Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Planteavl herunder grovfoder  →  Aktuelt  →  Sætter du en tredjedel af din støtte på spil?

Sætter du en tredjedel af din støtte på spil?

Efterafgrøder er ikke fjernet med den nye bekendtgørelse!

Efterafgrøder er ikke bare efterafgrøder. Der er pligtige efterafgrøder, og så er der MFO-efterafgrøder. I denne artikel vil vi forsøge at beskrive forskellene, og ikke mindst hvordan én og samme efterafgrøde kan opfylde begge regelsæt. Vi vil naturligvis også komme ind på de nye regler, som netop er trådt i kraft.

Hvis du skal opfylde din forpligtigelse til MFO udelukkende med efterafgrøder, så skal du udlægge 16,67 % med efterafgrøder!

Pligtige efterafgrøder

I forbindelse med gødningsplanen er der krav om en vis procent pligtige efterafgrøder, hvis der dyrkes mere end 10 ha i omdrift med korn og raps. Græs i omdrift, brak og frøgræs tæller ikke med.

Kravet til de pligtige efterafgrøder er ikke steget, og er således fortsat 10 % for bedrifter, der i 2013/14 udbragte under 0,8 DE pr. ha. På bedrifter, der udbragte mere, skal der udlægges 14 %.

Efterafgrøderne, der udlægges i efteråret 2015, gælder for kravet i gødningsplan 2015/16.

Pligtige efterafgrøder kan opspares og gemmes et ubegrænset antal år. Opsparede efterafgrøder kan også omsættes til ekstra kvælstofkvote. Pligtige efterafgrøder kan overføres mellem ejendomme.

MFO-efterafgrøder som følge af de grønne krav

For at modtage støtte til jorden, så skal bl.a. de grønne krav opfyldes. De grønne krav foreskriver bl.a. 2 eller 3 afgrøder, og som det skal handle om her, 5 % af omdriftsarealet med Miljøfokusområder (MFO), hvis du har mere end 15 ha i omdrift.

MFO kan opfyldes af:

  • Randzoner (1 ha = 1,5 ha MFO)
  • Brak (1 ha = 1 ha MFO)
  • GLM-landskabselementer som små søer og fortidsminder (1 ha = 1 ha MFO)
  • Lavskov (1 ha = 0,3 ha MFO)
  • Efterafgrøder i blanding af mindst 2 arter (1 ha = 0,3 ha MFO)
  • Græs/kløvergræsudlæg udlagt i en hovedafgrøde (1 ha = 0,3 ha MFO)

Du vælger selv, hvordan du vil opfylde MFO ud fra ovenstående liste. Hvis kravet til MFO skal opfyldes udelukkende med efterafgrøder svarer det til, at der skal udlægges efterafgrøder i 16,67 % af omdriftsarealet, da 1 ha efterafgrøde kun svarer til 0,3 ha MFO.

De MFO-efterafgrøder, du udlægger i efteråret 2015, dækker dit krav i markplan 2014/15, og de kan ikke opspares. MFO-efterafgrøder kan heller ikke overføres mellem ejendomme. Det vil sige, at du skal dyrke din MFO-efterafgrøder selv.

Hvis du har fået udarbejdet dit Fællesskema 2015 hos os, så har vi i følgebrevet skrevet, hvordan du overholder MFO-kravet.

Efterafgrøder, der kan dække krav til både de pligtige og MFO efterafgrøderne

Fra efteråret 2015 er der flere muligheder for efterafgrøder, som både kan tælle som MFO-efterafgrødeblandinger, hvis de sås ud i blanding, og som pligtige efterafgrøder.

For at tælle med som MFO-efterafgrøde, skal efterafgrøden være en blanding af mindst to af de godkendte arter, som du kan se i tabellerne. Ved kontrol skal begge arter kunne registreres på hver eneste kvadratmeter og i øvrigt være dækkende og fremstå veletableret. Kontrol af MFO-efterafgrøderne kan forekomme allerede i september. De kvadratmeter, der ikke lever op til kravene, vil ikke tælle med. Hvis du benytter dig af græs udlagt i en hovedafgrøde, skal det dog ikke bestå af to arter.

Med de nye regler er der blevet flere muligheder for efterafgrøder og dermed også efterafgrødeblandinger, der kan etableres senest 20. august. Udover olieræddike og gul sennep er det:

  • rug, stauderug, vårbyg og honningurt i renbestand som pligtige efterafgrøder og i blandinger, som både kan tælle som MFO-efterafgrøde og pligtige efterafgrøder.

Valg af arter til MFO og pligtige efterafgrøder

Ved valg af de arter, der skal indgå i MFO-efterafgrøde-blandinger eller som pligtige efterafgrøder er der en række forhold, der skal tages i betragtning. Det drejer sig om:

  • Omkostninger ved etablering (pris på udsæd og udsædsmængde)
  • Sygdomme (kålbrok og nematoder)
  • Jordtype (er det vigtigt, at efterafgrøden er overvintrende?)
  • Såtidspunkt (før eller efter høst)

Arter, der kan indgå i en MFO-efterafgrøde-blanding og til opfyldelse af kravet om pligtige efterafgrøder i forskellige sædskifter. Antallet af +’er angiver, hvor velegnet efterafgrøden er.

I vintersæd indgår 
Art              Korn               Korn og vinterraps      Korn og sukkerroer 
Honningurt      ++ ++ ++
Olieræddike1)             +++     +++    +++
Gul sennep +++ +++
Vinterraps + +
Vinterrug ++ ++ ++
Stauderug ++ ++ ++
Vårbyg ++ ++ ++

Nogle egenskaber for de arter, der kan anvendes som MFO-efterafgrøder i blanding og som pligtige efterafgrøder. Udsædsmængderne gælder, hvis arten udelukkende skal bruges som pligtig efterafgrøde og udsås i renbestand.

Art Udsæds-mængde
kg pr. ha
Pris,
kr. pr. kg1)
Pris pr. ha Omformerer kålbrok    Omformerer roe-cystene-matoder Overvintrer sikkert Egnet til udsåning 2-4 uger før høst Egnet til udsåning efter høst 7)
Honningurt  10 80 800 Nej  Nej4) Nej Nej (Ja(6)) Ja
Olieræddike2) 14 20 280 Ja3) Nej Nej  Ja6) Ja
Gul sennep 8 15 120 Ja3)   Nej5) Nej   Ja6) Ja
Vinterraps 5 100 500 Ja Ja Ja Nej Ja
Vinterrug 60 3 180 Nej Nej4) Ja Nej Ja
Stauderug 100 28 2800 Nej Nej4) Ja Nej Ja
Vårbyg 100 3 300 Nej Nej4) Nej Nej Ja


1) Priserne varierer efter sort, resistens m.v.

2) Herunder Structurator
3) Korsblomstrede efterafgrøder kan opformere kålbrok. Olieræddike er væsentlig mindre modtagelig end gul sennep, men der er forskel mellem sorterne. De fleste sorter af vinterraps er modtagelig for kålbrok.
4) Neutrale, da de hverken opformerer eller sanerer for nematoder
5) Der kan vælges nematodresistente sorter, som bekæmper nematoder.
6) Såning før høst giver en mindre sikker etablering end såning efter høst. I de fleste danske undersøgelser har udbyttet i honningurt været mindre end i gul sennep og olieræddike.
7) Kornarterne udvikler sig langsommere end de korsblomstrede arter og honningurt.
Ved valg af art skal der ud over de forhold, der er belyst i tabel 1 også tages højde for, at afgrøderne tåler de ukrudtsmidler, der anvendes.

Hvordan etablerer jeg MFO-efterafgrøder?

Herunder ser du vores forslag til udsædsmængder ved blanding. Udsædsmængderne forudsætter, at etableringen foregår korrekt, ellers skal udsædsmængderne hæves. Stauderug er ikke medtaget i vores anbefalinger, da den er meget dyr.

Art 1 Art 2   Art 1 Art 2 Pris ved indkøbt såsæd
Kg pr. ha Kr. pr. ha
Olieræddike Vinterrug 6-8 25 195-235
Olieræddike           Vårbyg 6-8 25 195-235
Gul sennep Vinterrug 4-6 50 210-240
Gul sennep Vårbyg 4-6 40 180-210
Honningurt Vinterrug 4 50 470
Honningurt Vårbyg 3 60 420
Olieræddike Honningurt 6-8 3-4 360-480
Gul sennep Honningurt 5-7 3-4 315-425
Gul sennep Olieræddike 3-4 6-8 165-220
Vinterrug Vårbyg 25 25 150

Såtidspunkt og etablering

Alle arterne kan anvendes til såning efter høst, men olieræddike og gul sennep etablerer sig hurtigst. Det er afgørende, at MFO-efterafgrøde-blandinger kan leve op til kontrolkravene, fordi underkendelse betyder et stort økonomisk tab.

Erfaringerne med såning før høst er, at det er en mere usikker metode til etablering. Det vil derfor være risikabelt at anvende denne metode til MFO-efterafgrøder, da underkendelse er dyr.

Det sikreste er, at så MFO-efterafgrøde-blandinger efter høst. Der er gode erfaringer ved såning med kombiharve eller en elektrisk centrifugalspreder monteret på stubharve eller lignende. Skal du f.eks. så korn og olieræddike ud, anbefaler vi, at du gør det ad to gange.

Uanset hvordan du vælger at etablere MFO-efterafgrøderne, så så rigeligt med ha.

Muligheder for at dække kravet om pligtige efterafgrøder

Kravet til pligtige efterafgrøder kan opfyldes af:

  • Korsblomstrede afgrøder, cikorie, honningurt, alm. og staude rug og vårbyg sået senest 20. august
  • Øvrige kornarter og græs uden kløver sået senest 1. august
  • Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde
  • Mellemafgrøder udlagt senest 20. juli
  • Energiafgrøder udlagt mellem 2009 og 2014
  • Alle vintersædsarter sået senest 7. september kan tælle som pligtig efterafgrøde. 1 ha efterafgrøde kan erstattes af 4 ha tidligt sået vintersæd
  • Brak, hvor plantedækket består af vinterfast græs, og arealet ikke er omfattet af randzoneloven, kan erstatte pligtig efterafgrøde i forholdet 1:1.
  • Efterafgrøde udlagt af anden jordbruger (omregningsfaktor afhængig af DE pr. ha på begge ejendomme)
  • Fiberfraktion afbrændt i 2014/2015
  • Overskud fra tidligere planperioder

Hvad sker der, hvis jeg ikke opfylder kravene?

Hvis du ikke opfylder kravet om antal afgrøder og MFO, der begge er en del af de grønne krav, så vil der blive trukket i din støtte. Afhængig af hvad du ikke opfylder, kan det koste op til ca. en tredjedel af din støtte.

Hvis du ikke har nok pligtig efterafgrøder i det kommende efterår eller har nogen i ’banken’, vil der blive trukket i din kvælstofkvote for 2015/16.

Kontakt din plantealvskonsulent, hvis du har spørgsmål til ovenstående.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve