Søg

Søg efter medarbejder:

SOS

Archive

  1. Hvordan kontrolleres efterafgrøderne?

    Kommentarer lukket til Hvordan kontrolleres efterafgrøderne?

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Igen i år kontrolleres efterafgrøderne, både græsudlæg udlagt i foråret og efterafgrøder etableret omkring høst, efter ’trappemodellen’. Det nye er, at manglende pligtige efterafgrøder kan udløse bøde, samt KO, hvor vi dog endnu ikke kender reglerne. Kontrollen af efterafgrøder er startet 11. september.

    Trappemodellen

    Efterafgrødernes plantedække vil blive kontrolleret efter nedenstående. Derudover bliver det kontrolleret, at der er anvendt de tilladte arter – kontrollørerne kan godt kende forskel på kornsorterne ! Og for MFO-efterafgrøder bliver det kontrolleret, at der på hver kvadratmeter er mindst 2 tilladte arter.

    Konsekvens hvis efterafgrøder underkendes

    Pligtige- og husdyrefterafgrøder

    For pligtige og husdyrefterafgrøder kan der som nævnt blive tale om både bøde og KO, hvis anmeldt efterafgrøde underkendes. Bødestørrelsen forventes at være kr. 1200 pr. ha for ha anmeldt, som ikke kan godkendes. KO-støttenedsættelsen vil være mellem 1 og 3 %, men der gives ikke KO, hvis kontrollanten kan se, at landmanden har forsøgt at etablere efterafgrøderne efter god landmandspraksis, hvis kravet kan dækkes af efterafgrødebanken eller det drejer sig om ekstra indberettede efterafgrøder.

    Målrettede efterafgrøder

    Hvis det drejer sig om målrettede efterafgrøder, der giver en de minimis-støtte, så mister landmanden denne støtte og får et træk i N-kvoten i 2019/20, samt en yderligere sanktion, idet der også trækkes i de minimis på de godkendte arealer afhængig af det underkendte areals størrelse.

    Der trækkes ikke i grundbetaling eller den grønne støtte.

    MFO efterafgrøder

    Konsekvensen af manglende MFO-efterafgrøder er, at landmanden ikke opfylder MFO-kravet, og dermed kan miste helt op til 75 % af den grønne støtte.

  2. Satellitbaseret kontrol af dine marker

    Kommentarer lukket til Satellitbaseret kontrol af dine marker

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Landbrugsstyrelsen har i år indført satellitbaseret kontrol med aktivitetskravet på markerne. Aktivitetskravet kan opfyldes ved, at der dyrkes 1-årige afgrøder, eller for græsarealer ved, at de enten slås eller afgræsses.

    Landbrugsstyrelsen har valgt i internet markkort i TastSelv, at vise markerne med farven grøn, gul eller rød. Derfor kalder de det trakfiklysmodellen. Du kan se ’farvelægningen’ af dine marker på Landmand.dk.

  3. Frivillige målrettede efterafgrøder

    Kommentarer lukket til Frivillige målrettede efterafgrøder

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Hvis du har søgt om tilskud til frivillige målrettede efterafgrøder, så skal du som udgangspunkt så dem i de marker, du har søgt dem til. De kan dog godt flyttes til en anden mark indenfor det samme ID-15 område, hvis marken har samme størrelse eller er større uden, at du skal have rettet Fællesskemaet. Flytter du til en mark, der er mindre, så skal Fællesskemaet rettes. Du får selvfølgelig ikke tilskud til efterafgrøder, du ikke lægger ud, og så bliver du trukket i kvælstofkvoten i planperiode 2019/20 – 93 eller 150 kg N pr. ha manglende efterafgrøde afhængig af, hvor meget husdyrgødning du har kørt ud i 2016/17.

    På landmand.dk kan du se dine markers placering, se hvilke du har søgt tilskud til målrettede frivillige efterafgrøder, og i hvilket ID15-opland de ligger.

     

     

     

     

  4. Typer af efterafgrøder

    Kommentarer lukket til Typer af efterafgrøder

    Det bliver ikke mindre kompliceret med efterafgrøder fremadrettet. Desværre er reglerne endnu ikke helt klar, så der vil kunne komme ændringer.

    Men vi ved, at vi til dette efterår skal vi regne med ikke mindre end 5 forskellige slags efterafgrøder:

    • Pligtige efterafgrøder
    • Husdyr efterafgrøder
    • MFO- efterafgrøder
    • Frivillige målrettede efterafgrøder
    • Obligatoriske målrettede efterafgrøder

    Sammenhængen mellem de forskellige typer ses af nedenstående skema. Pligtige og husdyrefterafgrøder følger samme regelsæt og kan i marken begge opfyldes på samme arealer som MFO-efterafgrøder.

    Sammenhæng mellem efterafgrødeordninger

    * Alternativerne til MFO-efterafgrøder/-græsudlæg er: MFO-markbræmmer, GLM-elementer, MFO-brak og MFO-lavskov. ** Dog mulighed for kvotereduktion *** Alternativerne til pligtige og husdyrefterafgrøder er: mellemafgrøder, flerårige energiafgrøder, braklagte arealer, braklagte arealer langs vandløb og søer, tidlig såning af vintersæd (vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale), separering af fiberfraktion af husdyrgødning samt nedsat kvælstofkvote.

     

    De forskellige typer af efterafgrøde er pålagt forskellige regler, som du kan få et overblik over i nedenstående figur.

    Regler for efterafgrøder

    Pligtige efterafgrøder

    Hvis du dyrker mere end 10 ha med korn og raps, så er der krav om, at du skal udlægge pligtige efterafgrøder. Græs i omdrift, brak og frøgræs tæller ikke med i efterafgrødegrundarealet.

    Kravet til de pligtige efterafgrøder er 10 %, hvis du har udbragt under 80 kg N pr. ha i organisk gødning i 2016/17, og 14 %, hvis du har udbragt mere.

    De pligtige efterafgrøder kan opspares og gemmes et ubegrænset antal år. De kan overføres mellem ejendomme, og så kan de kan erstattes af et kvotetræk.

    Pligtige efterafgrøder, der udlægges i efteråret 2018, hører til plan 2018/19.

    MFO-efterafgrøder

    For at modtage støtte til jorden, så skal bl.a. de grønne krav opfyldes. De grønne krav foreskriver bl.a. 2 eller 3 afgrøder, og som det skal handle om her, 5 % af omdriftsarealet med Miljøfokusområder (MFO), hvis du har mere end 15 ha i omdrift.

    MFO kan opfyldes af:

    • Brak (1 ha = 1 ha MFO)
    • GLM-landskabselementer som små søer og fortidsminder (1 ha = 1 ha MFO)
    • Lavskov (1 ha = 0,3 ha MFO)
    • Efterafgrøder i blanding af mindst 2 arter (1 ha = 0,3 ha MFO)
    • Græs/kløvergræsudlæg udlagt i en hovedafgrøde (1 ha = 0,3 ha MFO)

    Du vælger selv, hvordan du vil opfylde MFO ud fra ovenstående liste. Hvis kravet til MFO skal opfyldes udelukkende med efterafgrøder svarer det til, at der skal udlægges efterafgrøder i 16,67 % af omdriftsarealet, da 1 ha efterafgrøde kun svarer til 0,3 ha MFO.

    De MFO-efterafgrøder, du udlægger i efteråret 2018, dækker dit krav i markplan 2017/18, og de kan ikke opspares. MFO-efterafgrøder kan heller ikke overføres mellem ejendomme. Det vil sige, at du skal dyrke din MFO-efterafgrøder selv. MFO-efterafgrøder kan ikke opspares, så de skal dyrkes hvert år.

    Hvis du har fået udarbejdet dit Fællesskema 2018 hos os, så har vi i følgebrevet skrevet, hvordan du overholder MFO-kravet.

    Husdyr efterafgrøder

    Kravet om husdyr efterafgrøder blev indført allerede sidste efterår, som erstatning for vilkår i marken i husdyrgodkendelserne. Kravet gælder for alle bedrifter, der udbringer mere end 30 kg N pr. ha i husdyrgødning. Mellem 30 og 80 kg N pr. ha er kravet halveret, mens det er fuldt over 80 kg N pr. ha. Områderne, hvor disse krav er gældende, bliver udvidet til det kommende efterår, som det fremgår af kortet.

    Husdyrefterafgrødekort

    Der gælder de samme regler for husdyrefterafgrøderne som for de pligtige.

     

    Frivillige målrettede efterafgrøder

    Du havde mulighed for at tilmelde frivillige målrettede efterafgrøder på markniveau i Fællesskemaet. Hvis du har tilmeldt frivillige målrettede efterafgrøder, så kan de kun flyttes til en anden mark indenfor samme vandopland, som de er tilmeldt.

    Kravet til plantedække følger reglerne for pligtige efterafgrøder.

    Obligatoriske målrettede efterafgrøder

    Der er netop kommet besked om, at der på Fyn er nogle områder, hvor der ikke er tilmeldt nok frivillige målrettede efterafgrøder. Derfor skal du, hvis du ikke har søgt om frivillige målrettede efterafgrøder, udlægge flere efterafgrøder uden at få betaling for det. På nedenstående kort kan du se en skitse af, hvor der skal udlægges flere efterafgrøder.

    I IMK på TastSelv kan du finde ud af om du er pålagt ekstra efterafgrøder. Vi hjælper gerne med det.

    Kort obligatoriske efterafgrøder

    Manglende opfyldelse af pligtige eller målrettede efterafgrøder

    Hvis du mangler at udlægge pligtige efterafgrøder eller målrettede efterafgrøder, så vil du få et kvotetræk i 2018/19. Hvor stort det er, afhænger af hvor meget organisk gødning du har udbragt i 2016/17.

    Kvotetræk

     

     

     

     

  5. Strategi for valg af efterafgrøder i 2018

    Kommentarer lukket til Strategi for valg af efterafgrøder i 2018

    Det har været tørt i år, og mange forventer væsentligt lavere udbytter end i et ’normalt’ år. Det betyder, at der mange steder er kvælstof tilbage i jorden, som ikke er spist op. Derfor gælder det om at vælge efterafgrøder, der er gode til at samle kvælstof op, så det kan blive stillet til rådighed for den efterfølgende afgrøde.

    Som det er beskrevet i artiklen i dette nummer af AfgrødeNyt ’Typer af efterafgrøder’, så har vi i dette efterår 5 forskellige slags efterafgrøder. Hvis der vælges efterafgrøder bestående af en blanding af to arter godkendt til MFO, så kan arealet anvendes til at dække både MFO forpligtelsen og pligtige efterafgrøder eller husdyr efterafgrøder.

    Skal arealet kun dække pligtige eller husdyrgødningsefterafgrøder, så kan de samme arter anvendes, men det behøver ikke at være en blanding af to arter.

    MFO forpligtelsen kan også opfyldes med græsudlæg – enten til frøgræs eller fodergræs. Der er dog den betingelse, at der ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler fra d. 20. august – 20. oktober. I denne periode er det heller ikke tilladt at pudse frøgræsudlægget af, men du må gerne afgræsse det eller tage et slæt, som fjernes fra marken. Brak, energiafgrøder og markbræmmer kan desuden bruges til at opfylde MFO forpligtelsen.

    Valg af arter

    I 2018 er der blevet flere arter at vælge mellem. Hybridrug og alle havrearter er tilføjet listen over godkendte efterafgrødearter med såfrist senest 20. august.

    Valget af efterafgrøder skal overvejes nøje. Forsøgene viser, at olieræddike og gul sennep giver det bedste plantedække, mens vinterrug, vårbyg og havre giver et ringere plantedække. Korsblomstrede efterafgrøder (gul sennep, olieræddike mf.) kan opformere kålbrok, hvilket kan være en udfordring i sædskifter med hyppig rapsdyrkning. Olieræddike opformerer kun kålbrok i begrænset omfang, men ved hyppig dyrkning af raps kan der opformeres smitteracer af kålbrok, som angriber olieræddike.

    I tabel 1 er vist nogle egenskaber for de arter, der kan anvendes som MFO-efterafgrøder i blanding, og som samtidigt tæller som pligtige efterafgrøder eller husdyr efterafgrøde. Priser og udsædsmængde varierer efter sort, resistens mm. De angivne udsædsmængder er vejledende og afhænger af sortens TKV (tusindkornsvægt). Specielt olieræddikes TKV varierer mellem sorterne. Sortsvalg er specielt vigtigt for olieræddike og gul sennep, da der findes sorter, som er resistente mod roecystenematoder, og derfor kan nedbringe bestanden af roecystenematoder.

    Tabel 1. Nogle egenskaber for de arter, der kan anvendes som MFO-efterafgrøder i blanding og som pligtige efterafgrøder

     

    Ny tabel 2

    Tabel 2. Valg af efterafgrøder til pligtige, husdyr, MFO eller målrettede efterafgrøder til udsåning før eller efter høst dog senest 20. august.

     

    Til det kommende efterår er det tilladt at anvende havre i efterafgrødeblandingerne. Derfor kan en nem og billig løsning, hvor du ikke ønsker at udså olieræddike, være at så en blanding af havre og vårbyg. Ved at erstatte vinterrug med havre, så har du to arter, der begge udvintrer. På skarp sandjord bør dog foretrækkes vinterfaste arter, så her bør vinterrug indgå i blandingen, mens det kan være en fordel på lerjord at vælge arter, der let udvintrer.

     

    Såtidspunkt

    Etableringstidspunktet skal også tages i betragtning, og nogle landmænd har succes med at så inden høst af korn. Fordelen er, at efterafgrøden er klar til at vokse straks efter høst, og du slipper for tidspresset med at nå etablering. Forsøg fra 2017 viser, at korsblomstrede arter egner sig godt til såning før høst, mens havre og vårbyg egner sig bedst til såning efter høst. Risikoen ved såning før høst er, at frøene, som ligger ovenpå jorden, tørrer ud, hvis der ikke kommer regn umiddelbart efter såning, og at færdsel i marken omkring høst kan ødelægge efterafgrøden. Ved såning før høst er der også en øget risiko for angreb af snegle.

    Alle arterne i tabel 2 kan anvendes til såning efter høst, men olieræddike og gul sennep etablerer sig hurtigst. Forsøgsresultater med honningurt viser, at der er større variation i udviklingen mellem årene end tilfældet er med olieræddike og gul sennep. Dertil kommer, at etableringsomkostningerne for honningurt er højere end for især gul sennep. Forsøgsresultaterne med vinterraps viser meget varierende resultater.

    Sygdomme og skadedyr

    Gul sennep og raps opformerer kålbrok meget kraftigt. Der findes kålbrokresistente hybridsorter af raps, men spildplanterne spalter ud, og flere spildplanter er modtagelige for kålbrok. Der er også fundet smitteracer af kålbrok, som kan angribe de kålbrokresistente sorter. Olieræddike opformerer kun kålbrok i begrænset omfang, men ved hyppig dyrkning af raps kan der opformeres smitteracer af kålbrok, som angriber olieræddike. Olieræddike kan også opformere sædskiftesygdommen kransskimmel i raps. Dette gælder også honningurt, men betydningen ved dyrkning af honningurt er ikke særlig godt belyst. Olieræddike som efterafgrøde frarådes derfor i sædskifter med hyppig rapsdyrkning (3 rapsfrie år eller mindre).

    Foderradisen Structurator blev i udførte forsøg med kålbroksmitte i jorden ikke angrebet af kålbrok. Structurator er dog en korsblomstret plante, så ved hyppig rapsdyrkning kan det ikke udelukkes, at Structurator også kan blive angrebet.

    Der forhandles sorter af gul sennep og olieræddike, som er resistente mod roecystenematoder, og som nedbringer bestanden af roecystenematoder i roer.

    Forhandlerne angiver også resistens mod visse arter af fritlevende nematoder i olieræddike. Der findes flere arter af fritlevende nematoder. De fritlevende nematoder er især et evt. problem i kartofler. I forsøg i 2016 ved Nordic Beet research nedsatte olieræddikesorterne Defender og Terra Nova antallet af flere arter af fritlevende nematoder i roer.

    Udsædsmængder

    I tabel 3 er givet forslag til udsædsmængder af de relevante MFO-efterafgrøde-blandinger. I tabellen er vist blandinger af to arter, men der er intet til hinder for, at der kan indgå mere end to arter.

    Tabel 3. Forslag til udsædsmængder i MFO- efterafgrødeblandinger.

     

    Etablering af efterafgrøder

    Det er afgørende, at efterafgrøder specielt MFO-efterafgrødeblandinger kan leve op til kontrolkravene, fordi underkendelse kan betyde et stort økonomisk tab i form af reduktion i den grønne støtte, hvis de grønne krav ikke overholdes.

    Erfaringerne med såning før høst er, at det er en usikker metode til etablering, og det vil være for risikabelt at anvende denne metode til MFO-efterafgrøder. Derfor bør efterafgrøder, der skal tælle som MFO-efterafgrødeblandinger, sås efter høst. Der er gode erfaringer ved såning med kombiharve eller med en elektrisk centrifugalspreder monteret på stubharve eller lignende.

     

     

     

     

     

     

  6. Vigtige datoer

    Kommentarer lukket til Vigtige datoer
    • 1. maj-20. juni: Slåning af græsarealer med tilsagn til pleje af græs- og naturarealer er forbudt.
    • 1. maj-31. juli: slåning af brak og MFO-bræmmer er forbudt. Der er dog en undtagelse ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive plantearter.
    • 31. maj: Frist for at etablere græsudlæg udlagt i en hovedafgrøde, som skal anvendes som MFO. Fristen for græsudlæg i majs er dog 30. juni.
    • 1. juni-31. august: Det fastsatte antal dyr gå på tilsagnsarealet ved tilsagn til pleje af græs- og naturarealer, hvis der er valgt kontrol efter fast græsningstryk. I den periode må arealet ikke samhegnes med andre arealer uden samme kontrolform eller med andre tilsagnshaveres marker.
    • 1. juni-15. september: Græs i omdrift og permanent græs skal slås mindst en gang, hvis arealerne modtager grundbetaling. Slåning kan erstattes af afgræsning.
    • 1. juni-15. september: Arealer med permanent græs skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve