Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Planteavl herunder grovfoder  →  Aktuelt  →  Overvejer du at blive økolog?

Overvejer du at blive økolog?

Går du rundt med en økolog i maven, som overvejer at springe ud, har Centrovice mulighed for at yde et gratis omlægningstjek til potentielle omlæggere til økologisk drift.

Under omlægningstjekket vil mulighederne og barriererne for netop din bedrift blive gennemgået – set med økologiske briller.

Det omfatter et gratis omlægningstjek

Vi vil bl.a. se på sædskiftet, og hvilke ændringer, der eventuelt skal foretages, for at markerne med succes kan lægges om til drift uden plantebeskyttelsesmidler og kunstgødning. Vi undersøger også, om der er harmoni mellem stald og mark. Er det ikke tilfældet, ser vi på mulige løsninger på det. Derudover gennemgår vi regler og tilskudsmuligheder for økologisk planteavl sammen med dig.

Har du husdyrproduktion, vurderer vi afgræsningsmulighederne, staldforhold og foder. De generelle regler for økologisk husdyrproduktion vil også blive gennemgået.

Referat og tidsplan

Et omlægningstjek følges op af et referat, hvor muligheder og begrænsninger vil fremgå. Referatet vil indeholde en tidsplan for
omlægning af bedriften, ligesom det vil fremgå hvordan og hvornår, man søger om at blive økolog.

Et gratis omlægningstjek omfatter ikke udarbejdelse af økonomisk konsekvensberegning, omlægningsansøgning og ansøgning om tilskud. Det er selvstændige opgaver, som vi også gerne hjælper med.

Ønsker du at høre mere om gratis omlægningstjek af din bedrift, sidder jeg klar ved telefonen.

Ring til økologikonsulent Diana Boysen Poulsen på telefon 6362 1609.

Fakta:

Det er Videncenter for Landbrug, Økologi, der har søgt midler hjem til gratis omlægningstjek. Centrovice har fået  del i disse midler. Antallet af gratis omlægningstjek er begrænset.

Interesserede prioriteres derfor efter 2 parametre:

  • Størst mulighed for en omlægning
  • Først til mølle

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve