Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Planteavl herunder grovfoder  →  Grovfoder  →  GrovfoderNyt  →  GrovfoderNyt login  →  Majshøst

Majshøst

I skrivende stund går vi rundt og ser på vores majsmarker: Nogle få arealer ser stadig fine ud, fordi de står på lave arealer, hvor vandforsyningen har været om ikke optimal, så i hvert fald bedre end gennemsnittet. I de fleste marker er vandtilførslen stoppet for længe siden og markerne står stille og roligt og gror af. Kun en betragtelig mængde regn, vil kunne sikre en optimal kernefyldning. Det er nok for sent at forvente at udbyttet retter sig nævneværdigt. Dvs. at vi kan forvente lavere udbytte, måske mellem 60 og 80 pct. af normalen, men med lidt held en relativt høj stivelsesandel, i de marker, hvor der er sat en fornuftig kolbe. Generelt vil det være nødvendigt at forholde sig både til tørstof og stivelse i år, idet vi nok kan have marker med høje tørstofprocenter, men det vil være særdeles vigtigt at få stivelsen så højt op som muligt også. Det er der ikke så meget nyt i, men vi ser i år mange marker, hvor kolbeudviklingen ikke er helt med.

Med reference til det ovenstående, er det blevet besluttet fra SEGES side, at alle vores kunder med mælkeproduktion får tilbud om gratis analyser af deres majs. Kvægbrugsafdelingen står for koordinering og indsamling af disse prøver. Der er udsendt et brev til alle kunder, som vi beder Jer være opmærksom på.

Majsen skal, som bekendt, høstes tør op ad dagen med en tørstofprocent på mellem 32-34 pct. i selve planten. Her vil risikoen for saftafløb og alkoholgæring være mindst. Samtidig er forholdet mellem fordøjelighed og udbytte det mest fordelagtige. Denne tilstand opnås normalt, når der er opnået ca. 2400-2600 majsvarmeenheder (MVE) fra sådatoen.

I vores område er der, pr. 8/8 2018, opnået et sted mellem 2100 og 2200 MVE fra 1/5. Igen i år er 1/5 valgt, fordi rigtigt meget majs blev sået omkring denne dato. Med de kendte vejrprognoser in mente, leder det frem til en forventet majshøst omkring 20/8 til 1/9 for de længst udviklede marker. Bemærk at det, vi normalt kalder de kolde områder, er godt med i år, da varmen jo har været voldsom også i disse områder. Der har ikke været megen kraft til at sætte sideskud i år, da der har manglet vand. Til gengæld kan man finde mange planter med ansats til flere kolber i hvert bladhjørne. Det må skyldes maj måneds varme, hvor planterne har reageret på de gode forhold. Senere har hovedkolben taget over, og ser ud til at have overtaget styringen igen, således at udviklingen frem mod høst bliver mere normal. Der er stor variation indenfor markerne, hvor lette partier ser ud til at visne væk, mens lave partier klarer sig bedre, ligesom bonitet og virkning af startgødning har haft stor indflydelse på udviklingen.

Prognose:

Da de fleste er afskåret fra at kunne ringe til maskinstationen og få høstet den dag, de vil have det, er der behov for at kunne vurdere, hvordan tørstofudviklingen forløber og bestille høst ud fra det. Der er derfor udviklet et værktøj der, med udgangspunkt i en tørstofanalyse eller optisk vurdering kan beregne, hvordan tørstofudviklingen forløber, og dermed kan angive et optimalt tidsinterval, hvor det er bedst at høste. Modellen bruger relevante klimadata og prognoser for klimaet samt klimanormaler for et givet postnummer. Denne model findes på www.landbrugsinfo.dk under ”Grovfoder” og giver et godt fingerpeg. Modellen kan selvfølgelig ikke erstatte den sunde fornuft og den praktiske erfaring, men den er et godt supplement til disse.

Det svære kommer nu, fordi der ikke er ret mange majsmarker, der passer præcis ind i modellerne:

  • De kan være sået meget senere end 15/4. (Sådatoen kan indtastes i modellen.)
  • Tidlighed spiller en rolle for modningen.
  • Uensartede marker pga tørke, strukturskader, oversvømmelser etc. etc.
  • Maskinstationen kan ikke lige de dage, der er optimale.

Men…

Vi skal tilstræbe at høste majsen, når den har den bedste værdi for de køer, der står inde i stalden:

Der er derfor ikke andet at gøre end at bruge de metoder, der er til rådighed for vurderingen af det rette tidspunkt for høst, samt naturligvis igen: Den sunde fornuft: Nedenfor ses en række ”gamle travere” til vurdering af tørstofprocenten.

Tabel2

I den kommende tid vil prøver af majs blive sendt til analyse. Resultaterne af disse prøver vil kunne ses på Centrovice´ og Seges´ hjemmeside. De første prøver, som blev indleveret til Centrovice d. 10/8 og ses i tabel 1. Husk dog at se på egne marker, især i år er der så stor variation i markerne, at prøveresultaterne kun bør anvendes som en forsigtig guideline.

Tabel3

Tabel 1.

Prøverne viser en spredning fra 26% til godt 35% tørstof, og de mest tørre planter havde nogle tørre og visne blade. Der er meget spredning på planternes udseende i forhold til sorternes tidlighed, jordbonitet og den faldne nedbør i lokale byger over sommeren. Stivelsesindholdet varierer fra 17 til 30% af tørstoffet, og sukkerindholdet fra 9 til 17%. Det vidner om, at der stadig er gang i omlejringen fra sukker til stivelse, og på langt de fleste af kolberne kunne der stadig klemmes saft af kernerne, når majskolberne blev brækket over, og kernerne klemt. Normalt skal der ikke kunne klemmes saft af kernerne, når der ensileres. De relativt høje tørstof i nogle af prøverne kan skyldes, at planterne i fredags var meget tørre efter lang tid med høj varme og kun en smule nedbør torsdag aften.

De seneste dages nedbør har de fleste steder på Fyn og omliggende øer givet over 40 mm, så det forventes, at majsplanterne suger en del vand, hvilket sænker tørstofprocenten i hele planten. Med de nuværende temperaturer, vil der stadig ske en nettoproduktion af foderenheder i majsmarkerne. Så vi advarer mod at få høstet for tidligt, da mange marker i forvejen ikke ligger i top med udbyttet.

Sørg for at holde majsen under observation den kommende tid, så udviklingen kan følges. Når kolbeudviklingen skal vurderes, er det vigtigt, at kolberne brækkes over, og kernerne klemmes, da det snyder, når der blot jages en tommelfingernegl i dem.

Stigning i tørstofprocenten: Indtil der er 31-33 pct. tørstof i majsen, stiger tørstofprocenten i gennemsnit 0,3 pct. pr. døgn eller ca. 2 pct. pr. uge, mindst i mørkt, køligt og vådt vejr, og mest i varmt og solrigt vejr og den stiger hurtigere i tidlige sorter end i sildige sorter. Når indholdet af tørstof kommer over 31-33 pct., stiger tørstofprocenten ca. 0,5 pct. pr. døgn eller 3,5 pct. pr. uge.

Den regn vi har fået de sidste dage, og den regn vi nok vil få de næste dage vil medføre, at den tørre majs optager en masse vand, hvorved tørstofprocenten vil falde. Så vær opmærksom på det forhold, når der bestilles maskinstation.

Tørre planter: Normalt siger man, at majs skal høstes når planterne er tørre. Om denne regel gælder i år afhænger af regnmængden udviklingen næste 8-10 dage. Det kan muligvis blive nødvendigt at høste majsen dugvåd, (om overhovedet muligt) for at få en ensilage, der er til at køre sammen. Eventuelt skal det overvejes at få fat i de ensileringsmidler, der sikrer kvaliteten af tør majs, dvs. heterofermentative mælkesyrebakterier eller fx propionsyre. Kontakt kvægbrugskontoret for videre vejledning i at anvende ensileringsmidler.

Stubhøjde i normal udviklet majs er 20-30 cm. Der kan være mange gode grunde til at sætte en længere stub:

  • Rigeligt grovfoder på bedriften og man ønsker et mere koncentreret foder!!!. En forøgelse af stubhøjden øger indholdet af stivelse og mindsker indholdet af cellevægge og dermed tyggetiden. Som udgangspunkt vil det forventede udbyttetab i marken ikke kunne opvejes af en bedre foderværdi og dermed højere mælkeudbytte i stalden.
  • Græsensilage med relativ lav fordøjelighed.
  • Højere kornpriser. (Relevant i år.)
  • Plantehøjden er usædvanlig stor. (Ikke relevant i år)
  • Det kniber med at få majsen moden.
  • En forøgelse af stubhøjden fra 20 til 40 cm påvirker udbyttet mindre – og foderværdien mere – end ved at øge stubhøjden fra 40 til 60 cm. (se nedenfor)
  • Hvis ellers der er høstet græs med en fornuftig fordøjelighed, er der ingen grund til at øge stubhøjden over de 20-30 cm.

Som året ser ud, er det vores opfattelse, at man skal tage al den majs hjem, det er muligt!!!!!

Helt konkret vil der ske følgende i normalt udviklet majs, hvis stubhøjden hæves med 20 cm:

Tørstofindholdet øges med 1,2 pct.
Indholdet af stivelse øges med 1,5 pct.
Indholdet af NDF reduceres med 1,5 pct.
Foderværdien øges med 0,15 MJ pr. kg tørstof (0,03 – 0,04 kg tørstof pr. FE)
FK NDF øges med 1,4 pct.
I forhold til at sætte 20 cm stub tabes 350 FE pr. ha ved at sætte 40 cm stub og 1.000 FE pr. ha ved at sætte 60 cm stub.

Igen: Der er ikke meget normalt udviklet majs i år, så det er vores opfattelse, at al majs skal hjem ved almindelig stubhøjde i år.

Af hensyn til evt. angreb af majshalvmøl i næste års majs, bør stubben efterfølgende pudses af så langt nede, det er muligt forud for en dyb pløjning i efteråret.

Snitlængde: I fuldt udviklet majshelsæd med 30-34 pct. tørstof tilstræbes en kort og ensartet snitlængde på 9-10 mm og en effektiv kerneknusning. Længere snitlængde øger ikke tyggetiden væsentligt, men giver tendens til lavere foderoptagelse og mælkeydelse.
Den korte snitlængde giver mulighed for en kompakt ensilage med en høj stabilitet under lagring og opfodring. En forøgelse af snitlængden til 15-17 mm kan være aktuel i ikke fuldt udviklede majs med mindre end 28 pct. tørstof, for at modvirke saftafløb.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I år kan det være nødvendigt at tilstræbe en kort snitlængde, hvis majsen kommer tør ind.

Knivene på finsnitteren skal være skarpe, og modskæret skal være skarpt og korrekt indstillet. Montér evt. majsknive og majsmodskær. Blade og svøbblade skal findeles, ellers er det vanskeligt at køre afgrøden sammen, og køerne vrager bladene på foderbordet.

Kerneknuser: I majshelsæd med over 28 pct. tørstof er det påkrævet, at majshøsteren er udstyret med cracker, således at alle kerner bliver rykket i små stykker, og alle spindelstykker bliver trukket fuldstændig i stykker. En effektiv crackning af kerner er særdeles vigtig, for at stivelsen i kernerne kan udnyttes fuldt ud. Kernerne skal være knuste eller valsede og ikke bare anslåede eller knækkede.

Indlægning på lager: En god og effektiv indlægning og tildækning kræver:
at indlægningen sker i tynde lag,
at der bruges ekstra tid til at udjævne toppen af lageret og køre overfladen godt sammen,
at der er gode kørselsforhold omkring lageret.

Indlægning og sammenkørsel i tynde lag: Afgrødemassen skal lægges ud i tynde lag i hele markstakkens/køresiloens længde, og hvert lag skal køres godt sammen. Før sammenkørsel skal lagtykkelsen helst være 5 til maks. 10 cm. Øges lagtykkelsen til 25 cm halveres pakningsgraden, og dermed risikoen for varmedannelse.

Når afgrøden er lagt ud i tynde lag og pakket godt sammen fra bunden

  • er der flere FEN pr. m3,
  • er der begrænset risiko for varmedannelse under opfodring og dermed tab,
  • er der en mere ensartet ensilage og større mulighed for at udtage en repræsentativ prøve til analyse.

Der skal være tilstrækkelig kapacitet til indlægning og sammenkørsel, dvs. én gummiged er ofte for lidt.

Afslutning og tildækning: Toppen af lageret skal være jævnet fuldstændig af, og overfladen skal køres sammen, så den er fast som et ladegulv. Er overfladen fuldstændig jævn og fast:

Kan man få dækplasten til at ligge tæt, fast og stram over ensilagen.

Undgår man luftlommer under plastikken, der virker som et drivhus for vækst af svampe.

Begrænser man muligheden for, at luft kan suse rundt under plastikken.

Altid to lag plastik: Anvend altid to lag plastik af god kvalitet. Der er god erfaring med at anvende en meget tynd underlagsfolie, f.eks. Wepelen Silo 40, som det underste lag plastik. Underlagsfolien er en transparent plastfolie med svag grønlig farve med en tykkelse på 0,04 mm. Den tynde underlagsfolie udlægges løst hen over stakken, og efter en kort udvikling af kuldioxid suger det sig tæt til overfladen. Herved begrænses risikoen for dannelse af luftlommer mellem plastik og ensilage, der kan fungere som luftkanaler, når stakken åbnes.

Snitfladens areal: Snitfladen bør ikke være større, end at der dagligt opfodres 20-30 cm af stakken eller siloen – mest i majshelsæd til sommerfodring.
Er forbruget af majsensilage lille i sommerperioden, bør endefladen på lageret også være lille. I mindre besætninger kan det være fornuftigt at lave en markstak med de ideelle mål til sommerfodring, selv om man har rigelig silokapacitet til rådighed.

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve