Søg

Søg efter medarbejder:

SOS

Archive

  1. Kvælstofprognosen 2019

    Kommentarer lukket til Kvælstofprognosen 2019

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Så er kvælstofprognosen kommet. På Fyn og de omliggende øer angiver prognosen, at vi skal trække 15 kg N fra pr. ha på lerjord (JB over 4). På marker i Langelands kommune skal der også trækkes fra på JB 2 & 4, men lidt mindre nemlig 5 kg N pr. ha.

     

     

    Prognosen gælder både for vandede og uvandede jorder, men kun for korn og forårssåede afgrøder. Det vil sige, prognosen gælder ikke for f.eks. vinterraps og græs.

     

    Prognosen bygger på en lang række N-min målinger i februar måned. Det højere indhold af kvælstof i jorden skyldes først og fremmest det tørre efterår og den tørre vinter. Den megen nedbør i marts er ikke regnet med i prognosen.

    Hvis vi udarbejder din gødningsplan, så kan du på skema A, der ligger under fane 7, finde det antal hektar, som du skal korrigere for kvælstofprognosen. Hvis du vil have din gødningsplan opdateret, så ring til din planteavlskonsulent. 15 kg N svarer til f.eks. 55 kg NS 27/4 eller 70 kg 21-3-10.

     

  2. Lidt om fosfor og fosfortal

    Kommentarer lukket til Lidt om fosfor og fosfortal

    Et forsøgsareal på Københavns Universitets arealer i Taastrup ved København, har i en periode på 50 år indgået i forsøg med kvælstof, fosfor og kalium. I de første 30 år blev der kun tilført kvælstof til arealet, og i de efterfølgende 20 år blev der anlagt langsigtede forsøgsbehandlinger.

    Resultaterne er umiddelbart mest interessante omkring tilgængeligheden af fosfor.
    Jordens indhold af fosfor angives i et såkaldt fosfortal, der normalt bør ligge mellem 2 og 4.
    Forsøgene viste, at der helt ned til fosfortal mellem 1 og 2 kunne høstes høje udbytter, forudsat at der i det enkelte dyrkningsår tilføres en tilstrækkelig mængde fosforgødning.

    Forsøgene viste også, at planterne er mest følsomme de første 40 dage efter såning. Ugunstige betingelser som kulde, vandlidende jord m.m. viste et større behov for fosfor for at modvirke stress hos planterne.

    Så konklusionen må stadig være, at vi tilstræber fosfortal mellem 2 og 4 for at sikre, at der også under ugunstige forhold er tilstrækkeligt med fosfor til rådighed.

    Endnu større sikkerhed opnås ved placering af næringsstofferne eller ved samsåning af gødning og korn.

     

     

  3. Udbringning af fast husdyrgødning i efteråret

    Kommentarer lukket til Udbringning af fast husdyrgødning i efteråret

    Den største markeffekt af fast husdyrgødning opnås ved udbringning om foråret, men som det ses af tabellen i denne artikel, er der også begrænsede muligheder for udbringning i efteråret.

    Hvor og hvornår må det udbringes i efteråret?

    Den faste husdyrgødning skal altid nedbringes indenfor 4 timer. Derfor begrænses udbringningsperioden også af jordbearbejdningsreglerne.

    I efteråret må den faste husdyrgødning udbringes fra høst og til d. 20. oktober på arealer, hvor der skal være en afgrøde den følgende vinter.

    Hvor der først skal sås i foråret, gælder reglerne i nedenstående tabel. Udbringningsperioden er her afhængig af jordtype, og om der er sået efterafgrøder i marken. Specielt gælder det at der ikke må udbringes fast husdyrgødning til græsudlæg med destruktionsfrist d. 1. marts.

    Tilladte udbringningsperioder inden etablering af vårsæd.

    Udbring så vidt muligt fast gødning om foråret

    Den største N-udnyttelse af den faste husdyrgødning opnås ved forårsudbringning inden såning af vårsæd, roer eller majs, som det fremgår af tabellen nedenfor. Hvor det er muligt, er det derfor en god idé at gemme den faste husdyrgødning til marker, hvor der skal sås i foråret, under hensyntagen til, at udbringningen ikke må give risiko for et dårligt såbed. Det betyder i praksis, at på lerjord skal husdyrgødningen helst udbringes i efteråret.

    Markeffekt af kvælstoffet i fast husdyrgødning.

     

    Tabellen viser den gennemsnitlige markeffekt for alle jordtyper. På lerjord i nedbørsfattige områder kan der opnås en god effekt af efterårsudbringning, mens udbringning på sandjord i nedbørsrige områder øger risikoen for tab af kvælstof ved udvaskning i vintermånederne. Her vil efterårsudbringningen ofte have en lavere kvælstofeffekt end angivet i tabellen.

    For andre typer af fast gødning gælder, at jo højere andel af ammoniumkvælstof, jo højere markeffekt. Fælles for alle typer gælder det, at markeffekten er størst ved forårsudbringning. Vinterraps kan dog med fordel tilføres fast husdyrgødning før såning i efteråret i stedet for i den etablerede afgrøde i foråret.

    Der er flere regler ….

    Fast husdyrgødning må ikke udbringes på arealer med etablerede afgrøder til høst, der ligger inden for 20 meter fra kategori 1-natur f.eks. vandløb, søer større end 100 m2, kystvande og højmoser og lobeliesøer omfattet af kategori 2-natur, medmindre husdyrgødningen nedbringes inden 4 timer. Endvidere må husdyrgødningen ikke udbringes på skråninger med en hældning på mere end 6 grader nærmere end 20 m fra vandløb, søer større end 100 m2 og kystvande. Gødningen må heller ikke udbringes på vandmættet, oversvømmet, frossen og snedækket jord.

    Husdyrgødning og affald må desuden ikke udbringes lørdage, søndage og helligdage på arealer der ligger tættere end 200 m fra byzone, sommerhusområder eller områder der er udlagt til boligformål i landzone.

  4. Afsætning af fosfor ved naturlig separering i gyllebeholder

    Kommentarer lukket til Afsætning af fosfor ved naturlig separering i gyllebeholder

    Efter indførelsen af de nye fosforlofter kan der på nogle ejendomme blive problemer med, at fosfor bliver den begrænsende faktor for, hvor meget gylle der må udbringes på egen jord. Her kan det være en ide at overveje om naturlig separation i gyllebeholderen er en mulighed.

    Fosforindholdet i gylle er stort set bundet i tørstoffet, hvilket betyder, at indholdet af fosfor er højt i flydelag og bundfald. Hvis man derfor udbringer f.eks. en kvart tank uden foregående omrøring på egne arealer, vil der blive tilført gylle med et fosforindhold under gennemsnittet. Herefter omrøres tanken, og der afsættes gylle med et højere fosforindhold end gennemsnittet. Det kræver dog en gylleprøve, så det højere fosforindhold kan dokumenteres.

    Modtager af gyllen skal selvfølgelig have plads til den større overførsel af fosfor. Det højere tørstofindhold betyder dog også, at kvælstofudnyttelsen som udgangspunkt bliver lavere ved slangeudlagt gylle, da den potentielle fordampning er større.

    For at bruge denne mulighed må gyllen i forvejen ikke være for ”tyk”, da en yderligere stigning i tørstofindholdet så kan betyde, at gyllen ikke kan komme ud af slangerne. Derfor er det primært so-, smågrise- og minkgylle, der kan separeres på denne måde.

     

     

     

  5. Efterårsgødskning af vintersæd

    Kommentarer lukket til Efterårsgødskning af vintersæd

    Generelt har udbytterne været lave i 2018, og høsten har været tidlig. Derfor forventer vi, at frigørelsen af kvælstof fra jorden er større end normalt, og behovet for tilførsel af kvælstof til vintersæd i efteråret er lavere end normalt.

    Vintersæden har normalt ikke behov for at få tilført gødning om efteråret – hverken før eller efter såning. I visse marker kan der dog være et behov.

    Det kan f.eks. være hvis du har:

    • marker med risiko for alvorlig manganmangel,
    • marker med meget lav kvælstofforsyning fra jorden
    • marker med lave fosfortal, hvor der er behov for fosfor i form af handelsgødning.

    Placering af svovlsur ammoniak er effektivt mod manganmangel og til at forsyne afgrøden med kvælstof. Diammoniumfosfat (DAP) har effekt både som kvælstof- og fosforgødning, men har også en forsurende effekt, der kan forebygge manganmangel.

    Gødskning

    Sur gødning

    Specielt i vinterbyg og delvis i vinterhvede og vinterrug kan manganmangel om efteråret være helt ødelæggende. Her er den normalt forebyggende effekt ved 1-3 sprøjtninger med manganholdige midler ikke nok. Bedre effekt har placering af 30 kg kvælstof i svovlsur ammoniak (150 kg gødning) samtidig med såning. Placering giver bedre effekt end bredspredning, men iblanding af gødningen i udsæden er også en mulighed.

    Hvis der samtidig er tale om arealer, der har behov for tilførsel af fosfor i handelsgødning kan svovlsur ammoniak erstattes af diammoniumfosfat.

    Marker med lav kvælstoffrigørelse fra jorden

    Et stort antal forsøg med tilførsel af kvælstof om efteråret til vinterhvede har vist, at der kan opnås et lille merudbytte for dette, men at samme merudbytte kan opnås ved at bruge samme kvælstofmængde om foråret. Placering af 15-30 kg kvælstof pr. ha om efteråret kan derfor kun anbefales, hvor jorden vil stille en meget begrænset mængde kvælstof til rådighed. Dvs. hvor flere af nedenstående forhold er opfyldt.

    • På arealer uden regelmæssig tilførsel af husdyrgødning
    • Korn eller frøgræs som forfrugt (efter vinterraps og bælgsæd er der meget kvælstof i jorden)
    • Meget høje udbytter i forfrugten herunder sen afmodning i forhold til den tildelte kvælstofmængde
    • Nedmuldning af store mængder korn- eller græsfrøhalm
    • Under tørre forhold, hvor kvælstoffrigørelsen fra jorden har været beskeden på grund af tørke

    Hvis vejret er fugtigt i juli og august måned er behovet for efterårsgødskning mindre, fordi omsætningen af kvælstof i jorden er stor. I 2018 forventer vi en større kvælstoffrigivelse fra jorden end normalt.

    Placering af fosfor

    Før der anvendes fosforholdig gødning, skal du være opmærksom på, hvordan det påvirker harmonireglerne som følge af de nye fosforregler. Vær herunder opmærksom på, at der fra 2018/19 er indført områder med skærpede forsforlofter.

    Behovet for tilførsel af fosfor i handelsgødning afgøres først og fremmest af mængden af fosfor i husdyrgødning og fosfortallet. På marker, der er tilført husdyrgødning gennem en årrække, er fosfortallet normalt højt, og her er intet behov. På marker, hvor der anvendes fosfor i handelsgødning, og hvor fosfortallene er i et normalt niveau (over 2 på ler- og over 3 på sandjord) eller især, hvor fosfortallene er lave, kan man vælge tilførsel om efteråret eller om foråret. På lerjord ses sjældent betydende merudbytter for fosfor, mens der på enkelte sandjordslokaliteter selv ved høje fosfortal er målt høje merudbytter i forsøg. På marker på sandjord, hvor erfaringen er, at der høstes normale udbytter uden eller med tilførsel af fosfor i husdyrgødning, er der næppe grund til at tro, at marken kvitterer meget for tilførsel af fosfor.

    I forsøg med tilførsel af fosfor til vinterhvede har der været mindst ligeså stort udslag for tilførsel af fosfor om foråret som om efteråret, hvilket også blev observeret på arealer med relativt lave fosfortal. Er fosfortallene lave, eller er der konstateret fosformangel i marken, så kan det være aktuelt at supplere fosfortilførslen om foråret med placering af fosfor om efteråret f.eks. i form af diammoniumfosfat (NP 18-20-0). Denne gødning er typisk billig pr. kg fosfor, hvis man kan udnytte den medfølgende kvælstofmængde.

    Placering af diammoniumfosfat om efteråret giver både en fosforvirkning, en kvælstofvirkning i sig selv, og en afledt forsurende effekt, som har en effekt på manganmangel ligesom svovlsur ammoniak. Diammoniumfosfat blandet i udsæd rummer en risiko for spireskade, men SEGES har ikke noget erfaring med dette. Ved blanding i udsæd kan alternativt bruges monoammoniumfosfat (NP 11-23-0 (MAP)), men den er normalt dyrere.

    Kalium på sandjord

    Det er velkendt, at en god kaliumforsyning kan være med til at sikre overvintringen i år med meget barfrost. I praksis har det været svært at vise merudbytter for efterårstilførsel af kalium selv ved kaliumtal på 4 på sandjord.

    Efterlad en stribe ugødet

    Efterårsgødskning af vintersæd er for dyr til blot at bruge det som en forsikring. Derfor bør det kun ske efter en konkret vurdering af behovet. Vælger du at gøde vintersæden i efteråret, så lad en eller flere striber være ugødede. Det vil være en simpel måde at få et visuelt indtryk af effekten. Problemet med en visuel bedømmelse er imidlertid, at der ofte er ringe sammenhæng mellem det visuelle indtryk og den konkrete effekt ved høst. Hvis du vil gøre lidt mere ud af det, så kan du udlægge striber med og uden behandling, som kan høstes og vejes individuelt ved høst.

  6. Kvælstofprognosen er offentliggjort

    Kommentarer lukket til Kvælstofprognosen er offentliggjort

    Kvælstofprognosen viser, at der i år i hele landet er et større behov for tilførsel af kvælstof, end kvælstofnormerne foreskriver.

    På Fyn og omliggende øer (område C) må der anvendes 5 kg kvælstof pr. ha på JB 2 og JB4 og derover. Men husk at det kun gælder for vinterkorn og vårsåede afgrøder. Hvis vi har udarbejdet din gødningsplan, kan du på skema a under fane 6 finde det antal ha, som prognosen gælder for.

    Kvælstofprognose kort

    Om kvælstofprognosen

    Jordens manglende indhold af kvælstof hænger sammen med, at nedbøren i hele landet i efterårs- og vintermånederne har været op til 92 mm højere end gennemsnittet de foregående 11 år. Mernedbøren har varieret mellem landsdelene, hvorfor kvælstofprognosen regionaliseres i tre områder A, B og C. I område A har nedbøren ligget 97 mm over 11 års gennemsnittet, i område B 46 mm over og i område C ligger nedbøren 26 mm over normalen.

    Prognose gælder for vinterkorn og vårsåede afgrøder

    Fyn og omliggende øer ligger i område C.

    Kvælstofprognose tabel

     

     

  7. Gødskning af frøgræs forår 2018

    Kommentarer lukket til Gødskning af frøgræs forår 2018

    Korrekt gødskning af frømarken er afgørende for et højt udbytte og dermed dækningsbidrag.

    Frøgræs bør tilføres den mængde kvælstof om foråret, der sikrer et økonomisk optimalt udbytte af frø af høj kvalitet. Tildelingen af kvælstof skal sikre den nødvendige vegetative udvikling i foråret, men må ikke medføre en for stor biomasse og tidlig lejesæd. Tidlig lejesæd hindrer en optimal bestøvning og en for kraftig vegetativ udvikling i det tidlige forår øger behovet for vækstregulering.

    Tidspunkt for gødskning

    Planterne har ikke behov for kvælstof, før væksten starter. Tidspunktet for vækststart afhænger af frøarten og vejret.

    For tidlig udbringning øger risikoen for kvælstoftab enten ved fordampning eller direkte overfladisk afløb. Tidlig gødskning med store mængder kvælstof medfører samtidig en tidlig og for stor vegetativ udvikling der ikke er hensigtsmæssig. Det kan senere give problemer i forbindelse med vækstregulering og lejesæd.

    Undlad også at køre på jord, der ikke kan bære. Markfrøafgrøderne er meget følsomme for trykskader. Det koster udbytte, og sporene vil senere i sæsonen give problemer for andet markarbejde som sprøjtninger og høst.

    Kvælstofmængder

    Der er stor forskel på den mængde kvælstof de enkelte frøgræsarter skal tilføres i foråret.

    De anbefalede kvælstofmængder til de øvrige frøgræsarter kan ses i tabel 1.

    Gødskning i frøgræs tabel

    Rødsvingel bør tilføres 60-90 kg N pr. ha. I de fleste marker ligger det optimale niveau på 60-70 kg N pr. ha, og det bør tilstræbes at den samlede tilførsel i efterår + forår er ca. 150 kg N pr. ha. I disse marker vil en vækstregulering svarende til 0,8 l Moddus M være passende. Hvis der tilføres helt op til 90 kg N pr. ha i foråret, øges risikoen for tidlig lejesæd, og derfor kræver det formentlig en øget vækstregulering. Det kan lade sig gøre ved at anvende både Moddus M og Moddus Start.

    Alm. Rajgræs bør tilføres 145-175 kg N pr. ha i foråret, uanset om der er tilført lidt i efteråret, enten i en efterårsudlagt afgrøde eller en svagt udviklet afgrøde der har været udlagt i vårsæd. De laveste kvælstoftildelinger anvendes på diploide plænesorter, mens de højeste mængder anvendes til tetraploide fodersorter. Også her bør vækstreguleringen følge kvælstfomængden, således at man ved 150 kg N pr. ha anvender 0,4 l Moddus pr. ha, og ved 170 kg N anvender 0,8 l Moddus pr. ha. Afgrødens tilstand skal naturligvis indgå i vurderingen af den nødvendige dosis.

    Kvælstofnormerne til frøgræs er uafhængig af jordtype og kvælstofprognosen har ingen indflydelse på tilførslen af kvælstof til frøgræs.

    Deling af kvælstof

    I 2017 er der gennemført forsøg med deling af kvælstof i alm. rajgræs og rødsvingel. Forsøgene viste, at man, ved gødskning til det økonomisk optimale, med fordel kan dele gødningen i alm. rajgræs. Første tildeling bør ske sidst i marts med 140 kg kvælstof og anden tildeling sidst i april med 30 kg kvælstof.

    I rødsvingel var der i forsøgene 2017 ingen fordel ved at dele gødningen. I meget veletablerede marker med et stort udbyttepotentiale kan der eventuelt tilføres en ekstra mængde gødning omkring 1. maj.

    Kvælstoftype

    Det er vigtigt, at første tildeling af kvælstof sker med en kvælstofkilde der indeholder svovl. Anvendes der gylle tidligt, er det vigtigt at den type handelsgødning, der anvendes for at gøde marken færdig, indeholder tilstrækkeligt med svovl. Urea er ofte en billig kvælstofgødning. Anvendelsen kan dog ikke anbefales, da der er en betydelig risiko for, at amidkvælstoffet i urea omdannes til ammoniak, der kan fordampe. Fordampningen kan også ske ved lave temperaturer. Urea indeholder ligeledes ingen svovl.

    Svovl

    Svovlmangel kan forekomme i frøgræs. Derfor bør der anvendes en svovlholdig gødning, der sikrer en tilførsel af svovl på 10-15 pct. af kvælstofmængden. På grund af de store nedbørsmængder i efteråret og vinteren 2017/18 er det vigtigt at være opmærksom på svovlforsyningen i foråret 2018.

    Gylle

    Handelsgødning kan erstattes med svinegylle eller afgasset gylle i de afgrøder, hvor der om foråret skal tilføres forholdsvis store mængder kvælstof, dvs. alm. rajgræs, hundegræs og strandsvingel. Gylle tilføres på samme tidspunkt som handelsgødning, og effekten af kvælstoffet sættes til indholdet af ammonium–N i gyllen. Det er meget vigtigt at kende det præcise indhold af kvælstof i gyllen, hvorfor det tilrådes at lave en måling af indholdet af kvælstof. Da der ikke er plantetilgængelig svovl i gyllen (med mindre gyllen er forsuret), bør der suppleres med en svovlholdig handelsgødning. Gylle bør ikke udbringes på arealer, hvor der er risiko for afstrømning til vandløb. Det er vigtigt, at arealerne kan bære det tunge materiel, så der ikke bliver spor. Doser gyllen, så tomkørsel på arealerne undgås.

    Fosfor og Kalium

    Ved lave fosfor og kaliumtal skal der tilføres 20 kg fosfor og 50 kg kalium pr. ha. Det er vigtigt at planterne har tilstrækkelig tilgængelig fosfor til rådighed til at sikre udviklingen af sideskud og af kalium der sikre plantens fotosyntese og vandbalance.

  8. Gødskning af vinterraps

    Kommentarer lukket til Gødskning af vinterraps

    Det våde efterår har flere steder givet rapsen en hård start, udfordret af bl.a. sen og vanskelig etablering, snegleangreb, jordlopper mm. Andre steder står rapsen godt og er gået stærk ind i vinteren. Vi ser med andre ord en stor forskel i rapsmarkernes tilstand, og det bør inddrages i beslutningerne omkring rapsens forårsgødskning.

    Markernes status hænger bl.a. sammen med såtidspunktet. I de sent såede marker er udbyttepotentialet mindsket. Er markerne hullede og vandlidende er udbyttepotentialet yderligere reduceret. Også sorterne har en betydning for gødningsstrategien.

    Timing og fordeling af kvælstof

    Denne sæson ser vi generelt svagt udviklet marker, og her er anbefalingen, at rapsen hjælpes godt i gang tidligst mulig. Rapsen må ikke mangle kvælstof ved vækststart, og det er derfor vigtigt, at første tildelingen sker tidligt. Man kan dog ikke gødske sig fra en dårlig etablering eller en iltfattig mark, hvor udbyttepotentialet allerede er reduceret. Så vurdér behovet ud fra markens tilstand.

    Er rapsen derimod kraftig ved vækststart, anbefaler vi at holde igen med kvælstofmængden i det tidlige forår. Forsøg og erfaringer viser, at for høj tildeling af kvælstof i det tidlige forår resultere i for kraftig vegetativ vækst, for kraftig blomstring, for stor skulpesætning, stor risiko for lejesæd og for lille frøfyldning. Især er det vigtigt at undgå lejesæd, da lejesæden skygger for bladene ved frøfyldning, hvorved fotosyntesen og dermed frøfyldningen nedsættes.

    Nogle har gode erfaringer med at dele forårsgødskningen i tre, hvor den tredje tildeling gives lige før eller endda under blomstring. Dette gøres for at sikre, at der er kvælstof til rådighed ved frøfyldningen. Det kan overvejes, at denne tildeling på f.eks. 20-40 kg N pr. ha ikke medregnes som en del af den planlagte N forsyning, men gives udover de f.eks. 220 kg N pr. ha, der er økonomisk optimum ved JB 5-6, hvis der er plads til det i gødningskvoten . Forsøg under danske forhold har dog endnu ikke vist sikre udbytte- og kvalitetsforskelle mellem henholdsvis to-delt og tre-delt gødskningsstrategi i foråret.

    Ved en to-deling køres ved vækststart med første tildeling, og sidste del køres medio af april. I kraftige marker kan man skævdele fordelingen, så 40 % tildeles ved vækststart og 60 % medio april.

    Tre-delt gødskning kan komme på tale, hvis den samlede kvælstofmængde er høj og i kraftige marker, hvor det er optimalt at trække gødskningen længst mulig. Et forslag til tredeling af kvælstof er 40% i starten af marts, 40% primo april og 20% lige før begyndende blomstring. Sidste tildeling køres inden, der er svidningsrisiko på blomsterne ved anvendelse af flydende gødning, og inden rapsen bliver så høj, at spredebilledet bliver for dårligt ved anvendelse af handelsgødning.

    For at reducere risikoen for svidning af bladene med flydende gødning, bør man maksimalt udbringe 40 kg N pr. ha. Udbring i køligt vejr (maks. 15°C) på absolut tørre blade, men ikke hvis der er udsigt til nattefrost. Der bør ikke blandes planteværnsmidler sammen med gødning, da det øger risikoen for svidninger betydeligt.

    Tabellerne herunder viser forslag til fordeling af kvælstofmængden ved enten to-deling eller tre-deling, når afgrøden er hhv. svag og kraftig.

    Strategi gylle

    Husk svovl

    Høj jordtemperatur og meget nedbør i løbet af efteråret og vinteren betyder, at vi forventer et højere svovlbehov i afgrøderne. Vinterraps har særligt behov for svovl, og vi anbefaler 35-40 kg S pr. ha. Det er vigtigt, at en del af denne mængde udbringes ved den første tilførsel af kvælstof i foråret. Svovl tildelt i efteråret regnes ikke med i behovsdækningen. Brug derfor en kvælstoftype i det tidlige forår med et højt indhold af svovl, i forhold til kvælstof f.eks. NS 26-14 eller svovlsur ammoniak. Hvis marken har behov for ekstra kalium, kan patentkali KS 25/17 anvendes. Svovlmangel kan medføre store udbyttetab.

    Rapstjek

    Vi tilbyder igen i år “Rapstjek forår”, hvor du får jævnligt besøg i løbet af sæsonen, så du kan optimere udbyttepotentialet i vinterrapsen. Tilmeld dig snarest til Lene Bjørnsbo tlf. 6340 713 eller Anders Sigersted tlf. 6340 7129, og få det hele med fra vækststart.

  9. Gødskning af vintersæd

    Kommentarer lukket til Gødskning af vintersæd

    Da gødningsplanen bør følges, og at stort set alle på dette tidspunkt har fået lavet gødningsplan, er efterfølgende kun at betragte som overordnede principper for brug af den planlagte kvælstofmængde. Ligeledes er der meget forskel på afgrødernes udvikling, og dette sammenholdt med hvornår en eventuel gylle tilføres i praksis, betyder at gødningsstrategien altid skal tilpasses den enkelte mark.

    Vær meget opmærksom på at gødningsstrategien er en af de vigtigste faktorer for at undgå lejesæd, så selv om afgrøderne kan stråforkortes, er resultatet af denne i praksis meget varierende og langtfra nogen garanti for at undgå lejesæd.
    Hvis der bruges Dangødning (flydende gødning) gælder efterfølgende ikke, men læs i stedet afsnittet om specielle forhold ved brug af Dangødning

    Vinterbyg

    Første tildeling i vinterbyg tilføres ved begyndende vækst i marts og sidste tildeling først i april.
    Pas på ikke at komme for sent med anden gødskning. Arbejdsmæssigt kan det være praktisk, at der gødes samtidig med vinterhveden, men det vil ofte koste udbytte, da vinterbyggen så afsluttes for sent.

    Vinterbyg er som bekendt meget følsom overfor manganmangel. Derfor bør vi også bruge svovlsur ammoniak til afhjælpning af manganmangel her i foråret i de kendte ”problemmarker”.
    Ved første gødskning tildeles derfor fra 150 kg svovlsur ammoniak (ca. 30 kg kvælstof) pr. ha til erstatning af samme mængde kvælstof i planlagt gødning.

    Vinterbyg er meget følsom overfor trykskader fra gyllevognen om foråret, men hvis det ikke er muligt at undgå gylle, bør denne også tilføres ved første gode lejlighed i marts måned. Den resterende mængde handelsgødning kan deles som ovenstående eller tilføres ad én gang afhængig af, hvornår det i praksis er muligt at tilføre gyllen.

    Vinterrug

    Det er særdeles vigtigt at dele gødningen til vinterrug for at undgå lejesædsproblemer. Husk på at stråforkortning af rug også kan resultere i udbyttetab, da rugen er langt mere følsom end de andre kornarter, så derfor er gødningsstrategien en af de vigtigste faktorer for at undgå lejesæd.

    Start med første tildeling sidst i marts med omkring 60 kg N pr. ha, og vent så med sidste tilførsel til der står maj i kalenderen. Dette reducerer risikoen for lejesæd væsentligt, men de sidste års forsøg viser dog også, at det kan koste udbytte. Den sene gødskning kan så betragtes som en forsikring, der kan koste lidt udbytte.

    Alternativt kan den sidste gødning deles, hvor der tilføres ca. 40 kg N pr. ha i sidste halvdel af april og den resterende kvælstofmængde én uge ind i maj. Da rugen på dette tidspunkt gror stærkt, skal sidste tildeling udføres, mens der stadig kan laves et tilfredsstillende spredebillede, samt undgå at planterne bliver ”skudt i stykker” af gødningskornene.

    Hvis det ikke er muligt at fravælge gylle, tilføres denne ved første gode lejlighed i marts måned som erstatning for første tildeling af handelsgødning. Den tidlige tildeling anbefales fordi kørsel i rugen med gyllevogne og dermed dannelse af grønskud øger risiko for meldrøjer. Hvis første gødningstildeling er gylle, så anbefales det at dele den sidste gødning som beskrevet ovenfor. På den måde tilføres svovl ikke alt for sent, selvom det ser ud til, at rugen er mere robust overfor svovlmangel end de andre kornafgrøder.

    Vinterhvede

    Tidligt såede hvedemarker er undtagelsen i år. Til gengæld er der mange sent såede marker.
    Med de kvælstofkvoter vi har til rådighed, bør gødningen til de gode marker tilføres af 3 gange, hvorimod de sent såede/svage marker kan nøjes med 2 gange.

    Det giver ingen mening at tilføre handelsgødningen, før væksten starter i løbet af marts. Start med at gøde de sent såede/svage hvedemarker og ”skævdel” tilførslen i disse marker med 20-30 kg kvælstof mere pr. ha i første tildeling end de veludviklede marker. Denne mængde eller mere trækkes så fra ved sidste gødskning, da udbyttepotentialet i disse marker er lavere. Det er en udbredt misforståelse, at sådanne marker kan ”kureres” med ekstra kvælstof, men det er og bliver ønsketænkning !!!

    Anden gødskning tilføres fra medio april til 1. maj alt efter hvedens udvikling. Hvis de svage og sent såede marker stadig er bagefter afsluttes de ved denne gødskning, hvorimod de gode marker afsluttes omkring medio maj.

    I mange hvedemarker tilføres der gylle som én af tilførslerne. Gyllen bør tilføres ved første gode mulighed i marts, men da der er store gyllemængder, der skal ud med få maskiner, er virkeligheden, at gyllen tilføres i hele april, og desværre også ind i maj. Hvordan får vi så det til at harmonere med tildeling af handelsgødningen? I alle tilfælde bør der tilføres handelsgødning, når væksten starter i marts, men ikke mere end 40-50 kg N pr. ha, hvis gyllen også tilføres tidligt. Alt efter afgrødens udvikling tilføres det ”sparede” handelsgødning så ved anden eller tredje tilførsel.

  10. Specielle forhold ved brug af Dangødning (og andre flydende gødninger)

    Kommentarer lukket til Specielle forhold ved brug af Dangødning (og andre flydende gødninger)

    Der bør altid tilsættes Agrotain til Dangødning for at undgå fordampning. Behovet er selvfølgelig mindst ved tidlig udbringning under fugtige og kolde forhold, men for altid at få en god og sikker virkning, bør det tages med som standard.

    Dernæst kan deling af Dangødning diskuteres i forhold til en fast gødning. Vi ved, at Dangødning virker mere langsomt end fast gødning. Under de lave kvoter tilførte vi Dangødningen på én gang, uanset om det var et supplement til gylle eller udelukkende gødskning med Dangødning. Da vi så fik de normale kvoter igen, begyndte vi at dele Dangødningen, – både ved supplement til gylle, og ved udelukkende gødskning med Dangødning. Dette har mange steder medført for sen tildeling af sidste tilførsel med bladsvidninger til følge. Mindre bladsvidninger betyder måske ikke så meget, men i et eller andet omfang er det negativt. Undgå i øvrigt også svidninger ved at udsprøjte på tørre planter uden for meget sol.

    Den overordnede strategi i 2018 bør derfor revideres, som følger. Hvor Dangødningen gives som supplement til gyllen, bør den igen tilføres af én gang, når det er en kvælstofmængde, der ikke overstiger ca.100 kg pr. ha. Hvor der udelukkende gødskes med Dangødning, bør mængden dog fortsat deles, men sidste tildeling bør tilføres medio april. Undtagelsen kan være en sent sået hvede, hvor hele gødningsmængden tilføres af én gang.

    Ved gødskning af vinterraps, hvor det er blevet almindeligt at dele gødningen af 2 gange, giver dette ingen mening ved brug af Dangødning. Her er én samlet tilførsel tilstrækkeligt, hvis første tilførsel ikke sker ekstremt tidligt. Udenlandske forsøg har vist merudbytter ved at gemme 20-30 kg N pr. ha tilført fra midt i blomstringen til ca. 14 dage efter afblomstring, hvor det er en ren amidgødning, som N-18, der skal bruges for at undgå svidninger. Dette er også afprøvet i danske forsøg i 2017, der dog ikke viser entydige resultater.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve