du har vintersæd eller frøgræs, der bliver ædt af en larve, er det vigtigt at vide hvilken. De forskellige larver forpupper sig nemlig på forskellige tidspunkter. Det er af betydning for, hvilken afgrøde der kan sås og hvornår, hvis en omsåning er nødvendig.

    På fotoet ses en rødsvingelmark, der i dette efterår er angrebet af græsmøl og løvsnudebiller. Havde det kun været løvsnudebiller, kunne der sås vintersæd sent, men græsmøl forpupper sig først i april-maj, så her vi anbefaler at så f.eks. hestebønner eller sent sået vårsæd.

     

    Det er kun stankelben og aksløber, hvor der er der en mulighed for kemisk bekæmpelse. Avaunt må anvendes mod aksløber i korn og har en mindre anvendelse til brug mod stankelben og aksløber i græs, frøgræs og kløvergræs i efteråret.

    Avaunt er et kontaktmiddel, der binder sig i vokslaget på bladene. Midlet virker ved, at skadedyrene æder bladene. Midlet virker derfor ikke mod skadedyr, der hovedsagelig æder rødder og stængelbasis, dvs. der er ikke effekt mod de øvrige larver.

    Der ses relativt sjældent gnav af stankelben om efteråret.

  7. Kontrol af efterafgrøder sået 21/8 – 7/9

    Kommentarer lukket til Kontrol af efterafgrøder sået 21/8 – 7/9

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Landbrugsstyrelsen har nu udsendt retningslinjerne for, hvordan efterafgrøderne, sået i den forlængede frist, vil blive kontrolleret.

    Plantedækket vil blive kontrolleret efter nedenstående. Derudover bliver det kontrolleret, at der er anvendt de tilladte arter – kontrollørerne kan godt kende forskel på kornsorterne ! Og for MFO-efterafgrøder bliver det kontrolleret, at der på hver kvadratmeter er mindst 2 tilladte arter.

    Du kan læse om konsekvensen, hvis efterafgrøder underkendes, i artiklen ’Hvordan kontrolleres efterafgrøderne?’ i AfgrødeNyt uge 36.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve