Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Svin  →  Aktuelt  →  Ny fraktilanalyse i DB-Tjek- Svin

Ny fraktilanalyse i DB-Tjek- Svin

Vil du vide, hvordan du klarer dig i forhold til landets øvrige svineproducenter? Så er det nu, du skal tilmelde dig det landsdækkende DB tjek for 2. halvår 2014. Som noget nyt har du mulighed for at studere fraktilanalysen, et værktøj, der klart og tydeligt kommunikerer din besætnings konkurrenceevne på de vigtigste økonomiske og produktionstekniske nøgletal.

Herunder ses to eksempler på fraktilanalyser, udfyldt med effektivitetstal fra Centrovices områdegennemsnit i 3. kvartal. Her kan du markere, hvor din egen bedrift ligger på de enkelte nøgletal og hurtigt få et overblik over, hvilke områder i produktionen der kræver et eftersyn, hvis du vil forbedre konkurrenceevnen.

Fraktilanalyse søer med grise til 30 kg

Fraktilanalyse slagtesvin

Analysen er ikke lavet på bedriftsniveau, men på hvert enkelt nøgletal. Det betyder, at det ikke er de 10 % bedste bedrifter, der ligger i den første kategori. Men de 10 % bedste på det specifikke nøgletal. Det er næppe realistisk at få alle dine nøgletal til at ligge i den første kolonne, men det må være målet på enhver bedrift at trække i den retning.

Erfaringen er, at det ér muligt at flytte på resultaterne, hvis du fokuserer på specifikke områder, men det er ofte en god ide at begrænse sig til nogle få indsatsområder. Udvælg f.eks. 2 – 3 nøgletal, hvor du med en målrettet indsats kan høste de lavest hængende frugter – og udarbejd så en handlingsplan i samarbejde med din svinebrugskonsulent.

Tilmeld dig til DB tjek ved din svinebrugskonsulent.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve