Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Planteavl herunder grovfoder  →  Grovfoder  →  GrovfoderNyt  →  GrovfoderNyt login  →  Majs efter græs

Majs efter græs

Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)

I en del markplaner er der sat majs på som en afgrøde efter 1. slæt græs. Vi behøver vist ikke trætte Jer med hvorfor!.

Det skal afgøres om der er brug for dette første slæt græs som planlagt. Det er nu at beholdninger af grovfoder skal gøres op endnu engang, og det skal vurderes om disse, ofte gamle, kløvergræsmarker kan yde et godt første slæt. Vi ved at majs der er sået efter et første slæt kløvergræs er en usikker affære. Dem der gjorde det i 2018 har vist ikke de bedste erfaringer. Jorden er ofte tør, og en nedpløjet grønsvær kan være besværlig, at få majsen etableret ordentligt i.

Er det nødvendigt at høste et slæt mere i den gamle mark, bør den gødes så hurtigt som muligt, så vi kan få taget det slæt så tidligt som muligt.

Hvis det viser sig at det ikke er nødvendigt med dette slæt før majs, så bør marken nedvisnes eller pløjes så hurtigt som muligt. Pløjningen giver lidt tid til at jorden kan sætte sig inden majsen sås.

Der bør altid sås tidlige majssorter efter et slæt græs, f.eks. sorter som RGT Duxxbury, Reason, KWS Calvini og Activate. Disse sorter ligger generelt lavere i udbytte, men kan nå at blive klar til ensilering selvom de sås til den sene side.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve