Søg efter medarbejder:
Baggrunden for vores tilbud om rapsovervågningen er, at nogle landmænd ikke har den nødvendige tid til at holde øje med vinterrapsen, mens de samtidig har travlt med at høste og så. Og der er mange grunde til at holde øje med rapsen. Bl.a. er der ikke længere lige så effektive bejdsemidler til rådighed. Det betyder, at rapsplanterne kun er beskyttet mod skadedyr frem til 1-2 bladstadiet. Det skal sammenholdes med, at der forventes mange rapsjordlopper i efteråret 2016.
Hvis du tilmelder dig rapsovervågning, foretager vores planteavlskonsulenter 4–6 tilsyn fra såning og frem til oktober. Overvågningsbesøgene sker løbende, samt når der er aktuelle problemer i afgrøden. Konsulenten fastlægger selv ruten, og varigheden afhænger af det aktuelle behov i vinterrapsen.
Nogle af de emner, der vil blive afklaret ved besøgene kan være:
Efter hvert besøg sender vi dig en SMS eller mail med den strategi, vi anbefaler. Vurderer konsulenten, at der er behov, vil du også blive kontaktet pr. telefon.
Prisen er kun 75 kr. pr. ha. med vinterraps. Der betales for mindst 10 ha og maksimalt for 100 ha.
Tilmeld dig hurtigst muligt til din planteavlskonsulent, eller kontakt planteavlskonsulent Karen Linddal Pedersen.