Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Planteavl herunder grovfoder  →  Aktuelt  →  Ses vi til RAPSDAG 2016?

Ses vi til RAPSDAG 2016?

Onsdag den 20. april inviterer Centrovices planteavlskonsulenter til en dag med fokus på raps.

Dagen starter kl. 9.00 med kaffe og introduktion på Centrovice og fortsætter derefter med besøg tre forskellige steder på Fyn. 

Deltagerne bliver klogere på gødskning, etablering og udbytte
Om formiddagen går turen til Henrik Bang på Østfyn, hvor der vil være fokus på gødning og vinterraps. Her vil planteavlskonsulenterne bl.a. sætte fokus på gødningsstrategier og gødskning efter dansk, engelske og svenske normer samt på den nye kvælstofkvote, som trådte i kraft den 18. marts.

Eftermiddagen bliver tilbragt hos Lars Langskov Nielsen på Fiona Agro I/S på Nordfyn og har fokus på etablering, vækst og udbytte. Her kan deltagerne bl.a. blive klogere på kålbrok, etablering af vinterraps og sortsforsøg i storskala.

Desuden er Lars Langskov Nielsen en af i alt fire danske landmænd, som jagter den nuværende verdensrekorden for udbytte i vinterraps på 7,2 tons. Deltagerne får seneste status på den danske jagt på rekorden.

Dagen afrundes med et besøg hos Emmelev A/S, som giver en opdatering på oliemarkedet samt byder på pølser og øl. Herefter går turen tilbage til Centrovice.

Der er begrænset deltagerantal, og pladserne fyldes efter først-til-mølle-princippet. Tilmelding senest den 15. april på www.centrovice.dk eller telefon 7015 9900.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve