Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Planteavl herunder grovfoder  →  Aktuelt  →  Stramninger i reglerne for tilskud til traktor

Stramninger i reglerne for tilskud til traktor

Energistyrelsen har netop offentliggjort en række stramninger og præciseringer i reglerne for tilskud til traktor. Det betyder, at der nu skelnes mellem 1:1 udskiftninger og øvrige ændringer. Læs med her og bliv klogere på tilskud til traktorer.

1:1 udskiftninger

Energistyrelsen vurderer, at 80-90 % af alle udskiftninger opfylder betingelserne for en 1:1-udskiftning. Der er tale om en 1:1 udskiftning, hvis den nye traktor har samme effekt som den eksisterende traktor. Der må således maksimalt være en afvigelse i effekten på +/- 10 %, og det forudsættes samtidig, at der ikke sker ændringer i arealstørrelser og dyrkningsmetoder.

Det er en forudsætning at den traktor, som udskiftes, har været ejet og anvendt af den slutbruger, som gennemfører tiltaget, i mindst 3 år.

For at kunne medregne besparelsen skal der være dokumentation for:

  • Gennemsnitligt årligt timeforbrug over de seneste 3 år
  • Mærke, model og årgang for både den gamle og den nye traktor
  • Effekt for den gamle og den nye traktor
  • Specifikt brændselsforbrug (g/kWh) fra testrapporter for såvel den gamle som den nye traktor
  • Investering i ny traktor

Beregn energibesparelsen

Energibesparelsen beregnes ud fra ovenstående forudsætninger. Beregn din energibesparelse her.

Bemærk, at energibesparelsen maksimalt kan udgøre 15 % af før-forbruget. Uanset hvad beregningen måtte vise.

Øvrige udskiftninger

Ved alle øvrige udskiftninger, hvor der er tale om ændringer i produktionsvolumen, arealer, traktorens anvendelse eller andet, skal energibesparelsen opgøres specifikt i henhold til de generelle regler. Ved traktorudskiftninger kan energibesparelsen dog maksimalt udgøre 15 % af energiforbruget i før-situationen.

Vil du vide mere om tilskud til traktor?

Læs mere om reglerne for tilskud til udskiftning af traktorer på Energistyrelsens hjemmeside.

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve