Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Planteavl herunder grovfoder  →  Aktuelt  →  Vigtig information om miljøfokusarealer

Vigtig information om miljøfokusarealer

Selvom det først er i 2015, at den nye landbrugsreform træder i kraft, så er der allerede nu i markplanen og dermed Fællesskemaet for 2014, en ting du skal være opmærksom på, som reglerne bliver udlagt af NaturErhverv pt.

Fra 2015 skal bedrifter, med mere end 15 ha jord i omdrift, have 5 % miljøfokusarealer. Disse arealer er en af betingelserne for 30 % af støtten. Arealer, der kan bruges til miljøfokusarealerne, er bl.a. de udyrkede arealer. MEN hvis dit udyrkede areal har været noteret som ’græs’ i et eller flere af årene fra 2009-2014, så kan arealet IKKE umiddelbart anvendes som miljøfokusareal i 2015.

Hvis det udyrkede areal har været anmeldt i ’Fællesskema 2014’ som ’græs’, men i de øvrige år har været anmeldt som ’udyrket’, så skal ’Fællesskema 2014’ rettes senest 16. maj 2014, så arealet anmeldes som ’udyrket’, hvis arealet skal kunne anmeldes som miljøfokusareal i 2015.

Hvis det udyrkede areal har været anmeldt som ’græs’ i et eller flere af årene 2009-2013 i fællesskemaet, så er det nødvendigt at omlægge arealet med vårsæd i år, hvis arealet skal kunne anmeldes som miljøfokusareal i 2015. Marken skal omlægges inden 1. juni, men ændringen i ’Fællesskema 2014’ skal indberettes senest 16. maj 2014. I 2015 er marken blevet ’0-stillet’ og kan anvendes til udyrket areal og dermed anmeldes som miljøfokusareal.

PS der er ingen grund til at lede efter logikken…

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve