Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Økonomi  →  Aktuelt  →  Tag en snak med din bank om høsten 2018

Tag en snak med din bank om høsten 2018

Fokus for fleste landmænd er lige nu at få kornet på marken høstet og halmen presset. I modsætning til sidste år hvor høsten var besværliggjort af den megen regn, ser det i år ud til at blive en alt for tør, men nem høst, med få eller ingen omkostninger til tørring og bjergning.

Det, der kan bekymre, er således udbytteniveauet i forhold til det, der blev estimeret i budgetterne for 2018. Vi kender endnu ikke helt omfanget af udbyttenedgangen, men sikkert er det, at vi ser en betydelig udbyttenedgang i langt de fleste afgrøder for de fleste landmænd.

Vi ved også, at landbrugsrådgiverne i pengeinstitutterne snart kommer tilbage fra ferie, og de vil utvivlsomt også meget snart begynde at efterspørge estimater for, hvordan netop dine høstudbytter forventes at blive for indeværende høstår.

Det er derfor også vigtigt, at du på et tidligt tidspunkt selv tager kontakt til din rådgiver i banken og kort orienterer omkring situationen – også selvom du på nuværende tidspunkt formodentlig ikke har det fulde overblik over mængde, pris mv. endnu.

Hvis du og banken skønner, at der er behov for yderligere likviditet udover den bevilligede ramme, er anbefalingen, at der laves et estimat over behovets størrelse, samt hvilke betingelser likviditetsrammen kan stilles til rådighed under.

Vi må også imødese, at der bliver travlhed i bankerne efter ferien, så også af den grund, vil det være en god ide, at du snarest tager kontakt til din bankrådgiver.

Fortsat god høst!

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve