Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Økonomi  →  Aktuelt  →  Tjek forskudsopgørelsen grundigt, hvis du solgte virksomhed i 2012 eller 2013

Tjek forskudsopgørelsen grundigt, hvis du solgte virksomhed i 2012 eller 2013

SKAT har lavet en ny, udvidet årsopgørelse til små selvstændigt erhvervsdrivende. Det betyder, at årsopgørelsen fremover dannes automatisk, nøjagtig som det i dag sker for lønmodtagere.

For personer, der er stoppet som selvstændigt erhvervsdrivende i 2012 eller 2013, kan det betyde, at årsopgørelsen baseres på forkerte tal. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at din forskudsopgørelse er lavet korrekt, og at du læser årsopgørelsen grundigt igennem, når du modtager den fra SKAT.

Tidligere erhvervsdrivende skal være særligt opmærksomme

En skatteyder, der har solgt sin virksomhed med overskud i 2012 og ikke fået rettet forskudsregistreringen til for 2013, vil på årsopgørelsen for 2013 få beløbet overført fra forskudsregistreringen, også selv om der på årsopgørelsen er oplyst om virksomhedsophør i 2012.

Har du tidligere været kunde hos Centrovice, men solgt din virksomhed i løbet af 2012, laver vi måske ikke selvangivelse for dig i 2013. Derfor bør du selv tjekke, at tallene på din forskudsregistrering er korrekte. Ellers risikerer du at blive beskattet af for stor en indkomst.

Det skal du være opmærksom på

Er du stoppet som selvstændigt erhvervsdrivende, udlejer af ejendom eller andet, der gav dig en udvidet selvangivelse i løbet af 2013, skal du stadig bruge den udvidede selvangivelse for hele 2013. Det betyder, at du skal:

  • oplyse om, at din virksomhed er lukket i rubrik 71.
  • afmelde virksomhedens CVR-nummer på virk.dk
  • slette eventuelle beløb om selvstændig virksomhed i din forskudsopgørelse for 2014. Ellers risikerer du at få en udvidet selvangivelse igen i 2014.

Kontakt din økonomikonsulent, hvis du er i tvivl

Har du solgt din virksomhed i 2012 eller 2013, bør du være ekstra opmærksom, når du læser din forskudsopgørelse igennem. Kontakt evt. din økonomikonsulent, hvis du er i tvivl. Vi hjælper dig gerne med at få styr på forskuds- og årsopgørelse.

 

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve