Søg

Søg efter medarbejder:

SOS

Archive

  1. Tilskud til 5 årig ordning til pleje af græs og natur

    Kommentarer lukket til Tilskud til 5 årig ordning til pleje af græs og natur

    Af Birthe Thordal Christensen, miljø- og naturkonsulent (btc@centrovice.dk).

    Nye tilsagn til de 5 årige ordninger med pleje af græs og natur skal ansøges i perioden 11. juni – 30. september 2019.  Hvis I har tilsagn med tilskud til afgræsning eller høslet (MVJ-tilsagn) som udløber 31. august 2019, så skal I være opmærksomme på, at fornyelse af tilsagn skal søges inden den 30. september 2019.

    Det er også muligt at søge om nye tilskud.

    Forudsætningerne for at søge er, at mindst én af de nedenstående er opfyldt:

    • 50 % af arealet ligger indenfor særlig natura2000,
    • 0,1 ha har en HNV-score over 5
    • Ligger i Natura2000 område og er gentegning
    • Min. 50 % er en del af et vådområdeprojekt eller lavbundsprojekt  (2007-2013 eller 2014-2020)

    Ansøgningsperiode: 11. juni til 30. september 2019. Hvis du vil vide mere så kontakt din planteavlskonsulent eller Birthe på telefon 2113 8204.

     

  2. Bekæmp kæmpebjørneklo effektivt

    Kommentarer lukket til Bekæmp kæmpebjørneklo effektivt

    Du har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo, hvis dine marker ligger i en kommune, der har vedtaget en indsatsplan for bjørneklo.

    Indsatsplanen giver information om de arealer, der er omfattet og tidsfrister for bekæmpelse. Selv om din kommune ikke har vedtaget en indsatsplan, er det god skik at få bekæmpet den aggressive og giftige planteart, så den ikke spreder sig yderligere.

    Kravet er at:

    ”Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante inden for indsatsområdet dør. Bekæmpelsen skal endvidere udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig selv.”

    Det betyder, at målet skal være at bekæmpe planterne, så de dør. Er det ikke muligt at bekæmpe alle planterne, er det vigtigt at undgå, at planterne sætter frø. Kæmpebjørneklo blomstrer i juni og juli, og sætter frø i løbet af august.

    Tidspunkt for bekæmpelse

    Kæmpebjørneklo bekæmpes nemmest, når planterne er nemme at se i landskabet, og stadig er mindre end 50-75 cm. På det tidspunkt kan både kemisk og mekanisk bekæmpelse udføres med mindst mulig risiko for berøring af planterne.

    Metode til bekæmpelse

    Bekæmpelse af kæmpebjørneklo er en langsigtet kamp over 6-8 år for etablerede bestande. Det skyldes ikke mindst, at frø vil fortsætte med at spire frem over 4-6 år, indtil jordens frøbank er udtømt.

    Der findes som udgangspunkt fire forskellige bekæmpelsesmetoder:

    • Afgræsning
    • Slåning
    • Rodstikning
    • Kemisk bekæmpelse

    Uanset hvilken måde du vælger at bekæmpe bjørneklo på, så vær opmærksom på, at saften fra planterne kan skade din hud og dine øjne, så de bliver overfølsomme overfor sollys.

    Afgræsning

    Afgræsning er den mest effektive måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på. Især får spiser gerne de grønne planter, og tager ikke skade af planternes saft.

    Har du en større areal med kæmpebjørneklo, kan det derfor være en fordel at lade det afgræsse i en periode, hvis det er muligt på arealet.

    Slåning

    Afslåning gennem sæsonen kan effektivt modvirke frøsætning, men metoden er meget tidskrævende, fordi der kræves gentagne afhugninger.

    Rodstikning

    Mindre bestande kan bekæmpes ved rodstikning. Roden skæres over med en skarp spade lige under vækstpunktet, så planten dør. Det vil sige, at der skal være ca. 8-10 cm rod på den væltede plante. Er de første skærme begyndt at afblomstre, bør skærmene fjernes, så der ikke sker eftermodning af frø.

    Kemisk bekæmpelse

    Enkeltplanter bekæmpes lettest med glyphosat i en rygsprøjte eller ved påstrygning. Der anvendes en dosis på 5-6 ml pr. 10 m2 svarende til 5-6 l pr. hektar. Tilsæt sprede-klæbemiddel. Undgå så vidt muligt at ramme den øvrige vegetation, så der ikke gives plads til fremspiring af nye bjørneklo-planter.

    Du kan finde afstandskrav til vandløb og søer på etiketten af glyphosatmidlerne, samt afstandskrav til § 3 arealer. Glyphonova 450 Plus, Glyfonova Plus og Roundup PowerMax har ingen afstandskrav til vandløb og søer og kan derfor anvendes mod bjørneklo på vandløbsbrinkerne. Roundup PowerMax har dog et afstandskrav på 5 m til § 3 arealer.

    Der er også en godkendlese til mindre anvendelse af Express SX og Trimmer 50 til bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

    Naturarealer og arealer med miljøstøtte

    Bemærk, at på arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, som f.eks. enge, moser, strandenge, heder, overdrev og vandløb, må der som udgangspunkt ikke bruges kemisk bekæmpelse med mindre der er søgt og givet en dispensation. Det samme gælder, hvis der er tilsagn om MVJ/miljøordninger. For arealer med Miljøbetinget tilsagn (MB) må der ikke ske kemisk bekæmpelse og det er ikke muligt at søge dispensation. På arealer på økologiske bedrifter må der under ingen omstændigheder anvendes kemisk bekæmpelse.

    Brakarealer

    Kæmpebjørneklo må ikke bekæmpes kemisk, hvis brakarelerne anvendes til af dække forpligtelsen til MFO. Bekæmpelse ved slåning på disse arealer er tilladt hele sæsonen.

     

     

     

     

  3. Formiddag i slætgræs marken

    Kommentarer lukket til Formiddag i slætgræs marken

    I 2017 anlagde Centrovice i samarbejde med Seges demonstrationsparceller med frøblandinger til slætgræs. Formålet med parcellerne er at vise de mange nye blandinger til slæt samt at undersøge, hvorvidt satellitdata kan bruges til at bestemme kløverandelen i kløvergræs.

    Centrovice og Seges viser parcellerne frem tirsdag den 15. maj 2018 kl 10.00-11.30.

    Vi stiller skarpt på græsblandinger, slætstrategier og brug af satellitdata

    Formiddagen starter med indlæg ved Kvægbrugsafdelingen i Centrovice, som fortæller om kvalitetskrav til græsensilage ved fodring i fynske besætninger. Vi giver eksempler på, hvor man kan bruge forskellige kvaliteter, og der vil i forlængelse heraf også blive en snak om slætstrategier i græsmarken. Herefter går vi i marken og ser græsser og blandinger.

    Torben Spanggård Frandsen, specialkonsulent Grovfoder, fra Seges fremviser de forskellige græsblandinger og fortæller om deres styrker og svagheder, før han stiller skarpt på brugen af billeder og satellitdata, som eksempelvis kan danne grundlag for gradueret gødskning og være en hjælp ved eksempelvis ukrudtsbekæmpelse. Disse teknikker bliver der også forsket i til brug i græsmarkerne, og Torben vil fortælle om denne udvikling.

    Formiddagen afsluttes med en øl/vand og en sandwich.

    Sted: Parcellerne ligger på Rudvej ved Føns.

    Pris: Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

     

  4. Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker

    Kommentarer lukket til Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker

    Selvom der ikke længere er krav til artssammensætning for at græsmarker er støtteberettigede og der på græsmarkerne derfor må være arter som lysesiv, brændenælder, tidsler mv., så er det en god idé at forebygge at ukrudtet breder sig på arealer med græs i omdrift og på permanente græsarealer. 

    Ukrudt i vedvarende græs- og kløvergræs

    I ældre, varige marker, hvor der afgræsses, kan der være behov for en indsats mod ukrudt. Den mest effektive pleje består i, at der gennemføres et eller flere slæt eller afpudses, så græsser ved hurtig genvækst får fortrin frem for lysesiv, mosebunke, brandbæger, tidsler, stor nælde og andre ukrudtsarter.

    De fleste græsmarker kan “rettes op” gennem intensiv pleje. Hvor afgræsning/slæt ikke er tilstrækkeligt, kan det være aktuelt at foretage kemisk eller mekanisk bekæmpelse.

    Oversigt over midler og sprøjtefrister

    Græsmidler

    Græs uden kløver

    Bekæmpelse udføres, hvor det er tilladt, når græs og ukrudt er i god vækst i april til først i maj eller udføres på ny genvækst efter afhugning i eftersommeren. Skræpper, tidsler, stor nælde og andet rodukrudt skal være 15-25 cm høje, så saftstrømmen transporterer aktivstoffet ned i rødderne. Det kan være nødvendigt at gennemføre bekæmpelse af rodukrudt to år i træk. Vår- og engbrandbæger bekæmpes bedst sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem.

    Græs med kløver

    I foråret er der kun mulighed for at anvende bentazonmidler, hvilket sjældent er aktuelt, da midlet kun har effekt mod få aktuelle arter i græs. I foråret hæmmer Harmony SX græsvæksten meget. Derfor skal midlet anvendes i juli/august. Der sprøjtes på genvækst 2-3 uger efter afpudsning eller afgræsning. Vår- og engbrandbæger bekæmpes sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem.

    Midler, der normalt kun anvendes i rent græs, kan også anvendes i græs med kløver, hvis det vælges at prioritere at få ryddet op i ukrudtet, og man accepterer, at kløveren sprøjtes bort.

    Vår- og engbrandbæger

    Engbrandbæger er giftig, og der ses hvert år forgiftninger af både køer og heste. På græs bortselekterer heste normalt engbrandbæger. Det gør de desværre ikke i hø eller wrap, så hvis marken skal bruges til det, så skal man være særlig forsigtig.

    Engbrandbæger er to- til flerårig. Engbrandbæger spirer primært frem om foråret og bruger det første år til at danne en roset. Blomstringen sker i juli-august i plantens 2. leveår. Den sikreste bekæmpelse er at anvende Harmony SX mod førsteårsplanterne i august.

    Roset af engbrandbæger

    1. års engbrandbæger i rosetstadie sidst i juni.

     

    Vårbrandbæger er enårig og er helt overvejende vinterannuel (spirer frem om efteråret og blomstrer næste forår). Fremspiringen sker, når jorden er fugtig i månederne juni-september, og der udvikles en roset frem til vinteren. Planten er meget tidligt i vækst om foråret og blomstrer i maj og juni.

    Hvor der er vår- eller engbrandbæger på udyrkede naboarealer, kan det være hensigtsmæssigt at begrænse spredning af frø fra disse planter ved at slå arealerne. Braklagte arealer må kun slås i perioden 1. maj til 30. juni, såfremt giftige ukrudtsarter som brandbæger forekommer. Slåningen skal ske før frøsætning, dvs. i april-maj, hvor der er vårbrandbæger og i begyndelsen af juli, hvor der er engbrandbæger. 

    Omlægning i sommerperioden

    Hvor det er planlagt at omlægge et areal til nyt græs i juli og begyndelsen af august, bør skræpper og andet tokimbladet rodukrudt bekæmpes effektivt i foråret uden at tage hensyn til eventuel kløverbestand. Græsafgrøden kan sidst i juli nedvisnes med et glyphosat-middel, hvorefter etablering af såbed og såning af græsfrø kan ske fra sidst i juli til første tredjedel af august. Der er græsblandinger, som er målrettet fugtige arealer. Blanding nr. 26 er en varig blanding til lavbundsarealer anvendt til afgræsning, mens blanding nr. 36 og 37, der indeholder strandsvingel, har stor holdbarhed under fugtige og tørre forhold til både slæt og afgræsning. Blanding nr. 37 er en græsblanding uden kløver, til arealer, hvor kløver ikke kan trives.

    Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

    Følgende punkter indgår i plejen frem mod en veltrimmet varig græsmark:

    1. Afpuds eller tag første slæt, før ukrudtet blomstrer. Afpudsning gentages efter behov. F.eks. forsvinder lysesiv og flere andre ukrudtsarter ved gentagne afhugninger tæt på jordoverfladen. Ved gentagende afpudsninger bør man anvende modsat kørselsretning ved den næste afpudsning for at komme så tæt på bunden af siv som muligt. Skræpper kan ikke bekæmpes mekanisk.
    2. En kombination af slæt og afgræsning er den bedste græsmarksdrift. Det giver et større udbytte og har bedre effekt mod ukrudt end afgræsning alene.
    3. En meget intensiv afgræsning (mange dyr i en kort eller længere periode) eller en afpudsning med kort stubhøjde har en god effekt mod ukrudt.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve