Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Planteavl herunder grovfoder  →  Aktuelt  →  Gødskning af vinterraps om efteråret

Gødskning af vinterraps om efteråret

Vinterraps har en betydelig optagelse af næringsstoffer om efteråret. Derfor har mange vinterrapsmarker behov for at få tilført kvælstof og evt. kalium i forbindelse med såning. Specielt i år kan der være behov for ekstra kalium på de grovsandede jorde pga. de store nedbørsmængder henover sommeren.

Optagelsen af næringsstoffer afhænger i høj grad af såtidspunktet og af vejret fra såning til vinterens komme. En veludviklet vinterraps kan optage 80-100 kg kvælstof pr. ha i løbet af efteråret og stort set den samme mængde kalium.

Kvælstofbehov

Kvælstof om efteråret er vigtigt for at sikre et passende udviklingstrin inden vinteren. På husdyrbrug er der ved tidlig såning oftest tilstrækkeligt med tilgængeligt kvælstof i jorden i efteråret til, at der ikke opnås merudbytter for tildeling, når forårstilførslen korrigeres herefter. Selvom der ikke er et kvælstofbehov, kan det alligevel anbefales at tildele en mindre kvælstofmængde for at styrke rapsens konkurrenceevne overfor ukrudt.

Ved sen såning er N-tilførsel vigtig for at få en hurtig vækststart. Vær opmærksom på heller ikke at give for meget kvælstof ved sen såning, da afgrøden ikke kan nå at udnytte det. Vinterrapsens kvælstofoptagelse falder drastisk, jo senere der sås.

Forslag vedrørende tildeling af kvælstof til vinterraps om efteråret

Jordtype Husgødning i tidligere år Forfrugt Hvælstofbehov, kg N/ha
JB 4 og derover Ingen eller beskeden tilførsel Frøgræs eller halmnedmulmning 60 40
Anden forfrugt 40 30
Regelmæssig tilførsel af husdyrgødning Frøgræs eller halmnedmulmning 30 40
Anden forfrugt 20 30
JB 1-3 Ingen eller beskeden tilførsel Frøgræs eller halmnedmulmning 50 40
Anden forfrugt 30 30
Regelmæssig tilførsel af husdyrgødning Frøgræs eller halmnedmulmning 40 40
Anden forfrugt 30 40

Andre næringsstoffer

Hvor der tilføres mineralsk kvælstof, bør der anvendes en NS-gødning til dækning af svovlbehovet. Hvis der ikke er behov for kvælstof eller hvis kvælstofbehovet dækkes af husdyrgødning, er der normalt ikke behov for at tilføre svovl særskilt.

Ved lave kaliumtal, hvilket næsten altid er tilfældet på grovsandet jord, skal rapsen tilføres 30-50 kg kalium pr. ha om efteråret samtidig med kvælstoftildelingen. Netop i 2016 er det ekstra vigtigt på grund af den meget store nedbørsmængde gennem sommeren. Hvis der hyppigt nedmuldes halm eller anvendes fast husdyrgødning eller dybstrøelse, dækkes kaliumbehovet almindeligvis herfra undtagen på grovsandet jord.

Ved lave fosfortal og/eller høje reaktionstal bør der ligeledes suppleres med fosfor.
Da der også er behov for magnesium, bør der ved lave magnesiumtal anvendes en magnesiumholdig gødning. Hvis der skal tildeles kvælstof i handelsgødning, skal tilførslen ske med en svovlholdig kvælstofgødning. Hvis der mangler fosfor og kalium, kan en NPK-gødning anvendes.

Mikronæringsstoffer

Generelt tyder ingen forsøgsresultater på, at vinterraps har brug for tilførsel af mikronæringsstoffer om efteråret. Det gælder hverken mangan, bor eller molybdæn.

Udbringningsmetode

Hvis man råder over placeringsudstyr til gødning på såmaskinen, anbefales det at placere gødningen ved såning. Placeret gødning har den fordel, at det er rapsen, som gødskes frem for ukrudt.

Gylle

Vinterraps kan udnytte gylle om efteråret, uden at det medfører et større tab af kvælstof ved udvaskning. Generelt kan gylle tilføres i en mængde svarende til den mængde ammoniumkvælstof, der angives i kvælstofmængderne i tabelen ovenfor. Normalt er der ikke behov for at tilføre mere end 15-20 ton slagtesvinegylle – svarende til 40-60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. På grovsandet jord med meget lave kaliumtal kan der være behov for at supplere med 30 kg kalium i handelsgødning.

Udbringningsstrategi

Ved sen såning eller tidlig vinter er N-udnyttelsen op til 15 % større ved udbringning før såning, sammenlignet med udbringning efter fremspiring i efteråret. Ved udbringning af gylle før såning sikres det endvidere, at den planlagte mængde gylle udbringes inden 1. oktober, hvis vejrbetingelserne skulle blive ugunstige for gylleudbringning i september. Ved manglende opbevaringskapacitet er det imidlertid vigtig at være opmærksom på, at der skal være plads i gyllebeholderen frem til ca. 1. april for at kunne være sikker på ikke at få kapacitetsproblemer til foråret.

Fordele og ulemper ved forskellige udbringningsteknikker og – tidspunkter i vinterraps

Nedfældning før såning Forsuret gylle nedharvet før såning Udbringning af gylle fra rapsens fire-bladsstadie (september)
Fordele: God kvælstofvirkning. Hurtig vækststart. Gøder ikke ukrudtet. God kvælstofvirkning. Sikrer vinterrapsens svovlforsyning.  Sikrer kapacitet af gyllebeholder til foråret. Ofte billigste udbringning.
Ulemper: Struktur – og såbedskader specielt på lerjord og bakket jord Skal anmeldes til kommunen. Krav om ekstra forsuret vintersædsareal Risiko for dårligere N-udnyttelse. Manglende udvikling af rapsafgrøde. Dårligt vejr

Ved nedfældning af gylle før såning nedfældes gyllen i stubben, som herefter pløjes. Jo større kvælstofmængde, der udbringes pr. ha, jo vigtigere er det at så tidligt, for at rapsen kan optage kvælstofmængden. Stor gyllemængde og høje temperaturer kan give en kraftig vækst, som kan udløse behov for vækstregulering af rapsen inden vinteren.

Reglerne for forsuring og slangeudlægning før såning

Betingelserne for at anvende slangeudlægning af gylle før såning er, at den er forsuret, og at der slangeudlægges gylle på et vintersædsareal på 20 % af det areal, hvor der udbringes forsuret gylle til inden såning. Det betyder, at for hver 10 ha vinterraps, hvor der forsures og slangeudlægges gylle inden såning, skal der udbringes forsuret gylle til 2 ha med vintersæd (faktor 0,2 = 20 %).

Inden udbringning af forsuret gylle før såning skal der indsendes en skriftlig meddelelse til kommunalbestyrelsen om, hvilke arealer der er omfattet i den pågældende planperiode, samt hvilken forsuringsteknik der anvendes.

Oversigt over krav til pH ved udbringning af forsuret gylle før såning

Kvæggylle, krav til pH, mindre end eller lig med Andre typer
Staldforsuring 5,5 5,5
Tankforsuring 6,0 6,0
Kyndetofte Markforsuring 6,0 6,0
Syre-N (Biocover) Markforsuring 6,4 6,0

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve