Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Aktuelt  →  Status på investeringsstøtteordninger

Status på investeringsstøtteordninger

NaturErhvervstyrelsen arbejder for tiden på højtryk for at kunne behandle de mange ansøgninger og udbetalingsanmodninger, de har modtaget i forbindelse med relevante støtteordninger. Dette skyldes udflytningen af styrelsen til Sønderjylland.

Sager om tilsagn

Tilsagn ved henholdsvis miljøteknologiordningen 2016, økologisk investeringsstøtte 2015 samt modernisering af slagtesvinestalde 2016 er alle forsinkede, men sagsbehandlingerne er i gang. De fleste ansøgninger vil blive færdigbehandlet i starten af 2017, mens ansøgninger til miljøteknologiordningen først forventes endeligt behandlet omkring juli 2017, da der er blevet fundet systematiske fejl i beregningen af miljøeffekten.

Udbetaling af ansøgninger

Udbetaling i miljøteknologiordningerne for 2014 og 2015  er tæt på at være færdigbehandlet. Sager modtaget før den 1. oktober 2016 forventes udbetalt ved årsskiftet, mens sager modtaget efter den 1. oktober 2016 forventes udbetalt inden den 1. april 2017.
Udbetaling i andre ordninger forventes ligeledes færdigbehandlet i 2. kvartal 2017. Det gælder sager under LAG, økologifremme, biogas, plantegenetiske ressourcer, forarbejdning, info- og markedsføring samt erhvervsudvikling.

Har du spørgsmål til investeringsstøtteordningerne eller vil du gerne vide mere, er du velkommen til at kontakte kvægkonsulent Laurits Rasmussen.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve