Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Økonomi  →  Aktuelt  →  Nye digitale løsninger skaber overblik - prøv dem gratis

Nye digitale løsninger skaber overblik – prøv dem gratis

Centrovice og SEGES introducerer de to nye økonomistyringsprogrammer, Dashboard og eOverblik, og du kan prøve dem gratis hele september.

Med Dashboard får du overblik over din virksomhed og bedre mulighed for at analysere og bruge nøgletallene for din bedrift. Du kan følge både økonomiske og produktionstekniske nøgletal, f.eks. din fremstillingspris og kapacitetsomkostninger, og bliver på den måde i stand til at vurdere, hvor skoen trykker, eller hvor potentialet for at gøre det endnu bedre ligger.

Samtidig bliver de data, som tallene bygger på, hentet fra Ø90 og opdateret hver dag. Det betyder, at du altid har et her-og-nu billede af samtlige nøgletal at træffe beslutninger ud fra.

Endelig har du også mulighed for at i dybden med de enkelte tal og f.eks. se forklaringer på, hvorfor et tal er gået op eller ned, og hvor det er gået galt – eller godt. Dette kan du gøre i Dashboard Pro udgaven.

eOverblik – din digitale ledelsesrapport

eOverblik bygger oven på Dashboard og kan kaldes for en digital ledelsesrapport, idet du hver måned får et indtryk af, hvordan det er gået på tværs af produktion og økonomi.

eOverblik bliver opdateret hver måned, så du kan se de vigtigste økonomiske resultater og produktionstekniske nøgletal for din virksomhed. Både for den enkelte måned og for år til dato.

Med eOverblik kan du også sammenholde dine tal. Du kan gå i dybden – helt ned på kontoniveau og til de enkelte posteringer. Du kan kigge på tværs af dine produktionssteder og driftsgrene, så du kan tage den økonomiske puls på de enkelte dele af din virksomhed.

Du kan vælge mellem 2 versioner af programmet. eOverblik er til dig med ét sted og ét CVR-nummer, mens eOverblik Pro er til dig, der har flere produktionssteder og måske flere CVR-numre.

Prøv det gratis

Begge programmer er udviklet af SEGES, og som kunde hos Centrovice kan du prøve de nye digitale løsninger gratis i hele september. Programmerne henter du med dit DLBR-login på landmand.dk.

Efter den gratis prøvetid i september er den simple udgave af Dashboard gratis i abonnement. Et abonnement på Dashboard Pro koster 6.000 om året, eOverblik 12.000 og eOverblik Pro 24.000 årligt. Hvis du køber eOverblik eller eOverblik Pro, følger programmet Dashboard Pro gratis med.

Vi hjælper dig i gang

Når du vil i gang, sidder vi klar til at hjælpe dig. Det er nemlig vigtigt, at vi sammen – fra start – sikrer, at dine tal bliver vist korrekt. Ligesom det også er vigtigt, at du eller din assistent bogfører så hyppigt som muligt. Alle nøgletal i Dashboard opdateres dagligt ud fra det udgangspunkt, der er i Ø90, så jo oftere du bogfører, jo mere aktuelle vil dine nøgletal også være.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om de nye løsninger ved at klikke på nedenstående links. Desuden er du velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til at komme i gang med at anvende Dashboard og eOverblik.

  • Læs mere om Dashboard her.
  • Læs mere om eOverblik her.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve