Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Planteavl herunder grovfoder  →  Grovfoder  →  GrovfoderNyt  →  GrovfoderNyt login  →  Optimal ensilagekvalitet

Optimal ensilagekvalitet

Start med at lægge en strategi for hvad målet med ensilagens kvalitet skal være. Er det et struktursupplement til majsensilagen, eller skal det indgå som en væsentlig del af foderplanen. De to scenarier stiller forskellige krav til kvalitet og fordøjelighed. Derefter skal der vælges en græsblanding, der lever op til de stillede kvalitetsmål.

Der er nogle generelle betingelser, man kan optimere efter for at gøre betingelserne så gode som mulige, og hvis man fejler på nogle områder, kan det måske reddes på andre områder.

Prognose, med frisk græs prøve

Først og fremmest kan man bruge en frisk græsprøve til at vurdere, hvornår den ønskede foderkvalitet er opnået. Dette er især i forhold til fordøjelighed. Men sukker og protein kan også være med i overvejelserne. Når man tager en frisk prøve på marken, er det vigtigt, at det er en repræsentativ prøve, samme stubhøjde (7cm) og flere steder på marken. Hvis du har en repræsentativ friskprøve på dit græs, kan du på landbrugsinfo koble den direkte til prognosen for dit område og dermed få et klart billede af, hvordan det ser ud på din mark. Prognosen på landbrugsinfo kan også bruges til at vurdere, hvornår den friske prøve skal tages.

Prognosen på landbrugsinfo bør tjekkes minimum en gang om ugen, da der kan være store udsving især i forhold til vejrprognosen, og som vi alle ved er vejret uforudseeligt.

Med en kombination af frisk græsanalyse og prognoserne for dit område, har du gode muligheder for at lave den kvalitet i græsensilagen, der passer med dine mål. Prognosen kan findes her:

Som eksempel har vi taget prognosen for Vissenbjerg d. 10/5. Det grønne område er det, der er sket indtil nu. Det blå er prognosen for den næste uge ud fra vejrprognose og det røde er et gæt ud fra normal vækst.

Tabel1

Tabel2

Så i dette tilfælde ville det optimale tidspunkt for en frisk græsprøve være cirka 16.05, og svaret på analysen vil komme den 18.05. Dermed vil man kunne danne en prognose, der er retvisende frem til den 23.05, og forhåbentligvis ville det passe med, at der er taget et slæt. I dette tilfælde ønskes en fordøjelighed på 80-82 %, og dermed ligner det ud fra område prognose, at det skal tages den cirka 21.05.

Vejret

Når vi nærmer os slæt tidspunkt, er det hovedsaligt vejret, der bestemmer den eksakte dato for slæt. Her er der et link til skårlægningsvejr-prognosen, der kan hjælpe med at ramme det rigtige tidspunkt i forhold til vejret.

Skaarlaegge

Vejring

Det er vigtigt at prøve på at ramme en tørstofprocent på tilnærmelsesvis 32-37% for at mindske tabet i afgrøden. Og her er vejringen essentiel.

Hvor længe skal det vejre? SEGES har på Landbrugsinfo udviklet et værktøj til at forudse vejringen alt efter græstype, tidspunkt for skårlægning og ikke mindst vejret  – det findes her:

Her indtastes skårlægningstidspunkt samt eventuel rivning. Her er et eksempel, hvor snitning skal ske meget kort efter skårlægning. Alternativt vil en tidlig rivning redde meget – og dermed forlænge perioden, hvor snitning kan foregå optimalt.

Fortørring

Ved sammenrivning kl. 14 forlænges perioden, hvor der kan snittes med optimalt TS %:

Skårlægge2

Under snitning, frisk prøve som analyse

En anden form for udtagning af friske prøver er under snitningen: Det kan give en mere retvisende prøve end ved at bore et par huller i stakken. Efterhånden er analyserne på frisk prøver så præcise, at det er bedre end en normal analyse, da du undgår usikkerheden i, hvor du borer hullet. Det viser sig også, at prøver taget løbende under snitningen giver et mere retvisende billede af tørstofprocenten i ensilagen.

Den sidste fordel ved frisk analyse under snitning er, at så er vi helt fri for at bore huller i plastikken.

Der kan evt. følges op med en tørstofmåling og ny analyse, når ensilagen tages i brug. Her kan det også siges at løbende især tørstof er meget vigtigt, da ensilagen udgør en stor andel af foderplanen.

Praksis

Rent praktisk skal der bruges et analysekit (som vi kan være behjælpelige med) inden snitningen. Der er 10 prøveposer i en flamingoboks og kølelementer, så prøverne kan holdes kolde. Derudover er der et registreringsark, så analysen kan laves rigtig ud fra silo, marker osv. Der skal tages minimum en prøve per mark. Derudover kan det være hver 10’ende læs, en gang i timen, eller et interval efter antallet af ha.

Udtagningsteknikken kan ses her (udført i majs men gøres på samme måde):

Billede af kit

Ensilering

Når græsset skal skårlægges, snittes og ensileres, er der en stribe ting, vi kan gøre for at få en optimal ensileringsproces. Her er der mulighed for at tilpasse rutinerne alt efter, hvad der kommer hjem fra marken.

Forberedelse
I siloen er det en stor fordel, hvis man kan håndtere at hænge plastikken op over silovæggene inden ilægning af græs begynder. Dette sikrer, at der bliver lukket helt tæt langs med siderne. Ved markstak skal overfladen være plan, og hvis der skal plastik under, skal det være spændt ud, så det ligger jævnt og glat.

Hjemkørsel
Det går hurtigere og hurtigere ude i marken og med kørsel på vejene og vognene bliver større osv. Det kan resultere i at siloen bliver flaskehalsen. Det er ekstremt vigtigt, at der ikke bliver gået på kompromis her. Så kan alt det andet være spild, hvis ensileringen fejler eller bliver ringere. Det er lag på 10 cm og sammenkørsel med to maskiner, der skal til for at lave en tilstrækkelig pakning, når der køres med en selvkørende snitter på fuldt tryk i marken. Alternativt skal vi have to mindre siloer – det sikrer også en hurtigere fremdrift. En optimal sammenkørsel øger kapaciteten i siloen og sikrer et minimum af varmedannelse ved brug, og et mindre tab under ensilering.

Ensileringsmidler

Generelt kan ensileringsmidler ikke redde dårlig praksis. Det kan i nogle tilfælde være med til at gøre god ensilage bedre.

Øget stabilitet
Hvis målet er at øge stabiliteten af ensilagen, er der gode muligheder for det. Der kan være to årsager til, at en øget stabilitet ønskes. Hvis græsset er blevet for tørt (over 40% ts), eller hvis erfaringen fra tidligere år er, at siloen er for stor, og fremdriften ikke er stor nok til at holde varmen væk. Her kan det især være den øverste ¼ del af stakken, der tildeles ensileringsmiddel, da det er her de største problemer med varme er.

Til at skabe stabilitet er eddikesyre essentiel. Dermed er det heterofermentative mælkesyrebakterie,r der skal bruges især L. Buchneri er meget udbredt og effektiv.

Alternativt – eller sammen med – kan der bruges salt eller Natriumbenzonat. Det er dog vigtigt. at det spredes ud inden forarbejdningen af stakken er helt færdig, så det kan arbejdes ned i stakken. Alternativt kan det tilsættes ved på sniteren.

Optimal ensilage
Hvis ensilagen er kørt godt sammen og ligger med en TS % mellem 30 og 40, er det svært at sige for eller imod med ensileringsmidler. Umiddelbart er det svært at hente pengene hjem igen. Nogle mener, at et ensileringsmiddel med homofermentative mælkesyre kan mindske tab ved ensilering og øge ydelsen. Der er dog lige så mange undersøgelser, der ikke viser nogen effekt.

Vådt græs
Ved vådt græs under 30% tørstof kan der være risiko for smørsyre og sporer. For at mindske risikoen for disse kan der tilføjes nitrit eller myresyre under ensilering.

Afdækning

Når det sidste græs er kørt i siloen, skal det jævnes og køres godt til helt ud til kanterne, (overfyld ikke siloerne). Det kan sagtens være at der skal bruge en time eller mere efter snitter og vogne er kørt hjem. Hvis der ikke er en traktor i siloen i forvejen, kan det være en ide for at pakke det øverste lag 100%. Det bedste der kan gøres, er at starte med et tyndt lag folie, der har en unik evne til at suge sig helt til ensilagen. Brug tid på at stoppe det godt ned langs siderne i en silo. Herefter trækkes siderne over (det der var hægt op inden ensileringen) eller der trækkes et lag hen over (obs. at folien bliver liggende) på markstakken. Med underfolie og nyt plastik er et lag for det meste nok. Net på over hele stakken for at undgå fugle. Sandsække langs siderne i siloen og eventuelt jord på mark stakken. Til sidst skal der dæksider på hele stakken.

Ensileringen
Så er det bare at vente et par måneder, så vi er sikre på at ensileringsprocessen er færdig, og stakken er stabil, inden vi åbner og fodrer.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve