Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Planteavl herunder grovfoder  →  Aktuelt  →  AFLYST - Ny ERFA-gruppe for hvede-entusiaster

AFLYST – Ny ERFA-gruppe for hvede-entusiaster

Interesserer du dig for dyrkningen af vinterhvede, så er vores nye ERFA-gruppe ‘Vild med hvede’ helt sikkert noget for dig.

Vinterhvede er en af de største afgrøder. Derfor fylder den måske også godt i sædskiftet på din ejendom. Og selvom du har stor erfaring i at dyrke vinterhvede, så er der mange spændende emner at dykke ned i, som kan hjælpe dig til at optimere dit udbytte og din indtjening.

Vi vil have fokus på gødskning og vækstregulering samt svampebekæmpelse. Vi tager fat på mange vinkler på gødskning med både handels- og husdyrgødning. Vi skal bl.a. høre om næringsstofferne, deres betydning i planterne, mangelsymptomerne og sidst men ikke mindst, hvad det betyder for den praktiske dyrkning. I vækstsæsonen vil vi på markbesøgene have fokus på vækstregulering, svampesygdomme og deres bekæmpelse.

Gruppen er for dig, der dyrker vinterhvede, og som har lyst til faglig udvikling og erfaringsudveksling, der kan hjælpe med at hæve udbyttet hos dig.

 Hvorfor tilmelde sig?

Som deltager i gruppen får du høj faglig viden om dyrkning af vinterhvede i kombination med markbesøg, hvor du får syn for sagen, samt et netværk med andre, der også vil hæve deres udbytter gennem sparring og ny viden.

Hvordan forløber ERFA-gruppen?

Vi starter med et heldagsmøde hos Centrovice mandag d. 25. februar i Vissenbjerg, hvor der både vil være indlægsholdere fra Centrovice og indlægsholdere fra SEGES, BioNutria og Yara til at sætte os godt ind i henholdsvis gødskning af hvede forår/efterår, mikronæringsstofferne og gødskning på optimum.

Program den 25. februar:

Tidspunkt Titel Indlægsholder
9.45-10.00 Kaffe med brød
10.00-10.15 Intro til årets møder  Hanne Pontoppidan, Centrovice
10.15-10.50 Vinterhvedens biologi – hvad er vigtigt for dyrkningen?  Hanne Pontoppidan, Centrovice
10.50-11.25 Næringsstofmangler – hvad betyder de og hvordan opdager vi dem?  Helle B. Elander, Centrovice
11.25-12.00 Mikronæringsstoffer – får jeg noget for pengene? Jens Bach Andersen, BioNutria
12.00-12-45 Frokost
12.45-13.30 Gødskning af hvede forår og efterår Torkild Birkmose, SEGES
13.30-14.00  Gødskning på optimum Lars Hindsbo, Yara
14.00-14.20  Kaffe og kage
14.20-14.40 Skal vinterhvede vækstreguleres?  Kirsten Larsen, Centrovice
14.40-15.15 Hvad kan vi bruge CropSat til?
– Væksteregulering
– Omfordeling af kvælstof
Lennart Banke, Centrovice
15.15-15.30 Afrunding Hanne Pontoppidan, Centrovice

I vækstsæsonen vil gruppen mødes i marken to eftermiddage i foråret samt én eftermiddag i efteråret. I marken skal vi se praktisk dyrkning og kigge på relevante forsøg.

Møderne bliver ledet af planteavlskonsulenterne Michael Wang Lønbæk og Hanne Pontoppidan.

Pris

Prisen for deltagelse er 3.000 kr. inkl. forplejning. Det er muligt at søge AMU-tilskud.

Tilmelding

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til ERFA-gruppen eller vil tilmelde dig.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve