Søg

Søg efter medarbejder:

Archive

  1. Aktuelt nyt

    Kommentarer lukket til Aktuelt nyt

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Dagene er blevet kortere og markerne vådere. Mange sprøjtninger har været vanskelige at udføre. Mangler du at bekæmpe kamille med Belkar i vinterrapsen, så står firmaerne nu inde for, at Belkar og Kerb kan blandes. Belkar kan anvendes ned til 2 grader, så det betyder, at du kan blande Belkar i en eventuel Kerb 400 SC sprøjtning først i november. Mangler du også at sprøjte rapsen mod rapsjordloppens larver, så kan der fortsat opnås væsentlig effekt i november.

    Har du vinterbyg, som endnu ikke er ukrudtssprøjtet, så bør du fortsat forsøge at komme ud med Boxer og DFF, hvis du har græsukrudt. Det er kun muligt at anvende en begrænset mængde Hussar Plus OD eller Hussar OD til foråret. Er der først og fremmest tokimbladet ukrudt i marken er mulighederne for bekæmpelse i foråret mange.

    I vinterhvede og -rug, der endnu ikke er ukrudtssprøjtet, kan du også vente til foråret, hvis der ikke er græsukrudt af betydning. I både vinterhvede og -rug er der gode muligheder for at bekæmpe græsukrudt i foråret, men er der agerrævehale, rajgræs eller væselhale i marken, anbefaler vi at sprøjte med Boxer og DFF samt Topik EC, hvis det er agerrævehale. Hvis det er rajgræs eller væselhale anbefaler vi at tilsætte enten Atlantis OD eller Othello. Er Othello blandingspartneren kan DFF undværes.

    Hvis du anvender eller har anvendt Express 50 SX eller lignende til at bekæmpe f.eks. raps i vintersæden, så husk at der, på grund af minimiddelrestriktionen, ikke må anvendes Atlantis og Cossack OD til foråret.

    Vi hører, at der er sået hvede i et fint såbed nogle steder de sidste par uger. Ved en sen såning fremspirer der langt mindre ukrudt og ukrudtsbekæmpelsen kan ofte udskydes til foråret. Hvis du har agerrævehale, væselhale eller meget rajgræs, så kan Boxer og DFF udbringes inden fremspiring.

    I de sent såede marker bør du være opmærksom på snegle. Sneglene har haft gode forhold i det våde efterår, og de er aktive frem til flere dage med minus 5 grader eller derunder. Vær særligt opmærksom på knoldede bakketoppe.

    Manganmangel har været mindre udbredt end normalt pga. det våde efterår, men det kan stadig være relevant at forebygge på udsatte arealer. Det gælder specielt for vinterbyg.

    Forsøg har igen vist, at rug i nogle tilfælde kan give væksthæmning i en efterfølgende vårbyg. Forskerne mener, at det skyldes, at rug udskiller nogle væksthæmmende stoffer. På lerjord, hvor vi gerne vil jordbearbejde i efteråret, giver en efterafgrøde bestående af rug sjældent problemer med væksthæmning af efterfølgende afgrøde. På lettere jord, hvor der normalt først jordbearbejdes i foråret, kan det være en god idé at sprøjte efterafgrøder bestående af rug flere uger før vårbyggen skal sås.

    De målrettede efterafgrøder blev indfaset med 1/3-del i 2019. I 2020 indfases endnu 1/3-del. Det betyder, at du skal forberede dig på, at der er krav om ca. dobbelt så mange målrettede efterafgrøder som i 2019. I Fællesskemaet 2020 tildeles tilskuddet til de målrettede efterafgrøder ikke længere efter ’først til mølle’ princippet, først ved ansøgningsfristen fordeles tilskuddene.

    Husk at der fra d. 15. november – 1. februar ikke må udbringes gødning. Det gælder både handels- og husdyrgødning samt ensilagesaft.

    Vi hører om en del i øjeblikket, der får kontrol af deres kemirum og samtidigt skal fremvise sprøjtejournalen. Mht. sprøjtejournalen, anbefaler vi, at du siger, at du fremsender den pr. mail og lader os tjekke den først. Og mht. kemirummet så gå kemikalierne igennem ofte, så du ikke opbevarer ulovlig kemi – vi kommer gerne og hjælper dig. Husk også at tjekke om det er tid til, at du skal på et opfølgende sprøjtekursus – det er ikke i alle situationer, at du får besked.

    SEGES tilbyder et gratis abonnement på CropManager frem til 1. maj 2020. Du kan læse mere om produktet på cropmanager.dk eller se det vedlagte produktblad. Du kan også kontakte planteavlskonsulent Lennart Banke på mobil 2014 2283 og høre nærmere.

    Det er nu muligt at se værdien af betalingsrettighederne i 2019. Værdien er justeret, da betalingsrettigheder uden tillæg er justeret lidt op, mens at betalingsrettigheder med tillæg er justeret ned.

    Hvis du har flere betalingsrettigheder end du kan anvende eller har fået et stykke jord ind, uden at der er fulgt betalingsrettigheder med, så formidler vi køb og salg af betalingsrettigheder. Kontakt planteavlsassistent Mirella Helms på 2481 7518.

    Ved redaktionens afslutning har vi desværre ikke fået information fra grovvarefirmaerne om udbuddet af vårsædssorter.

    Dette var sidste nummer af AfgrødeNyt for i år. Vi håber, at du har haft glæde af dit abonnement. Vi ses til foråret.

     

     

     

  2. Kerb i vinterraps

    Kommentarer lukket til Kerb i vinterraps

    Af Anders Sigersted (aos@centrovice.dk).

    Det optimale tidspunkt for anvendelse af Kerb 400 SC i vinterraps er, når jordtemperaturen er under 10 grader og faldende.

    Kerb 400 SC har en regulær godkendelse, hvor den tilladte udbringningsperiode er i november og december – al anvendelse uden for denne periode er omfattet af KO. Jeg forstår godt, hvis nogen kan være i tvivl, når der på etiketten står 120 dages behandlingsfrist for vinterraps, men det betyder ikke, at den må anvendes udenfor november – december, selv om det var fristende at tro.

    Få den bedste effekt af Kerb 400 SC

    Nedbrydningen af Kerb sker langsommere, jo lavere jordtemperaturen er. Effekten øges yderligere, hvis der kan sprøjtes, inden ukrudtets rodnet bliver for stort. Sprøjtetidspunktet er derfor et kompromis mellem, at ukrudtet ikke bliver for stort, og at jordtemperaturen er faldet til et niveau på under 10 grader og er faldende. Pt. ligger jordtemperaturen i gns. på Fyn på omkring 8-9 grader. Prognosen forudsiger, at jordtemperaturen falder yderligere den kommende uge. Følg eventuelt din jordtemperatur på https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/vejret/sider/pl_jordtemperatur.aspx.

    Doseringsanvisning for Kerb 400 SC afhængig af arter der ønskes bekæmpet.

    Særlig væselhale og agerrævehale skal bekæmpes tidligt, men selv om væksten går i stå, og planterne ser bekæmpet ud, vil nogle planter sandsynligvis vokse videre til foråret. Derudover har Kerb god effekt på fuglegræs, og hæmmer ærenpris samt burresnerre. Effekten på de fleste tokimbladede ukrudtsarter er noget begrænset, men de vil som regel være bekæmpet med Belkar tidligere.

    Kerb og Belkar kan blandes

    Firmaerne står nu inde for at Kerb og Belkar kan blandes uden problemer med hverken udfældning eller risikoen for udfældning. Så hvis du ikke har nået en planlagt Belkar-sprøjtning og har planer om at køre med Kerb, så kan du blande de to midler.

    Sprøjteteknik

    Da aktivstoffet i Kerb skal optages via rødderne i ukrudtet, anbefales det med konventionel sprøjteteknik at anvende mindst 200 l vand pr. ha og bruge dyser, der giver en stor dråbestørrelse. Undgå sprøjtning før kraftig nedbør, omvendt kan sprøjtning inden let regn kan være en fordel, da aktivstoffet hurtigere bliver vasket af rapsbladene og ned på jorden. En kraftig afgrøde vil ikke hæmme virkningen af Kerb.

    Kravet om lukket førerhus med aktivt kulfilter er fjernet, men vi anbefaler fortsat at reducere eksponeringen overfor sprøjteføreren mest muligt.

    Tynd raps med mange væselhale oktober 2018. Væselhalen blev senere rimeligt bekæmpet med Kerb.

     

  3. Kommende arrangementer

    Kommentarer lukket til Kommende arrangementer

    Det gælder for alle arrangementer, at du kan læse mere og tilmelde dig på vores hjemmeside www.centrovice.dk. Du kan også tilmelde dig ved at ringe til vores reception på 70 159 900,

    Fyraftensmøde om maskinanalyse

    Tirsdag d. 12. november 2019 kl. 17.00 – 19.00 – gratis men kræver tilmelding. Der serveres en sandwich og øl eller vand.

    En økonomi- og en planteavlskonsulent vil fortælle mere om, hvad en maskinanalyse indeholder, og hvordan du kan bruge den.

    Opfølgende sprøjteførerkrsus

    Onsdag d. 20. november 2019 kl. 8.30 – 16.00 – kræver tilmelding.

    Alle, der er omfattet af krav om sprøjtebevis eller – certifikat, skal have et opfølgningskursus hvert 4. år. Kom til opfølgende sprøjteførerkursus, så kan du vise en gyldig blanket, når kontrollen kommer forbi. Samtidig er du og dine medarbejdere opdateret på nye regler, kemien i produkter, samt hvordan I gør tingene rigtigt.

    Guldkorn til marken 2020

    Mandag d. 6. januar, torsdag d. 9. og fredag d. 10. januar 2020

    Formålet med kurset er, at dygtiggøre deltagerne indenfor styring af planteavlen. Der fokuseres på den bedst mulige indtjening i planteavlen samtidig med at dyrkningen foregår efter principperne i Godt landmandsskab.

    Mads Munkegaard er kursusleder.

    Guldkorn til marken 25

    Mandag d. 20. januar, torsdag d. 23. og fredag d. 25. januar 2020

    Samme program som ‘Guldkorn til marken 2020’. Kirsten Larsen er kursusleder.

  4. Vigtige datoer

    Kommentarer lukket til Vigtige datoer
    • 1. oktober: Der må jordbearbejdes på JB 7-9 forud for forårssåede afgrøder.
    • 20. oktober: MFO-efterafgrøder i blandinger etableret før eller efter høst men senest 20. august, samt MFO-græsudlæg i korn høstet senest 25. august må destrueres. Destruktion af MFO-efterafgrøder sået fra 26. august – 7. september – se artiklen ‘Nye fleksible regler for efterafgrøder’ i AfgrødeNyt uge 29. MFO-græsudlæg i majs må dog først destrueres 8 uger efter høst af majsen.
    • 20. oktober: Målrettede efterafgrøder må nedpløjes, nedvisnes eller destrueres. Dog 1. marts for målrettede efterafgrøder i majs.
    • 20. oktober: Pligtige efterafgrøder må nedvisnes eller nedpløjes. Dog 1. marts for pligtige efterafgrøder i majs og græsudlæg, der indgår i de 80 pct. på kvægundtagelsesbrug med op til 230 kg N/ha.
    • 20. oktober – 15. november: Fast husdyrgødning m.v. må udbringes på arealer med efterafgrøder, der overholder kravene til pligtige efterafgrøder og er sået senest 25. august, når det nedbringes inden 4 timer efter udspredning. Husk forbud mod udbringning på stejle skråninger med over 6 graders hældning samt på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord.
    • 1. november: Der må jordbearbejdes på JB 5-6 og 10-11 forud for forårssåede afgrøder samt på alle jordtyper efter kartoffeldyrkning, før dyrkning af lægge- og spisekartofler samt både efter og før dyrkning af gartneriafgrøder.  På JB 1-4 må der først jordbearbejdes 1. februar forud for forårssåede afgrøder.
    • 1. november – 15. november: Det er tilladt at udbringe fast gødning m.v. på lerjord, hvor der efterfølgende skal være forårssåede afgrøder. Fast gødning skal nedbringes inden 4 timer.
    • 15. november – 1. februar: Der er forbud mod udbringning af fast gødning, fast affald, ensilagesaft og mineralsk gødning (handelsgødning).

     

  5. Aktuelt nyt

    Kommentarer lukket til Aktuelt nyt

    Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

    Dette efterår har været koldere og vådere end sidste efterår. Det har som tidligere nævnt givet vanskelige betingelser for den sent såede raps, der nogle steder kun har 3-4 blade og derfor ikke kan tåle mere end 0,25 l Belkar pr. ha. Her anbefaler vi, ved behov, at sprøjte snarest muligt med de 0,25 l Belkar pr. ha og så foretage en opfølgning med yderligere 0,25 l Belkar pr. ha 2-3 uger senere. Har rapsen 5-6 løvblade bør kamiller mm bekæmpes med 0,4 l Belkar pr. ha snarest, såfremt det endnu ikke er gjort.

    Hvis det ikke er sket, så er det tid til at bekæmpe rapsjordloppens larver med 0,2 kg Karate 2,5 WG pr. ha. Sprøjtningen er en af de vigtigste i rapsen, og vi anbefaler generelt at udføre den med mindre, at du har gule fangbakker i markerne og ikke har fanget over skadetærsklen. Karate og Belkar kan blandes.

    Fra 1. november – 31. december kan Kerb 400 SC til bekæmpelse af græsser og spildkorn. Vi skriver mere om anvendelsen i næste nummer af AfgrødeNyt. Kerb og Belkar kan ikke blandes.

    Risikoen for manganmangel i vintersæd er generelt mindre i år pga. de fugtigere forhold. Det køligere vejr gør også, at planterne vokser langsommere, så de har behov for mindre mangan. På trods af det, så kan der være marker, der skal behandles. Det gælder hvis du har erfaring for, at arealerne plejer at lide af manganmangel eller du ser symptomerne i marken.

    Hvis du har fundet bladlus og har sået før 20. september, så skal der sprøjtes mod bladlus, når kornet har 3-4 blade. Sprøjtningen kan eventuelt kombineres med en mangansprøjtning. Vinterbyg er den art, der kan angribes hårdest af havrerødsot, som bladlusene kan sprede. Vinterrug og hvede kan også angribes, men her er et eventuelt udbyttetab ikke så stort.

    Det våde vejr har også givet udfordringer for ukrudtssprøjtning af vintersæd. Hvis du har agerrævehale, rajgræs eller væselhale, så er det vigtigt at køre Boxer ud senest, når sprøjtesporene lige kan anes. Har du ikke nået det, så vent til kornet har 2-3 blade og skift til en løsning, hvor Boxer blandes med Atlantis OD eller Othello, hvis det er rajgræs eller væselhale, der skal bekæmpes. Hvis det er agerrævehale, der skal bekæmpes, køres der med 1,5 l Boxer + 0,2 l Topik + 0,5 l olie pr. ha.

    Raps kan bekæmpes med tilfredsstillende resultat, hvis der anvendes 0,12 l DFF pr. ha før fremspiring. Har rapsen fået løvblade, så kan Atlantis eller Othello bekæmpe dem, hvis der samtidig skal bekæmpes græsser. Ellers er Express 50 SX den billigste løsning, men udelukker ligesom Atlantis OD og Othello anvendelse af minimidler i foråret. Ellers er det muligt at bekæmpe rapsen med Maya/Xinca eller Buctril EC 225, eller eventuelt den noget dyrere Mateno Duo 600 SC. Mateno Duo 600 SC er et godt valg, hvis der også er kornblomst og storkenæb.

    Som vi tidligere har nævnt, så kontrolleres græs og brak i år med satellit foto. Fra d. 15. oktober vil dine marker være røde på landmand.dk, hvis du er udtaget til fysisk kontrol. Har du ingen røde marker, kan du stadig få kontrol, da bedrifter til kontrol også udvælges på andre måder. Ved satellitkontrollen er bagatelgrænsen 1 ha, men det er fortsat de 100 kvadratmeter, der er bagatelgrænsen ved fysisk kontrol.

    Landbrugsstyrelsen har meddelt, at værdien af betalingsrettighederne har været forkert beregnet. Betalingsrettigheder med tillæg har været sat til en for høj værdi, mens betalingsrettigheder uden tillæg har været sat til for lav en værdi. Har du betalingsrettigheder med tillæg, vil det for meget udbetalte ikke blive opkrævet, men støtten vil allerede blive justeret ned til kommende udbetaling for 2019. Hvis du har betalingsrettigheder uden tillæg, vil du få udbetalt det manglende beløb i 2020, og støtten for 2019 vil blive justeret op. Fra 21. oktober kan den nye værdi af betalingsrettighederne ses i TastSelv.

    Det er sidste frist for udbringning af gylle til frøgræs og raps i kommuner, hvor der givet dispensation, på mandag d. 14. oktober.

     

  6. Destruktion af efterafgrøder – efterår eller forår?

    Kommentarer lukket til Destruktion af efterafgrøder – efterår eller forår?

    Hvornår må efterafgrøderne nedvisnes eller nedmuldes?

    Hvis man ønsker at nedmulde eller nedvisne sine efterafgrøder er der krav til, hvornår dette tidligst må gøres:

    • Pligtige-, husdyr- og målrettede efterafgrøder må destrueres fra og med den 20. oktober uanset tidspunkt for etablering.
    • MFO-efterafgrøder har et krav om minimum 8 uger mellem etablering og destruktion. Det betyder, at fristen for destruktion følger tabellen i artiklen ‘Nye fleksible regler for efterafgrøder’ i AfgrødeNyt uge 29.

    Har man pligtige efterafgrøder, som samtidig tæller med som MFO-efterafgrøder, er det fristen for MFO-efterafgrøden, der skal overholdes. Hvis man er i tvivl, kan man vente til 2. november, hvor det er tilladt at destruere alle efterafgrøder uanset type og såtidspunkt. Bemærk dog, at efterafgrøder i majs samt græsefterafgrøder på kvægbrug 2 først må destrueres den 1. marts.

    Hvordan gør man bedst?

    Der er mange forhold, der skal tages hensyn til, når det skal besluttes, hvad der skal ske med efterafgrøden. Især jordtypen er afgørende for, hvilke valg der skal træffes.

    Efterafgrødernes primære formål er som bekendt at reducere udvaskningen af kvælstof ved at binde frit kvælstof om efteråret, som ellers kunne udvaskes om vinteren. Det bundne kvælstof frigives efterhånden som efterafgrøden nedbrydes i jorden. Hvis efterafgrøden består af f.eks. rug, som ikke fryser ned i løbet af vinteren, vil omsætningen først starte til foråret. Dette har forskellig konsekvens på lerjord og sandjord. På lerjord vil det betyde en mindre N-forsyning til vårafgrøden, end hvis der ikke havde været efterafgrøde – altså et potentielt udbyttetab. Væksten af efterafgrøder bør derfor stoppes om efteråret på lerjord. På sandjord vil det som regel være en fordel med overvintrende efterafgrøder, da kvælstof, frigivet om efteråret og vinteren, ellers vil kunne udvaskes.

    Da alle efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde, er jordtypen også afgørende for, om der skal jordbehandles om efteråret, eller det kan vente til om foråret.

    På tungere lerholdige jorde har vi bedst erfaring med en efterårspløjning eller harvning (pløjefri system). Hvis der harves, er det vigtigt at jorden ikke pakkes sammen efter harvningen og den efterlades ”i kamme”. Ved at jordbehandle efterår kan man få en tidligere og mere sikker etablering af den efterfølgende vårafgrøde. Nedvisning med Glyphosat før jordbehandling kan være aktuelt.

    Anderledes ser det ud på sandede og sandmuldede jorde. Hvis man har gode erfaringer med at lave såbed efter en forårspløjning/harvning, vil det ofte være en god løsning at undlade jordbehandling om efteråret. Dels er risikoen for udvaskning af kvælstof mindre, og samtidig vil marken være nemmere at køre på om foråret. Overvej nøje om der er behov for vedvisning om efteråret.

    Nedvisning, nu eller til foråret?

    Er der rodukrudt, som for eksempel kvik, gråbynke og tidsler, skal nedvisning med glyphosat altid ske om efteråret. Dette gælder uanset jordtype og uanset om man ønsker at lave jordbehandling efterår eller forår. Effekten af glyphosat vil på disse arter være markant bedre, end hvis der ventes til om foråret. Sprøjtningen må tidligst udføres, når efterafgrøden må destrueres, og der ventes minimum en uges tid, inden der jordbehandles.

    Er der intet rodukrudt, kan sprøjtning med glyphosat som udgangspunkt undlades i marker, der bliver pløjet om efteråret. Man kan evt. sprøjte de yderste 4-6 meter af marken og måske foragrene for at få styr på kvik fra markkanter og eventuelt græsukrudt, som måske ikke bliver pløjet ordentligt ned.

    Skal marken ikke pløjes (pløjefri dyrkning), er det nødvendigt at skelne mellem lerjord og sandjord. På sandjord vil det normalt være bedst at undlade nedvisning (og jordbehandling) om efteråret, mens man på lerjorden skal vurdere, om en undladelse af nedvisning før ”efterårsharvning” vil efterlade for meget overvintrende ukrudt, græs eller korn. En tæt bestand af f.eks. rug eller hvede vil kunne overleve harvningen, og dermed vil marken være bevokset hele vinteren med risiko for senere såning og dårligere kvælstofforsyning til vårsæden.

    Selv om der er anvendt glyphosat om efteråret, vil der i det pløjefri system ofte være behov for nedvisning af ukrudt igen om foråret. Dette er især aktuelt, hvis der er fremspiret græsukrudt eller der har været mangelfuld bekæmpelse. Hvis man vil undgå at sprøjte både efterår og forår i samme mark, bør man vælge forårssprøjtningen, da man her får bedst kontrol med græsukrudt. Man kan eventuelt satse på en ekstra harvning om efteråret for at minimere mængden af overvintrende plantedække.

  7. Gradueret udsædsmængde – et eksempel fra praksis

    Kommentarer lukket til Gradueret udsædsmængde – et eksempel fra praksis

    Af Mads Munkegaard (mm@centrovice.dk).

    De teknologiske løsninger kan være med til at øge udbyttet. Denne artikel er den første af flere, hvor jeg vil fortælle om erfaringerne med at graduere udsædsmængden.

    Lidt baggrund

    Det blev igen tydeligt i efteråret 2018, at godt såarbejde til vintersæden gav gode udbytter i 2019. Det er så vigtigt, især på den lerede jord, at der er så tilpas lidt vand i den, at den falder fint fra hinanden og dækker kernerne som en dejlig dyne. Er såbedet perfekt, så kan man fint så vintersæd med succes i oktober. En af årsagerne til, at det ofte lykkes bedre i starten af september er, at det regner mindre, samt at det er varmere og mere solrigt, så bygeregn hurtigt tørrer af. Kold og fugtig lerjord bliver knoldet og kan ikke danne en ” dyne” for kernerne. Det kan ikke danne en porøs jord, som rødderne let vokser i, og det bliver kompakt, så vandet fra oven ledes meget dårligt væk.

    Om foråret skal en hvedemark gerne ende op med 700-800 aksbærende skud pr. kvadratmeter. Såtabellen for vinterhvede er indrettet, så dette er muligt, og den øger således udsædsmængden, jo senere man sår, da planterne ikke når at buske sig så meget sent på året. Den tager dog ikke højde for kvaliteten af såarbejdet, som der lige blev konkluderet, var så vigtigt for udbyttet. Det må den enkelte selv tage bestik af ved, på sådagen, at fastsætte en forventet markspireprocent. Mark-spireprocenten kan variere helt enormt.

    Marker er de færreste steder 100% ensartede. Der er mange steder på Fyn og Langeland bakketoppe, som kan have højere lerprocenter og med tiden har fået trukket ”mulden” ned i lavningerne, så de føles mere og mere utidige. Er de bare det mindste fugtige, når der sås, så opleves alt fra, at de bliver mere knoldede til, at sårillerne står åbne efter såmaskinen. I alle tilfælde oplever man næsten altid en ringere markfremspiring på bakkerne. Nogle har succes med ekstra jordbearbejdning på bakkerne, andre sår dem simpelthen to gange. Et gammelt forsøg med dobbelt såning viste en forøgelse fra 40 fremspirede planter pr. kvadratmeter til 400. Dvs. dobbelt udsædsmængde gav ti gange så mange planter pr. kvadratmeter. Konklusionen var derfor, at den ekstra jordbearbejdning, når man kører to gange med et rotorsæt, havde givet en hel del af gevinsten. I praksis er maskinerne på bedrifterne blevet større og tungere, så mange steder vil de skade mere, end de gavner, hvis der køres oven i lidt for fugtig jord, som lige er sået. Det lader os ofte tilbage med at regulere op på udsædsmængden. Hvorledes markerne varierer kan ses på et topografisk kort, hvor terrænforskelle vises, men selve fremspiringen og overvintringen af vintersæden kan også let ses på de gratis overflyvningsfoto på f.eks. Grundkortfyn.

    Hvilke muligheder er der?

    Moderne såudstyr kan med et enkelt tryk på en knap fra føreren øge udsædsmængden, imens sættet kører. Dem, der har denne mulighed, men ikke bruger det, må jeg varmt anbefale, at de begynder på det med det samme på bakkerne. Ved at sammenligne topografien/hældningerne (der hvor linjerne ligger tættest, er terrænet stejlest) i landskabet med den faktiske plantebestand (eller rettere manglende på luftfotoet) har man et ret godt billede af, hvor en øgning af udsædsmængden vil øge plantebestanden. Der er god sammenhæng mellem de to billeder, hvilket viser med tydelighed, at det er på bakkerne, at det kniber med fremspiringen, plantebestanden og i sidste ende udbyttet. Et udbyttekort vil vise det samme billede, og det giver derfor sig selv, at en øget plantebestand, på de bare pletter på kortet, vil øge hele markens udbyttepotentiale.

    En lavteknologisk metode vil være at holde dette kort i hånden, imens man kører og sår, og så skrue 25-50% op for udsædsmængden på de bare pletter på kortet. Når marken varierer så meget som denne, så kan det dog i praksis betale sig at automatisere det.

    Der er to led i automatiseringen. Det første er, hvor landmanden eller konsulenten selv tegner et udsædskort ud fra de to ovenstående, gør det elektronisk og sætter det ind i såmaskinens computer. Så skruer den selv op og ned for udsædsmængden. Det kan de fleste nye såmaskiner, og når først kortet er lavet og digitaliseret, så er det ikke så omkostningstungt. Det kræver naturligvis, at traktoren ”ved”, hvor den er, altså at den har en GPS på sig, så den skruer op de rigtige steder. Der er jo ikke krav om cm’s nøjagtighed, så en helt almindelig GPS på traktoren eller såmaskinen kan gøre det.

    Det andet led er en mere fuldautomatisk løsning, hvor man bruger satellitdata. Satellitten Sentinel-2 overflyver Danmark samme sted hver 4. dag. Biomassemålingerne sættes løbende ind på et vegetationsindekskort. Det er interessant at se vegetationsindekskortene ca. 1. november og ca. 1. april for vintersæden, da vi her vil se mindre fremspiring om efteråret samt lav biomasse om foråret på bakkerne. Det gratis system ”CropSAT” er tilgængeligt for alle landmænd på internettet. Det oversætter vegetationsindekskortene til tildelingskort, som en traktor- eller såmaskinecomputer kan læse. Det kan lave filer til flere systemer. Bl.a. John Deere, Trimble og Yara.

    Hvad gjorde vi?

     

    Vegetationsindekset er inddelt i fem lige store intervaller, og værdierne ligger mellem 0,0 og 1,0. Den gule farve viser ’lav biomasse’ og den grønne ’høj biomasse’. I dette eksempel går vi ud fra såning af hvede d. 15/9. Ud fra tabellen kan man se, at der er tale om relativt små arealer i yderområderne – ca. 2,5 ha med vegetationsindeks 0,38 og ca. 2,5 ha med vegetationsindeks 0,61. De største arealer ligger et eller andet sted i midten. Her vil vi gerne så det almindeligt angivne plantetal svarende til 160 kg udsæd pr. ha. Så går vi faktisk lidt ned, der hvor biomassen på satellitfotoet er kraftig til meget kraftig. Med baggrund i kendskab til jordtypen i pletterne i marken går vi noget mere op, end vi går ned, der hvor der er målt lav biomasse. Den eneste menneskelige indblanding her er indtastningen af de fem værdier i kg pr. ha. Ellers klarer satellitter og computere resten.

     

    I dette eksempel har vi udlæst filen til John Deeres system, og marken er sået med en Horsch såmaskine, hvor man har brugt ISO-bus, og styret såmaskinen via traktorens computer. Vi vil løbende følge op på, om det har virket efter hensigten, altså om der kommer en mere ens plantetæthed i efteråret og foråret.

  8. Kommende arrangementer

    Kommentarer lukket til Kommende arrangementer

    Det gælder for alle arrangementer, at du kan læse mere og tilmelde dig på vores hjemmeside www.centrovice.dk. Du kan også tilmelde dig ved at ringe til vores reception på 70 159 900,

    Sikker håndtering af farligt gods

    Onsdag d. 30. oktober 2019 kl. 8.30 – 12.00 – kræver tilmelding.

    Håndterer og transporterer man farligt gods på offentlige veje og med registreringspligtigt køretøj, kræves der ADR kap. 1.3 uddannelsesbevis for at man må løse opgaven. Har man ikke et kursusbevis, kan det resultere i store bøder til både den ansatte og arbejdsgiver. Som udgangspunkt lyder bøden på min. 7.000 kr. til chaufføren, samt en bøde til virksomheden på det dobbelte beløb.

    Kurset henvender sig til landbrug og maskinstationer med medarbejdere som håndterer og transporterer farligt gods. Farligt gods er bl.a. dieselolie i tank, på arbejds-/ladbil, ilt- og gasflasker, bekæmpelsesmidler eller andre faremærkede produkter med UN-nummer m.v.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve