Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Planteavl herunder grovfoder  →  Aktuelt  →  Kartoffelelskere kan glæde sig

Kartoffelelskere kan glæde sig

Årets høst af spisekartofler er stort set overstået og fra hele landet meldes der om en vellykket høst med gode udbytter. Det fortæller Lars Bødker, der er landskonsulent i Videncentret for Landbrug.

– Den gode høst skyldes, at vejret i vækstsæsonen og under optagningen har artet sig næsten perfekt. Det er meget afgørende for kvaliteten, når man bruger maskiner til at høste. Den tørre sommer betyder også, at der ikke har været problemer med sygdommen kartoffelskimmel, som ellers kan forringe kvaliteten under fugtige forhold, forklarer Lars Bødker.

Årets gode høst kommer efter to mere vanskelige kartoffelår

– Specielt 2012 var præget af dårlige og fugtige forhold under optagningen, som krævede meget tørring af kartoflerne. Så for avlerne er det ekstra velkomment med et godt år, siger Lars Bødker.

Landskonsulenten kan også afsløre, hvorfor høsten ikke nødvendigvis følger kartoffelferien, som efterårsferien tidligere hed.

– I gamle dage planlagde landsbyskolerne ferier efter Vor Herre og ikke efter uge 42. Kartoffelferien kunne dengang ofte vare flere uger, og lå ikke på samme tid, hvert år. Ofte var kartoffelferien dengang før 1. oktober, fortæller Lars Bødker.

Der dyrkes cirka 40.000 hektar med kartofler i Danmark, hvor over 1.900 landmand har kartoffelavl som en større eller mindre del af driften.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve